Prøv avisen
Identitetspolitik

Forskere: Hold op med at tale om krænkelser

”Vi foreslår at kaste hele krænkelses-narrativet på porten. På begge sider," fortæller filosof Vincent Hendricks, der er aktuel i ny debatbog med fagfællen Silas Marker. Foto: Leif Tuxen

De senere års debat om emner som køn, race og etnicitet har været meget generaliserende og uforsonlig, mener forskerne Silas Marker og Vincent Hendricks. De foreslår, at vi forlader de positioner, hvor én side straks erklærer sig krænket, og den anden svarer ved at tale om krænkelseskultur og krænkelsesparathed

Er det passende eller krænkende at udgive gamle Halfdan Rasmussen-digte om negre og hottentotter, eller er forlaget nødt til at udelade dem fra en genudgivelse? Er det passende eller krænkende, at DSB forsyner togets familiekupé med et piktogram, hvor en kvinde taler og bærer på et barn, mens en mand står tavs og tomhændet ved siden af? Er det passende eller krænkende, at man i en international, etnisk blandet personalegruppe på en videregående uddannelsesinstitution synger ”Den danske sang er en ung blond pige”? Og er det krænkende for andre, hvis personalegruppens leder fortryder og undskylder sangvalget?

Som enhver, der har fulgt med i de seneste års offentlige debat, ved, kan disse spørgsmål vække endog meget stærke følelser og stor stridslyst på alle fløje. Men det er sjældent, at parterne har sat sig tilbundsgående ind i hinandens holdninger og de faktiske omstændigheder bag debatterne, før følelserne og det tunge debatskyts bliver taget i anvendelse.

Læs filosoffernes syv råd til at undgå, at debatten løber af sporet her og læs et uddrag af bogen her.

Men nu kommer der et bud på, hvordan vi kan opnå større enighed om, hvad vi er uenige om: Hold helt op med at tale om krænkelser.

Forslaget kommer fra forskerne Vincent Hendricks og Silas Marker fra center for information og boblestudier på Københavns Universitet i debatbogen ”Os og dem – identitetspolitiske akser, idéer og afsporede debatter”, som udkommer den 22. august.

”Vi foreslår at kaste hele krænkelses-narrativet på porten. På begge sider. Hvis vi holder fast i alle krænkelsesfortællingerne, bliver det svært at indkredse, hvori den reelle uenighed består, fordi vi ikke længere kan diskutere. Hvis én part siger ’Jeg føler mig krænket, sådan er det bare’, stopper samtalen. Det befordrer ikke de reelle diskussioner, vi kan have om forskelle, ligheder og repræsentation i forhold til køn, race og etnicitet,” siger Vincent Hendricks.

Silas Marker føjer hertil, at det må anses for legitimt at anklage for eksempel et DSB-piktogram for at være kønsstereotypt eller udformningen af forlystelsen ”Hottentot Karrusel” i Djurs Sommerland for at være racistisk. Det er også legitimt at mene, at der ikke er noget problem med de nævnte eksempler.

”Men debatterne bliver afsporet, hvis kritikerne erklærer sig krænkede og udråber anklagerne til sandheder – eller hvis kritikernes modstandere betegner dem som ’krænkelsesparate’ eller del af en ’krænkelseskultur’,” siger han.

Arbejdstilsynet udsendte i januar i år nye retningslinjer om krænkende handlinger på arbejdspladser, som omfatter både fysiske overgreb, chikane, udnyttelse og ”nedvurdering, for eksempel på grund af alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning”. Ifølge retningslinjerne er det uden betydning, om der bag handlingerne ligger et ønske om at krænke:

”Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central.”

Denne sidste formulering har vakt megen debat. Få vil være uenige om, at en voldtægt er en personlig krænkelse. Men det er mere uklart, hvis tre studerende klager over, at andre studerende holder en fest, hvor de er klædt ud som mexicanere, som der har været en sag om på Københavns Universitet.

Sidste sommer indførte universitetet nemlig et sæt nye retningslinjer med, hvad der blev betegnet som ”nultolerance over for krænkelser”. Men dette rejste tvivl om, hvorvidt der overhovedet er en grænse for, hvad den enkelte kan udnævne til en krænkelse. Retningslinjerne er derfor trukket tilbage, og ifølge Allan Randrup Thomsen, professor og medlem af Københavns Universitets hovedsamarbejdsudvalg, er et udkast til nye retningslinjer netop nu i høring. Parterne har dog lovet hinanden, at den præcise ordlyd ikke offentliggøres, før retningslinjerne er endeligt vedtaget, formentlig til efteråret.

”Det er svært at definere, hvor grænsen går for, at man kan tale om krænkelser. Det er vigtigt, at vi formulerer retningslinjerne så klart, at der ikke er en krænkelsessag, medmindre der er mulighed for at foretage en relativt objektiv bedømmelse af den,” siger han.