Prøv avisen

Forskere, der ikke har forsket i klimaforandringer, slår klima-alarm

Billede af oversvømmelser langs Ryå i Vendsyssel. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

11.000 forskere har underskrevet et brev om, at vi står i en ”klimamæssig nødsituation”. Men mange har aldrig beskæftiget sig med klimaforskning. Problematisk, mener klimaforsker

11.000 forskere slår klima-alarm. Det var budskabet i flere danske og internationale medier den forgangne uge. Overskrifterne kom i kølvandet på, at Oxford University havde offentliggjort en erklæring, hvor cirka 11.000 forskere fra 154 lande havde underskrevet en fælleserklæring, der kom med en række advarsler vedrørende klimaforandringer.

I opråbet lyder det blandt andet, at ”vi erklærer klart og utvetydigt, at planeten Jorden står over for en klimamæssig nødsituation”, ligesom man kunne læse, at hvis verdenssamfundet ikke lykkes med at skabe ”omfattende ændringer”, så vil menneskeheden gå en fremtid med ”uhørte lidelser” i møde.

Siden er det kommet frem, at mere tvivlsomme forskere som professor Micky Mouse ved ”Institute for the Blind” i Namibia og Harry Potters læremester professor Albus Dumbledore fra troldmandsskolen Hogwarts har skrevet under. Afsløringerne fik i sidste uge ophavsmændene bag erklæringen til midlertidigt at trække den tilbage for at gennemgå listen af underskrivere, hvorefter de slettede 34 navne, herunder flere dubletter.

Af de 11.000 forskere, der har underskrevet erklæringen, har 71 tilknytning til danske universiteter. Det kan Kristeligt Dagblad konstatere efter at have gennemgået den reviderede liste. Det viser sig imidlertid, at flere af forskerne ikke forsker i klimaet eller klimaforandringer. En af dem er Martin Klatt, lektor ved institut for statskundskab på Syddansk Universitet:

”Jeg forsker ikke direkte i det her. Jeg forsker i, hvordan politikere og agenter supplerer hinanden over grænsen mellem Danmark og Tyskland. Jeg er ikke naturvidenskabsmand, men historiker, så jeg har ikke ekspertise i at udtale mig om den her rapport. Men som privatperson synes jeg, at det er et meget vigtigt emne, hvis ikke det vigtigste,” siger han.

Forskeren mener ikke, at hans underskrift er problematisk. Han stoler på ekspertisen bag erklæringen og dens konklusioner, ligesom han forklarer, at ”forskere skal blande sig i debatten, fordi det er vores opgave at se problematikker som en helhed”.

Det holdning deler lektor Marie Sandberg, der er etnolog ved institut for arkæologi, etnologi, historie og græsk og latin på Københavns Universitet. Hun har skrevet under, fordi hun erklærer sig enig i bekymringen:

”Som etnolog forsker jeg i verden og hverdagslivet omkring mig, og derfor har jeg et blik for de menneskelige konsekvenser af klimaforandringerne. Derfor mener jeg også, at jeg har noget at skulle have sagt. For eksempel om hvordan vi i fremtiden bliver nødt til at omstille vores samfund.”

Ekstern lektor ved Københavns Universitet Anne Birgitte Gotfredsen forsker til dagligt i arkæozoologi, hvor hun analyserer dyreknoglematerialer fra danske forhistoriske bopladser. Hun medgiver, at hun var i tvivl om, hvorvidt hun burde skrive under, da hun ikke har forsket i klimaforandringer:

”Jeg har skrevet under, fordi jeg er uddannet biolog og har sat mig meget ind i emnet. Derfor mener jeg, at min underskrift er valid. Jeg havde en konkret overvejelse, inden jeg skrev under, om det var det rigtige at gøre, men jeg fandt frem til, at jeg godt kan stå inde for det,” siger hun.

Én som rent faktisk har forsket i klimaforandringerne er Kirsten Halsnæs, professor ved DTU Management på Danmarks Tekniske Universitet. Hun understreger, at hun først og fremmest retter sin kritik mod initiativtagerne bag erklæringen, men mener desuden, at det er problematisk, at forskere, der ikke arbejder med klima, har brugt deres forskertitel til at give erklæringen troværdighed.

