Prøv avisen

Forskere: "Normale" arbejdstidsregler for lærere findes ikke

Lærernes arbejdstid skal "normaliseres", har det lydt flere gange den seneste tid. Men der findes ikke nogen "normal" arbejdstid for lærere, fastslår forskere (Arkivfoto: Undervisning på Rungsted Skole) Foto: Liselotte SabroeLiselotte Sabroe

Der er stor forskel på arbejdstidsreglerne i det offentlige, og derfor er det problematisk, at kommunerne og staten taler om en "normalisering" af lærernes arbejdstid, mener arbejdsmarkedsforskere. KL erkender, at man ikke kan skære alle over en kam.

Lærernes arbejdstidsregler skal "normaliseres", så de fremover ligner de regler, alle andre faggrupper på det offentlige område har. Det har været mantraet for både KL og finansminister Bjarne Corydon (S) i forbindelse med overenskomstforhandlingerne for lærerne i folkeskolen, på gymnasierne og erhvervsskolerne samt voksen- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Men ifølge arbejdsmarkedsforskere findes der ingen "normal" i forhold til de offentligt ansattes arbejdstidsregler, og derfor er det problematisk at generalisere på tværs af faggrupperne.

LÆS OGSÅ: Arbejdstiden normaliseres for lærere

"Der er stor forskel på, hvordan arbejdstidsreglerne ser ud i det offentlige, og derfor er det noget pjat, når arbejdsgiverne siger, at lærerne er de eneste uden normale arbejdstidsregler," siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

En lignende melding kommer fra Jesper Due, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Københavns Universitet.

"Ordet "normalisering" er meget værdiladet, og hvad, der er normalt for den ene faggruppe, er unormalt for den anden. Derfor er spørgsmålet, om man overhovedet kan sammenligne på tværs af arbejdsgrupperne. I modsætning til eksempelvis sygeplejerskerne består lærernes arbejdstid også af den tid, som ligger uden for skoletiden. Det er jo ikke tale om samlebåndsarbejde," siger Jesper Due.

Interessekonflikt i forklædning

Spørger man kommunerne og staten, så går normaliseringen ud på at løsne op for den arbejdstidsregulering, som i dag former lærernes arbejdsdag.

LÆS OGSÅ: Slut med betalt frihed til ældre lærere

Ifølge KL er folkeskolelærernes regulering "langt mere vidtgående" og detaljeret end andre faggruppers, og derfor er målet at få en ydre ramme om arbejdstiden, så de enkelte skoleledere selv kan styre, hvor meget tid lærerne skal bruge på eksempelvis forberedelse og forældresamarbejde. De vil kort og godt af med de nuværende arbejdstidsaftaler på uddannelsesområdet.

Men ifølge Flemming Ibsen er det ikke noget særsyn, at man som offentligt ansat er underlagt centrale bindinger for, hvordan ens arbejdsdag skal se ud.

"Som underviser på universitetet har jeg eksempelvis også en centralt bestemt årsnorm for, hvor meget jeg skal undervise. Derfor er der i virkeligheden tale om en interessekonflikt, hvor kampen handler om, hvor meget magt fagbevægelsen fremover skal have i den offentlige sektor," siger Flemming Ibsen.

Han understreger, at han godt kan forstå, hvorfor lærerne har efterlyst et klarere svar på, hvad denne "normalisering" af arbejdstidsreglerne helt konkret indebærer. Blandt andet i forhold til varslingsbestemmelser og overarbejde.

LÆS OGSÅ: Utilfredse lærere går på gaden

"Spørgsmålet er, om arbejdsgiverne selv er klar over, hvordan det skal hænge sammen, for der er jo tale om en ny arbejdsmodel, som man først skal til at afprøve nu," siger Flemming Ibsen.

KL: Vi vil hellere tale om "modernisering"

Hos KL giver Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup og chefforhandler under overenskomstforhandlingerne, forskerne ret i, at der ikke findes "normale" arbejdstidsregler på det offentlige område.
Derfor vil han også hellere tale om en "modernisering" - og ikke en "normalisering" - af arbejdstidsreglerne på undervisningsområdet.

"Når man ser på de ydre rammer, er der mange forskellige arbejdstidsregler, og de skal indrettes, så de passer til faget. Det er eksempelvis meget naturligt, at social- og sundhedshjælpere, der løbende har nattevagter, har nogle bestemmelser, som sikrer, at de bliver varslet i god tid. Omvendt har en kommunaldirektør brug for nogle meget simplere regler," siger han og fortsætter:

"Det er typisk de faggrupper med de højeste uddannelser og den højeste løn, som har de mest simple arbejdstidsregler, mens dem med lavere uddannelser og lavere løn har nogle mere detaljerede arbejdstidsregler. Det er meget naturligt."

Michael Ziegler holder dog fast i, at det er unormalt, at lærernes arbejdsdag bliver fastlagt fra central hånd, som er tilfældet i dag.
Han understreger samtidig, at lærerforeningen med Anders Bondo Christensen i spidsen var blevet informeret om, hvordan lærerne helt konkret skulle reguleres, hvis de havde accepteret kommunernes udspil under overenskomstforhandlingerne.

"I tre måneder sad vi overfor Spørge Jørgen, og vi besvarede alle hans spørgsmål. Derfor er det lidt besynderligt, at han mener, at han ikke har fået svar på sine spørgsmål," siger Michael Ziegler.

LÆS OGSÅ: Leder: Lærernes autoritet skal styrkes

KL og Lærernes Centralorganisation forhandler for tiden i Forligsinstitutionen. Det næste møde vil finde sted fredag den 15. marts.

Fakta: Hvad mener KL, når der bliver talt om en "normalisering" af arbejdstidsreglerne? Lærerne skal ikke arbejde mere. Lærernes arbejdstidsregler skal blot "normaliseres" og indrettes som for alle andre medarbejdergrupper, så reglerne blot sætter den ydre ramme om arbejdstiden, men ikke definerer, hvad arbejdstiden skal bruges på.
Hvordan lærerne anvender arbejdstiden skal i stedet tilrettelægges af ledelsen på skolen - i dialog med lærerne - så det tilgodeser lokale behov. Nøjagtig som vi kender det fra alle andre moderne arbejdspladser

- Fakta fra Meretidsammen.dk