En dansk kvinde født i 1961/ 1962 kunne dengang se frem til et liv på 74 år. En lille pige født i 2015/2016 havde udsigt til at leve ni år længere, nemlig i 83 år ifølge Danmarks Statistik. Og for mænd er middellevetiden steget fra 70 til 79 år i runde tal.
Men danskerne bliver ikke bare ældre. De bliver også stærkere, kvikkere og friskere for hver generation, og derfor kan det have fordele, hvis man her til lands hæver grænsen for, hvornår man kategoriserer et menneske som ”ældre”. Det siger flere aldringsforskere til Kristeligt Dagblad.
”Så længe gennemsnittet flytter sig i den fornuftige retning, og flere bliver både ældre og stærkere i alderdommen, giver det basis for at flytte grænsen. Men man skal huske på, at jo højere, alderen bliver, jo mere spredning er der også på, hvad det enkelte menneske kan,” siger Kaare Christensen, professor og centerleder for Dansk Center for Aldringsforskning.
Hans kolleger i Japan har fremsat et forslag om, at man dér først bør omtales som ”ældre” eller ”gammel” i politisk og statistisk forstand, når man er 75 år i stedet for den internationale FN-grænse på 65 år i dag, som også er den nuværende alder i Danmark for, hvornår man kan modtage folkepension.
Enhver aldersgrænse er vilkårlig, og den pointe er en afgørende forudsætning for overhovedet at diskutere grænsedragning, siger Jette Thuesen, forsker ved Videncenter for Rehabilitering og Palliation på Syddansk Universitet og formand for Dansk Gerontologisk Selskab.
”Hvis man ser på funktionsniveau på tværs af aldersspænd, er der store forskelle. Inden for enkelte aldersgrupper ser man enorme variationer, der skyldes mange andre faktorer som livsvilkår, uddannelse, helbred og belastninger ophobet gennem livet.”
Når det er sagt, er fremskridtene ud fra en gennemsnitligt betragtning store. Kaare Christensen giver flere eksempler:
Risikoen for at dø inden for det næste år, hvis man er over 80 år, er halveret i dag i forhold til efterkrigstidens generationer. 60-årige i dag klarer sig bedre i intelligens-tests end 60-årige gjorde i samme tests for 10 år siden. Flere har livet igennem fået uddannelse eller andre intellektuelle stimuli, der forsinker mental svækkelse, som for eksempel demens. Og så er der sket et skred i selve opfattelsen af at være ”ældre”.
”Man har fået en mere rummelig rolle som ældre. I min barndom i Vestjylland i 1950’erne så man for eksempel ingen 70-årige, som rendte rundt og spillede fodboldturneringer mod hinanden. Jeg tror nok, de kunne have haft lyst, men den slags gjorde man bare ikke. Kim Larsen, Rolling Stones og Bruce Springsteen kan stadig være rockstjerner og spille for fyldte stadions – unge kommer også og hører dem – selvom de nu er ’gamle’,” siger Kaare Christensen. Netop indstillingen til alder er et argument for at hæve eller endda ophæve grænsen for, hvornår man er ”gammel”, mener Jette Thuesen.
”Aldring er også socialt konstrueret, fordi så mange andre forhold har større indflydelse på, hvordan man har det. Grænsen på 65 år skaber et billede af, at det er noget særligt at have nået den alder; at man tilhører en kategori med særlige privilegier, rettigheder – og begrænsninger. Hvis vi ønsker et inkluderende samfund i stedet for et aldersopdelt, så har vi en interesse i, at vi ikke gør alderdom til noget med særlige afgrænsninger eller eksklusionsmuligheder,” siger hun og peger på, at det også vil give mening at tilpasse den statistiske og politiske aldersgrænse til pensionsalderen, der for fremtidige generationer vil blive højere end 65 år.
Henning Kirk er aldringsforsker, seniorkonsulent og forfatter til flere bøger, herunder ”En kort guide til et langt liv” og ”Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker” med journalist Lone Kühlmann.
Også han peger på, at aldersgrænser er vilkårlige, ja, faktisk ”absurde”, fordi variationen inden for en given aldersgruppe er så stor.
”En hvilken som helst grænsedragning er kunstig. Der findes ingen aldersgrænser i naturen, fordi sundhed er så ulige fordelt,” siger han.
Under alle omstændigheder bør grænsen næppe gå ved 65 år.
”Det er helt uden mening at tale om, at folk over 65 år er ’ældre’, og specielt fordi pensionsgrænsen nu hæves løbende, så 65-årige fremover vil være på arbejdsmarkedet,” siger han.