Da skolelæreren og folkemindesamleren Evald Tang Kristensen sidst i 1800-tallet og frem til sin død i 1929 indsamlede tusindvis af beretninger fra det danske folkedyb, kunne han umuligt ane, at dét 100 år senere skulle optage forskere på Berkeley University i Californien, USA.
Men det 24.500 sider store materiale, han livet igennem havde indsamlet med hjælp fra 6500 meddelere, er enestående i verden og spiller en hovedrolle i et nyt forskningsprojekt om, hvordan moderne konspirationsteorier udvikler sig.
"For en forsker i historiefortælling som mig er materialet fantastisk, fordi det er så omfattende," fortæller Tim Tangherlini, professor i skandinavisk folklore ved Berkeley University og leder af forskningsprojektet "Konspirationer i coronaens tid", som netop er offentliggjort i tidsskriftet National Library of Medicine.
Han har brugt Evald Tang Kristensens kildetekster fra Dansk Folkemindesamling til at kortlægge, hvordan rygter, sladder, overtro og vandrehistorier udviklede sig i 1600-, 1700- og 1800-tallets kultur. Det var en tid, hvor den moderne oplysning endnu ikke var slået igennem, hvor nisser ikke kun var for børn, og hvor kloge koners medicinske indsigt blev til hekserygter.
Ved hjælp af moderne teknologi har Tangherlini og hans kolleger formået at skabe et program, der ud fra blandt andet Evald Tang Kristensens mange heksefortællinger kan afkode de grundlæggende fortællemæssige strukturer. Hvilke aktører optræder i fortællingerne? Hvem gøres til skurke og hvorfor?
"Det danske materiale rummer mange heksehistorier, hvoraf hundredvis handler om mennesker, som var gift med en heks. Heksen var også gift med Satan og prøvede at skade mennesker og få magt i verden. Præsten spillede en vigtig rolle på det godes side, men præstens kone tildeles ofte en skurkerolle," fortæller Tim Tangherlini.
Forskerne har opstillet tilsvarende computermodeller for, hvordan mange af de konspirationsteorier, der florerer på sociale medier på internettet i 2021 breder sig og er bygget op. For eksempel teorier om corona, vaccine og påstanden om, at Microsoft-grundlæggeren Bill Gates planlægger at sterilisere hele verdens befolkning.
"Det, vi kan se, er, at strukturen er omtrent den samme for hekserygterne i den gamle danske kultur og nutidige konspirationsteorier. Derimod har virkelige konspirationer i nutiden et helt andet fortællemønster," forklarer Tim Tangherlini og uddyber:
"Virkelige konspirationer bliver i ét domæne. Når det er rygter og overtro, er det historiefortælling, hvor alle mulige forskellige domæner bindes sammen. Og det sker på samme måde, uanset om det er snak i bindestuen blandt husmænd i den jyske landsby Mejlby i 1880'erne, eller om det er debat i et konspirationsforum på internettet som QAnon," siger professoren, som dog tilføjer, at der er én vigtig forskel:
"En af 'Stop the steal'-aktivisterne, som var med til at angribe Kongressen i USA 6. januar, sagde efterfølgende, at han 'imagined we were a community'. For en folklorist som mig forklarer præcis denne sætning det hele," siger Tim Tangherlini.
Oversat til dansk forestillede den unge amerikaner sig, at der var et fællesskab omkring historien om, at Donald Trump var blevet snydt for en valgsejr. For etnologer er det centralt, at fælles kultur, fælles fortællinger - og fælles løgnehistorier - altid bygger på netop forestillede fællesskaber:
"På Evald Tang Kristensens tid blev historierne formidlet mellem mennesker, der kendte hinanden og dem, de sladrede om. Hvis en fremmed som mig satte sig i bindestuen, ville der være en vis skepsis over for, hvem ham Tim nu var. På sociale medier på internettet har rygterne ikke denne begrænsning, men kan uhindret udvikle sig mellem mennesker, der ikke aner, hvem hinanden er, eller hvilke interesser de andre kan have i at binde forsamlingen en løgnehistorie på ærmet."