Prøv avisen

Forskere: Det personlige ansvar er blevet kvalt i velfærd

Eksperter vurderer, at det paradoksalt nok er velfærdsstatens egen skyld, når vi stadig er langt fra at handle kollektivt i forsøget på at rette landets situation op.

Den enkelte dansker kommer næppe til at tage mere ansvar for at løfte velfærdsstatens mange opgaver, vurderer eksperter. For velfærdsstaten har opdraget os i modsat retning

Er det realistisk, at danskerne faktisk gør det, politikerne stadig mere indtrængende beder om, nemlig begynder at tage mere personligt ansvar for de mange velfærdsopgaver, der tynger statskassen mod bunden?

Næ. Vi har erkendt den økonomiske krise, mange har endda mærket den, men vi er stadig langt fra at handle kollektivt i forsøget på at rette landets situation op, vurderer en velfærdsstatsforsker, en historiker og en filosof.

LÆS OGSÅ: Velfærden har tæret på fællesskabsfølelsen

Og det er paradoksalt nok især velfærdsstatens egen skyld. Siden dens udformning i 1950'erne har dens grundlæggende menneskesyn ændret sig fra danskeren som den fællesskabsorienterede borger til at være kritisk bruger, siden egoistisk forbruger – til i dag at være ansvarsløs kunde, forklarer professor Jørn Henrik Petersen fra Center for Velfærdsforskning på Syddansk Universitet:

"Politikerne undrer sig i denne tid højlydt over, at de har så svært ved at få danskerne til at gøre rent hos deres forældre på plejehjemmet og påtage sig andre opgaver, der traditionelt har været velfærdsstatens. Men det skyldes jo, at vi gennem de seneste årtier er blevet opdraget til ikke at tage ansvar. Så længe vi vil betale, gør andre det sure for os. Vi har forvist fællesskabsfølelsen, vi tænker ikke længere i helheder, og derfor er ingen virkelig villige til at stille og besvare det grundlæggende spørgsmål: Er vores samfund på vej i den retning, vi ønsker?", siger han.

Historiker Henrik Jensen fra Roskilde Universitet ser også et andet grundlæggende problem, der står i vejen for et egentligt folkeligt engagement i en redningsaktion for velfærdssystemet: Vi er simpelthen ikke fuldt ud overbeviste om, at velfærden er i knibe.

"Historisk har vi jo faktisk formået at stå sammen og rykke, når vi fornemmede, at der virkelig var smalhals. Men ingen politikere tør sige rent ud: Her går velfærden til og ikke længere. De tør ikke prioritere, fordi de konstant er i valgkamp og derfor sender meldinger ud, der ikke harmonerer. Når vi samtidig ikke kan se arbejdsløshedskøerne slange sig ned ad gaderne, kick-startes den pligtfølelse og de kræfter ikke, som vi tidligere har vist, at vi besidder," siger han.

Filosof og forskningsprofessor ved Handelshøjskolen i København Ole Thyssen mener også, at der er lange udsigter til en fælles moralsk oprustning. For den fælles danskhed og bevidsthed om at være en ansvarlig del af fællesskabet findes ikke mere i Danmark. Velfærdsstaten har selv spist den, og vi har ladet den gøre det. Derfor efterlyser han nu en ordentlig, ærlig og længe ventet debat om, hvad det er for et ansvar, vi bør løfte i flok, og hvordan vi mere konkret gør det.

"Debatten er på et uskønt niveau, fordi det er uklart, hvem der skal påtage sig hvilke ofre, og fordi selve idéen om at lide afsavn er så fremmed for den danske mentalitet i øjeblikket. Vi er nødt til at diskutere det fælles ansvar på en måde, så det ikke udelukkende handler om økonomi og rettigheder. Men jeg er bange for, at det kræver en endnu større og mere åbenlys krise end den, vi er i nu."

henriksen@k.dk