Prøv avisen

Forskere: Mentalt rammer coronakrisen kvinder hårdere

”Det har længe været kendt, at kvinder har højere forekomst af depression end mænd, og det er derfor naturligt, at de lider mest under den stress, som denne situation giver. Stress går tit forud for både depression og angst,” siger professor og overlæge Poul Videbech, der er leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center i Glostrup. Modelfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nedlukningen af det danske samfund har forværret danskernes psykiske velvære, og ifølge et nyt studie er kvinder påvirket mere end mænd. Studiet fastslår, at flere kvinder risikerer at få depression, og forudsiger, at der kan opstå et efterslæb af ubehandlede psykiske sygdomme efter coronakrisen

Siden store dele af landet lukkede ned i marts, har mange stiftet bekendtskab med ensomhed og isolation i en hverdag, der har været præget af langt mere usikkerhed, end vi er vant til. Ifølge en ny spørgeskemaundersøgelse, som forskere fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet står bag, er kvinders mentale sundhed blevet ramt særligt hårdt. I studiet, der er baseret på svar fra 2458 deltagere, er forskerne kommet frem til, at andelen af danske kvinder, som er i højrisiko for at få depression, er vokset fra 25 procent i 2016 til næsten 29 procent i dag. Andelen af mænd i højrisiko for depression er i samme periode steget fra 20 procent til lige under 22 procent, men denne stigning er ifølge forskerne ikke statistisk signifikant.

Stigningen kommer ikke bag på professor Søren Dinesen Østergaard fra Institut for Klinisk Medicins Afdeling for Depression og Angst på Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag det nye studie.

”Jeg er ikke synderligt overrasket over resultaterne. Vi lever i en tid, hvor ingen aner, hvad morgendagen bringer både privat og arbejdsmæssigt,” udtaler han i en pressemeddelelse på Aarhus Universitets hjemmeside.

Professor og overlæge Poul Videbech, der er leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center i Glostrup, vurderer, at det nye studie er veludført og vigtigt. Han er ligesom Søren Dinesen Østergaard ikke overrasket over studiets resultater.

”Det har længe været kendt, at kvinder har højere forekomst af depression end mænd, og det er derfor naturligt, at de lider mest under den stress, som denne situation giver. Stress går tit forud for både depression og angst,” siger Poul Videbech og fortsætter:

”Isolationen, der kan virke stressende for alle, rammer kvinder særligt hårdt. Derudover er kvinder også typisk mere udadvendte end mænd, hvilket kan betyde, at isolationen rammer dem endnu hårdere, ” siger han.

Som leder af forskningsenheden på Psykiatrisk Center Nordsjælland forsker professor og overlæge Maj Vinberg i behandling og forebyggelse af depression og bipolar lidelse. Hun synes også, at det er naturligt, hvis coronakrisen har påvirket kvinder i højere grad end mænd. Men det kan nå at ændre sig, påpeger hun.

”Mange kvinder er ansatte i omsorgssektoren og er generelt mere direkte involverede i hele håndteringen af sygdommen. Og så ved man fra krisepsykologien, at kvinderne reagerer hurtigst på krisesituationer. Mændene har en senere reaktion, som måske også er på vej, så det behøves ikke nødvendigvis at blive værre for kvinderne på længere sigt,” siger hun.

I det nye studie forudsiger forskerne, at forværringen af danskernes mentale velvære med høj sandsynlighed vil betyde, at der vil opstå øget behov for psykiatrisk behandling i kølvandet på coronapandemien. Det erklærer professor og overlæge Poul Videbech sig enig i.

”Vi skubber en stor gruppe af mennesker med psykisk sygdom foran os. De må bide tænderne sammen, selvom de har det rigtig dårligt. Der er ingen tvivl om, at der vil være et kæmpe efterslæb med mennesker, der har brug for behandling, når det hele er overstået,” siger han.

Hos Psykiatrifonden har man, siden coronavirussen gjorde sit indtog i Danmark, modtaget flere henvendelser end nogensinde før. Her er man heller ikke overrasket over det nye studies resultater. Det forklarer Psykiatrifondens formand, psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.

”Jeg tror, at studiet skal forstås som et forsøg på at finde forstadierne til psykisk sygdom, og derfor har man altså valgt at fokusere på, hvem der er i risiko for at få depression. Jeg ser det som en advarselslampe, der blinker og fortæller os, at hvis vi ikke reagerer og tilrettelægger vores indsats efter dette, kan vi risikere at få en mental sundhedskrise,” siger han.

Maj Vinberg fra Psykiatrisk Center Nordsjælland er ikke overbevist om, at coronakrisen vil medføre et efterslæb af psykiske lidelser. Hun påpeger, at man skal passe på med at sygeliggøre det, der egentlig virker som en naturlig reaktion på voldsomme udefrakommende omstændigheder.

”Der er jo en årsag til stressen, så jeg er skeptisk over for, om det nødvendigvis er udtryk for, at der bliver behov for mere psykiatrisk behandling. Man ser af og til, at det bliver lettere at tale om psykiske problemer i usikre tider som disse, fordi alle er urolige. Det er vigtigt at understrege, at vi i denne sammenhæng ikke nødvendigvis snakker om psykiske sygdomme, men om befolkningens generelle uro, som jo er naturlig i en situation som denne,” siger hun.