”Jeg synes, at videnskaben bliver misbrugt til at legitimere politiske dagsordener. Som forskere bør vi holde os til dydens smalle sti, hvor vi kun legitimerer det, vi selv har fagligt belæg for,” siger Kirsten Halsnæs.

Hun skrev af samme grund ikke under på erklæringen og tilføjer, at de klimaforskere, som hun plejer at samarbejde med, heller ikke har skrevet under. Det skyldes, at indholdet af erklæringen er for politiseret.

”Det, der står i erklæringen, er ikke dokumenteret videnskabeligt, og mange af de, der har underskrevet, har intet med klimaforskning at gøre. Jeg kan slet ikke forstå, at det er kommet så fint frem i medierne.”

Det er imidlertid ikke alene forskere fra andre akademiske grene, der har skrevet under på erklæringen. Gennemgangen viser, at også personer uden tilknytning til et forskningsinstitut har skrevet under, ligesom minimum to studerende har sat deres underskrift på opråbet.

Det drejer sig om en kandidatstuderende, der læser adfærdspsykologi på Copenhagen Business School og en kandidatstuderende i naturhistorie på Københavns Universitet. Sidstnævnte, Miren Iraeta Orbegozo, fortæller, at hun fik en mail fra en bekendt på universitetet vedrørende underskriftsindsamlingen. Hun mener ikke, at hendes underskrift er et problem, selvom hun hverken er forsker eller har forsket i klimaforandringerne:

”Vi ved fra videnskaben, at det her er en international krise, og derfor underskrev jeg erklæringen for at sætte pres på politikerne. Jeg er ikke en ekspert på området, men jeg mener ikke, at man skal være ekspert for at forstå konsekvenserne af klimaforandringerne,” siger Orbegozo.

I Danmark har historien floreret på flere medier og i nyhedstjenesten Ritzau. Berlingske skrev, at ”11.000 forskere slår klimaalarm og bryder tabu: Verdensbefolkningen ’skal stabiliseres’”. Dagbladet Information skrev, at ”11.000 forskere advarer: Klimakrisen truer menneskeheden”, og DR 2-programmet Deadline debatterede erklæringen i udsendelsen i onsdags, ligesom de bragte nyheden på dr.dk.

Den ansvarlige redaktør for sidstnævnte – ledende redaktionschef i DR Nyheder, Christian Lindhardt – mener, at man burde have ”varedeklareret” historien bedre, så seerne vidste, at det ikke nødvendigvis var forskere med ekspertise på området, der stod bag erklæringen.

”Vi løb listen af underskrivere igennem, og umiddelbart så det ud som om, at de fleste forskere var relevante, men vi er ikke gået i detaljen med hver enkelt, og det havde vi heller ikke behøvet, hvis vi havde deklareret det bedre. Lige nu kan man få det indtryk, at alle 11.000 underskrivere forsker i klima, og det skal man ikke have,” siger nyhedschefen, der overvejer at bringe en rettelse.

Chefredaktør på Dagbladet Information, Rune Lykkeberg, mener, at avisen burde have forholdt sig mere kritisk til erklæringen. Han satte sin lid på BioScience – det videnskabelige tidsskrift bag erklæringen.

”Men det er jo klart, at hvis de 11.000 ikke er forskere, skulle vi ikke have skrevet det, og det er jo klart, at vi efterfølgende skulle have tjekket den påstand. Vi giver jo indtryk af, at det er 11.000 forskere med særlig autoritet, og det skulle vi have gjort opmærksom på, at det ikke er,” siger chefredaktøren og understreger, at det ”netop er i krydsfeltet, hvor forskning bliver til politiske opråb, at man journalistisk skal være mere påpasselig”.

Er det god journalistik?

”Nej. Hvis de 11.000, der fremstår som forskere, ikke er det, så er det ikke god journalistik at bringe det videre – så er det god journalistik at udfordre præmisserne for det.”