Danske medier bruger stadig flere forskellige kilder til den enkelte artikel. Andelen af kilder, der er uafhængige videnskilder, er næsten fordoblet på 15 år. Journalisterne ser sig i høj grad sat i verden for at oplyse, skabe rum for demokratisk debat og holde øje med magthaverne. Mediernes fokus på at overholde etiske retningslinjer er skærpet. Og kun omkring hver tredje journalist og mediebruger oplever et fald i kvaliteten, til gengæld mener to tredjedele af politikerne, at medierne er blevet dårligere.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i to nye rapporter, ”Medieetik” og ”Journalistiske kvaliteter”, som Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet har udarbejdet som led i Kulturstyrelsens Rapportering om Mediernes udvikling i Danmark.
Som en af de fire forskere bag rapporten, professor Mark Blach-Ørsten, peger på, skal der dog skelnes mellem de hurtige nyhedsmedier for eksempel på internet, som er præget af færre kilder, og de mere traditionelt arbejdende journalister for eksempel på de landsdækkende dagblade.
”Der kan være forskelle i, hvor meget man har mulighed for at gå i dybden, og hvor mange kilder man anvender. Men samlet set er der blandt danske journalister en klar opbakning til de klassiske journalistiske kvalitets-idealer og dyder. Dansk journalistik er bedre end sit rygte,” siger han.
Ifølge Mark Blach-Ørsten er synet på danske journalisters arbejde i de senere år blevet præget af nogle skandale-sager, der har været skæmmende for branchen, men som ikke er en del af en samlet tendens. Han nævner Herning-sagen fra januar 2010, hvor Ekstra Bladet fik kritik for at hænge en mand ud som morder på forsiden, Natursut-sagen, hvor Søndagsavisen blev dømt for udokumenteret at have stemplet et produkt som sundhedsfarligt, og Se og Hør-sagen om ulovlig brug af kendte personers kreditkort-informationer.
”Medierne bliver i virkeligheden selv ramt af det, de ofte beskyldes for at gøre mod andre. Der tegnes et negativt billede på baggrund af enkeltsager, selvom helheden - den almindelige, grå hverdag - ser ganske fornuftig ud,” siger han.
Kulturminister Marianne Jelved (R) har igennem mange år været en stærk kritiker af niveauet i dansk presse og tog som vicestatsminister i 1990'erne initiativ til opret-telsen af journalistuddannelserne ved Syddansk og Roskilde Universitet netop for at højne det faglige niveau. Hun deler forskernes vurdering af, at der er sket fremskridt siden 1999, men mener, at der er rum for fortsat forbedring.
”Jeg tror, det er rigtigt, at journalistikkens kvalitet er steget, alene fordi der er kommet flere medier til, og fordi mange flere har etiske retningslinjer, som de sætter en ære i at følge. Men jeg mener også, at der er tydelige tegn på, at ikke alt bliver bedre,” siger Marianne Jelved og udpeger to konkrete områder:
”Dels mener jeg, at tabloid-aviserne er blevet værre. I mine øjne bringer de flere skrækindjagende og drabelige nyheder. Det andet store problem bunder i, at alle medier konkurrerer om at være hurtigst med nyhederne. Og det er ikke længere blot fra dag til dag, men hele tiden, fordi man offentliggør på internettet. Det øger risikoen for, at man offentliggør artikler, som ikke bygger på to uafhængige kilder, eller at man uden at undersøge det selv citerer et andet medie for noget, som viser sig at være forkert.”