Forskere: Høj musik i parken er et demokratisk problem

Unge udelukker ældre og kvinder med barnevogne fra det offentlige rum, når de spiller høj musik. For vi skal alle kunne være på offentlige parker og pladser, mener adfærdsforsker

Mange parkområder i især hovedstaden og Aarhus er præget af høj musik. Her ses Islands Brygge i København.
Mange parkområder i især hovedstaden og Aarhus er præget af høj musik. Her ses Islands Brygge i København. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Da Jesper Theil Thomsen og to gymnasievenner i 2015 byggede deres egne højttalere for at tage dem med på Roskilde Festival, havde de ikke drømt om, at deres opfindelse nogle år senere ville resultere i en heftig debat om støj i det offentlige rum.

I dag står de tre ungdomsvenner i spidsen for virksomheden Soundboks, der har solgt 120.000 såkaldte soundbokse til flere lande. Den firkantede, transportable kasse kan spille med en lydstyrke som ved en koncert, og ifølge en salgsannonce ”kæler den for dine trommehinder med et vanvittigt lydtryk på 126 decibel”. Men det er ikke blot på festivaler, at højttaleren skaber fest.

Det sker også i parkområder i især hovedstaden og Aarhus, og det er et demokratisk problem, når unge menneskers høje musik udelukker andre fra at være i det offentlige rum. Sådan lyder vurderingen fra professor Vincent F. Hendricks fra center for information og boblestudier på Københavns Universitet og Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker ved Roskilde Universitet.

”Det er meget vigtigt at værne om det offentlige rum, fordi det offentlige rum i et demokratisk samfund skal være for alle. Dermed følger den rettighed, at alle har ret til at være der. Men med en rettighed følger også pligter og ansvar. At spille høj musik i en park er hensynsløs opførsel, fordi den ældre eller kvinden med barnevognen ikke længere kan bruge parken,” siger Pelle Guldborg Hansen.

Vincent F. Hendricks peger på, at den høje musik er en måde at indtage det offentlige rum på, uden at der er lavet en forudgående forhandling.

”Mange vil sende en seddel ud, når de holder fest i opgangen for på den måde at signalere, at de godt er klar over, at de indtager det offentlige rum. På den måde forhandler de. Når man bare indtager parken med højttalere uden at spørge først, så er det en måde at monopolisere og tiltage sig en privilegeret adgang til offentlige rum på,” mener Vincent F. Hendricks.

Bettina Hartmann, der bor nær Islands Brygge og er med i facebookgruppen ”Nej tak til Soundboks-støj på Islands Brygge”, fortæller, at støjen fra soundboksene betyder en kraftigt forringet livskvalitet.

”Hvis der er planlagt musik, så ved vi, at musikken spiller i et begrænset tidsrum. Men det værste ved støjen fra soundbokse er uforudsigeligheden, og at man aldrig ved, hvornår musikken hører op. Højttalerne invaderer, uden at der er lavet aftaler om rammer for støjen. Musikken kan komme ved midnatstid og midt om natten. Den rammer søvnen og børnefamilierne i området og betyder for eksempel, at jeg ikke kan sidde i min stue og læse en bog,” siger Bettina Hartmann.

Lektor Kristine Samson fra institut for kommunikation og humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet forsker i byrum. Hun forstår godt, at den høje musik er et problem, men mener ikke, at restriktioner er vejen frem.

”I Danmark har vi en planlægningstradition, hvor staten og kommunen definerer og lægger regler ind i byrunmet. Hvis der en god borgerdrevet udvikling i en by, så burde det give sig selv, at der er en vis selvjustits. Jeg har tidligere undersøgt konflikter omkring skatere i byen, og erfaringen er, at den slags konflikter finder et leje. Sådan tror jeg også, det bliver med den høje musik,” lyder det fra Kristine Samson.

Direktør for Soundboks Je sper Theil Thomsen understreger, at hans produkt ikke er beregnet til, at der skal skrues fuldt op for lydstyrken i en park.

”En bil kan jo også køre 140 i timen, men det betyder ikke, at man skal køre 140 kilometer inde i byen. Der findes en god måde og en dårlig måde at bruge soundboksen på, og den dårlige måde er at skrue op på maksimal lydstyrke nær beboelse,” siger Jesper Theil Thomsen.

Soundboks har på baggrund af debatten udsendt en række retningslinjer for god brug af de særlige højtalere, og Jesper Theil Thomsen er også i dialog med flere kommuner om at udpege særlige områder, hvor unge kan mødes for at lytte til musik uden at genere andre.

I et forsøg på at begrænse støjen har Københavns og Aarhus Kommuner indført forbud mod elektronisk forstærket musik efter klokken 20 på hverdage og efter klokken 22 i weekender i udvalgte områder som for eksempel Islands Brygge.