Prøv avisen

Forskere: Nedlæg de mindste danske øer

ARKIVFOTO. Italiens ministerpræsident Silvio Berlusconi er under så hårdt pres, at han nu har lovet at træde tilbage. --Italy''s Prime Minister Silvio Berlusconi and his wife Veronica Lario (L) pose at Villa Madama in Rome in this June 4, 2004 file photogr Foto: Arne Magnussen Denmark

MED AFSTEMNING Antallet af beboere på de danske småøer falder kraftigt, mens udgifterne stiger. Vi bør lukke de mindste øer for beboelse og i stedet satse på øer med fremtid i, mener forskere. Øerne skaber et helt Danmark, lyder det fra ø-sammenslutning

Forestil dig, at beboerne på landets småøer alle gik rundt med en seddel i panden, hvorpå der stod den merpris, som kommunerne årligt betaler for dem hver især, alene fordi de bor på en ø. Så ville der stå 143.375 kroner i panden på hver eneste beboer på Egholm. 120.182 kroner på alle indbyggere på Barsø. Og 82.636 kroner på alle Birkholms beboere. Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Og eftersom antallet af øboer fortsætter med at falde år for år, mens udgifterne til dem stiger, er vi nu nået til et punkt, hvor vi bør lukke nogle af øerne for beboelse. Det mener blandt andre Jørgen Møller, som forsker i lokalplanlægning, udvikling- og afvikling af landsbyer ved Aalborg Universitet.

LÆS SPECIALEHISTORIE FRA DREJØ: Skal vi blive ved med at holde liv i de danske småøer?

Min faglige vurdering er, at vi lige så godt kan lukke de øer, som der ikke er nogen fremtid i. I stedet kan vi bruge midlerne til at styrke livet på de øer, vi virkelig vil satse på, siger han.

I Danmark falder 27 øer under kategorien beboede småøer, defineret som øer, der ikke er landfaste, ikke er selvstændige kommuner og højst har 1200 indbyggere. Efter at det samlede indbyggertal på disse småøer i en årrække har ligget stabilt, er der sket et kraftigt indhug i antallet af beboere de seneste 10 år. Siden 2003 er hver syvende beboer forsvundet fra øerne, så der i 2013 bor 4605 personer på de 27 småøer. Samtidig øger staten fra og med næste år den årlige økonomiske støtte til kommuner med beboede småøer med 15 millioner kroner. Det betyder, at staten årligt giver 106 millioner kroner i tilskud til at dække nogle, men langtfra alle kommunernes udgifter til øerne.

Jørgen Møller fra Aalborg Universitet kalder det derfor et ganske almindeligt økonomisk rationale at lukke de mindste øer for helårsbeboelse.

Jeg taler ikke om at ekspropriere eller tvangsforflytte. Jeg taler om, at kommunen går ind og køber boligerne og giver indbyggerne et tilbud, de ikke kan sige nej til. Lad os gøre det stille og roligt i løbet af en generation eller to, siger han.

Men det er et udtryk for et alt for snævert økonomisk fokus, mener Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer:

Det handler om, hvorvidt vi vil et helt Danmark eller ej. Der er en grund til, at nogen vælger at bo på øer, og at rigtig mange holder deres ferier der. Livet på øerne rummer noget helt unikt, der er værd at bevare. Måske ikke ud fra et økonomisk synspunkt, men i høj grad ud fra et socialt og kulturelt.

Gunnar Lind Haase Svendsen, professor ved center for landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, mener, at der kan være en vis fornuft i at lukke øer.

Nogle af øerne oplever en dødsspiral, hvor der ikke er liv, hvor der ikke er sammenhold, og hvor der ikke kommer tilflyttere til. Dem kunne man godt lukke og i stedet bruge til fritidshuse, udleje til turister eller simpelthen sælge, siger han.

Kristeligt Dagblad har talt med en række borgmestre i kommuner med småøer. De understreger, at der er store ekstraudgifter forbundet med at have en ø inden for kommunegrænsen.

Hvis man laver et benhårdtøkonomisk regnestykke, er der ikke nogen, der vil købe en ø. Det er ikke nogen overskudsforretning, siger Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg Kommune.

Han mener dog ikke, at øerne skal nedlægges, da de både bidrager med mangfoldighed, en særlig atmosfære og liv til havnene.

Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester Hans Jørgensen (S) kan derimod godt se fornuften i på længere sigt at nedlægge nogle af landets mindste øer, hvis indbyggerne alligevel flytter derfra en for en.

Vi kan ikke fange folk ind og sige, at de skal bosætte sig på en ø. Vi bliver nødt til at have lidt realisme ind i sådan en debat. Man kan godt have nogle idylliske drømme om, at man skal bo ude på landet og have tid og fordybelse, men det fravælger de fleste. Man kan så sige, at det er, fordi vi mangler initiativer. Men man kan også bruge en masse ressourcer, som ikke fører til noget som helst.

Ingen kender tv-egens alder, men eksperter skyder på, at den er mellem 600 og 800 år gammel. Den spirede altså frem, før der overhovedet var bygninger i denne del af Stockholm.– Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.