Prøv avisen

Forskere kræver hårdere domme for fusk

Professor Bente Klarlund Pedersen fra Københavns Universitet, står til at blive kendt videnskabeligt uredelig for at være ledende forfatter på en række artikler skrevet sammen med den allerede dømte hjerneforsker Milena Penkowa. Arkivfoto. Københavns Universitet, Amager. Foto: Heine Pedersen/ Denmark

Man bør være færdig som kilde i medierne, hvis man som forsker bedømmes videnskabeligt uredelig, mener flere forskere efter ny sag. Jurist og fagforbund er imod og vil tværtimod have bedømmelsesmetoden revurderet

En kamp om, hvad det vil sige at være videnskabeligt uredelig, og hvilke konsekvenser det bør få, er blusset op i det danske forskningsmiljø. Årsagen er to aktuelle sager, hvoraf den ene for nylig blev afgjort.

Den 28. oktober afgjorde Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU, at professor emeritus Helmuth Nyborg fra Aarhus Universitet havde plagieret en tekst og konstrueret data i sin artikel Den vestlige civilisations forfald. En afgørelse, Nyborg siden har kaldt unfair og uacceptabel.

LÆS OGSÅ: Ny offensiv skal mindske snyd i forskning

Afgørelsen er dog ikke nok for de tre anklagere. De vil have gjort det til fast praksis, at forskere, der får en dom for uredelig forskning, lægges på is. Både i forskningsverdenen og i medierne, forklarer adjungeret professor ved Aalborg Universitet, Jens Mammen.

For med sådan en afgørelse har man fået demonstreret, at man faktisk ikke er troværdig. Og derfor bør man ikke længere referere til forskerne med den autoritet, at de hører til det videnskabelige samfund. Det samfund er de blevet ekskluderet af, fordi de som forskere ikke lever op til nogle videnskabelige spilleregler om ærlighed. Er man ikke det, kan man ikke udtale sig med større autoritet end alle andre mennesker, siger han.

Og han bakkes til dels op af lektor og ph.d. Klaus B. Bærentsen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Bærentsen har skriftligt kritiseret flere medier for at bruge Helmuth Nyborg som kilde, efter at afgørelsen var truffet.

LÆS OGSÅ: Videnskaben narrer os til at glemme det uskønne

At indskrænke ytringsfriheden på den måde er dog direkte i strid med menneskerettighederne, mener professor, dr.jur. Peter Pagh fra Københavns Universitet. Alene tankegangen kalder han helt horribel og påpeger, at det ikke er en juridisk dom, UVVU kommer med.

UVVU har længe vist sig at være et retsligt misfoster, der bliver misbrugt til at genere dem, man ikke kan lide. At give afgørelserne yderligere vægt ved efterfølgende at nægte forskerne adgang til pressen er virkelig langt ude, også juridisk, siger Peter Pagh.

Den anden aktuelle sag er netop et eksempel på misbrug af UVVU, mener Peter Pagh og flere andre.

Det drejer sig om professor Bente Klarlund Pedersen fra Københavns Universitet, som står til at blive kendt videnskabeligt uredelig for at være ledende forfatter på en række artikler skrevet sammen med den allerede dømte hjerneforsker Milena Penkowa.

Sagen har dog karakter af hævnaktion, har flere kolleger udtalt, og Bente Klarlund Pedersen besluttede forleden at trække uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i retten for at få kendelsen kendt ugyldigt.

Begge sager viser tydeligt, at der er problemer med UVVU-systemet, mener Karsten Boye Rasmussen, formand for fagforbundet Djøfs Universitets- og Forskningsudvalg.

Der er behov for en instans, der sikrer, at man ikke kan slippe af sted med hvad som helst. Men særligt hvis man siger, at en afgørelse er ensbetydende med en diskvalificering som kilde i medierne, er der en reel risiko for, at afgørelserne bliver et stempel, uanset hvad forbrydelsen består i. Og der er jo stor forskel på ikke at opdage fejl i en presset hverdag og så på bevidst fusk, for eksempel at manipulere med forsøg i årevis, siger Karsten Boye Rasmussen.