Bibliotekerne runder 100 år. Men er litteraturen blevet glemt?

Siden Danmark fik sin første bibliotekslov for nu 100 år siden, har bibliotekerne etableret sig som en bærende værdi i samfundet, mener forsker. Men bibliotekerne gaber i dag over så mange opgaver, at det sker på bekostning af litteraturen, mener tidligere forlagsdirektør Johannes Riis

”Der har altid været et dynamisk forhold mellem biblioteket og det omgivne samfund. Men den grundtanke, som blev indprentet i 1920 – at alle borgere skulle oplyses og dannes ved at få fri og lige adgang til den vigtigste og bedste information – er blevet fastholdt ret konsekvent hele vejen," siger Steen Bille Larsen, tidligere vicedirektør for Det Kongelige Bibliotek og chef for Nationalbiblioteket. Arkivfoto. Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix

Da Danmark den 5. marts 1920 fik sin første samlende bibliotekslov havde oplysende faglitteratur højeste prioritet. I de første årtier derefter var der biblioteker, hvor borgerne kun måtte låne én skønlitterær bog ad gangen, eller hvor man skulle låne en faglitterær bog for hver skønlitterær bog. Samtidig blev det betonet, at den skønlitteratur, biblioteket rummede, skulle stå for kvalitet frem for ren underholdning.

I dag er biblioteket et mangefacetteret multikulturhus med udlån af mange slags materialer og et væld af aktiviteter. Nogle steder er biblioteket slået sammen med borgerservice, og i 2016 foreslog daværende kulturborgmester i København, Carl Christian Ebbesen (DF), sågar udlån af værktøj på biblioteket.

Men selvom der har været forskydninger i bibliotekets varesortiment og funktion, har den grundidé, som lå bag biblioteksloven for 100 år siden, faktisk stået overraskende uændret, erklærer Steen Bille Larsen, som er tidligere vicedirektør for Det Kongelige Bibliotek, og som sammen med lektor ved Københavns Universitet Nan Dahlkild er i gang med et bibliotekshistorisk forskningsprojekt, som til efteråret munder ud i udgivelsen af et tobindsværk om biblioteker gennem 100 år.

”Der har altid været et dynamisk forhold mellem biblioteket og det omgivende samfund. Men den grundtanke, som blev indprentet i 1920 – at alle borgere skulle oplyses og dannes ved at få fri og lige adgang til den vigtigste og bedste information – er blevet fastholdt ret konsekvent hele vejen. Folkebiblioteket står som en bærende værdi i Danmark på linje med vores samtalebaserede demokratiopfattelse og den danske flexicurity-model på arbejdsmarkedet,” siger Steen Bille Larsen.

Vurderingen af dansk bibliotekshistorie som 100 års satsning på oplysning og kvalitet deles ikke af Johannes Riis, forlægger og tidligere litterær direktør på Gyldendal. Han mener, at biblioteket i nyere tid er blevet pålagt så mange andre opgaver, at det er gået ud over, hvad han stadig anser for kerneydelsen, bøgerne.

”Jeg mener ikke, man kan bortforklare, at litteraturen og litteraturformidlingen er kommet i klemme. Hvis man ser på, hvilke bøger bibliotekerne køber, er det underholdningslitteraturen, som har fået forret. I min tid på Samlerens Forlag 1987-1994, afsatte vi hundredvis af eksemplarer til bibliotekerne af for eksempel oversatte romaner af anerkendte sydamerikanske forfattere. I dag er det mikroskopisk, hvad bibliotekerne indkøber af den type,” siger han og tilføjer:

”Det er udlånstallene, der tæller. Ligesom på teatre og andre offentlige institutioner bevæger pengene sig derhen, hvor man kan måle et stort publikum. Kvalitet er sværere at måle end kvantitet.”

Steen Bille Larsen erkender, at bogen har tabt markedsandele. Det, han betegner som et ”dynamisk forhold” mellem bibliotek og samfundsudvikling, er blandt andet, at udlån af tegneserier, musik, film og computerspil er kommet til med tiden. Men han fastholder, at inden for hver materialetype og genre er det kvalitet, bibliotekerne udvælger.

At bogens rolle er forandret, viser udlånstallene. Bogudlånet er ifølge Steen Bille Larsen faldet fra cirka 85 millioner bøger om året for 40 år siden til 35 millioner:

”Borgernes brugsmønster har ændret sig. Der bliver lånt mindre med hjem, til gengæld har bibliotekerne svaret igen ved at give rum til studiekredse og en lang række kulturelle aktiviteter, så borgerne kommer i større omfang end nogensinde. Og 35 millioner udlånte bøger om året er da stadig en del.”