Unge, der har sex for åben skærm i realityprogrammer som Paradise Hotel, piger der kappes om at lægge de mest vovede billeder af sig selv på nettet, og kvinder, der dyrker strip-fitness i tårnhøje hæle frem for gymnastik i gummisko.
De seneste års boom af frække realityprogrammer og udfordrende fitness-trends har ikke gjort det nemmere for piger og unge kvinder at sætte grænser for, hvad de selv har lyst til at lægge krop til.
Sådan lyder det fra flere eksperter, der mener at kunne aflæse konsekvenserne af det, de kalder en pornoficering af det offentlige rum, i statistikken over anmeldte blufærdighedskrænkelser.
På fem år er antallet af anmeldelser af blotteri, befamlinger og uønskede berøringer faldet med godt 30 procent fra 1585 i 2005 til 1078 i 2oo9.
Og det markante fald skyldes ikke nødvendigvis en bedre opførsel blandt mænd, mener blandt andre kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup.
"Der er sket en markant udvikling – man kan kalde det en pornoficering – i medierne, på nettet og i reklamer, som har rykket ved nogle grænser for, hvad der opfattes som i orden og acceptabelt. Det har gjort det sværere for især yngre piger og kvinder at sætte personlige grænser for, hvad de vil være med til," siger Karen Sjørup.
Også psykolog på Center for Voldtægtsofre i Århus Anja Hareskov Jensen peger på udviklingen i de unges seksualkultur som en mulig forklaring på, at piger og unge kvinder er blevet mindre tilbøjelige til at anmelde ubehagelige og krænkende oplevelser. Også hun peger på, at reklamer og realityprogrammer, der seksualiserer relationer mellem mænd og kvinder, kan gøre det vanskeligt for unge piger at sætte grænser:
"Pigerne kan frygte, at de virker snerpede, hvis de anmelder noget, når der er reklamer, der indikerer, at det er tilladeligt at begå overgreb, hvis man bare siger undskyld bagefter," siger hun.
Overlæge ved Sexologisk klinik på Rigshospitalet Ellids Kristensen tror ikke, at unge i almindelighed har fået sværere ved at sætte grænser, men at faldet i anmeldelser af blufærdighedskrænkelser er udtryk for et reelt fald:
"Jeg tror simpelthen, at faldet skyldes, at der sker færre seksuelle overgreb. Der vil altid være et kæmpe mørketal, men det er nemmere at anmelde det i dag. Førhen blev man knap troet, når man prøvede på det, og sådan er det ikke så meget længere," siger hun.
Psykolog Anja Hareskov Jensen vil bestemt ikke afvise, at faldet i antallet af anmeldelser også kan være udtryk for et reelt fald, men hun peger på, at mange piger, der søger hjælp på Centret for Voldtægtsofre, fortsat dropper at anmelde overgreb og krænkelser, fordi de er bange for ikke at blive taget alvorligt eller selv er i tvivl, om det, de har oplevet, har været et overgreb. Det sker også i de sager, hvor det udefra set er indlysende, at der har været tale om krænkelser.
"Det kan også have noget at gøre med det fokus, der har været på anmeldelser af falske voldtægter, der gør, at pigerne har mindre tiltro til, at de vil blive troet på," mener Anja Hareskov Jensen.
