Da den franske efterretningstjeneste i juni 2014 slækkede på overvågningen af de to mænd, der den 7. januar i år begik en massakre mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo, skete det, fordi myndighederne vurderede, at det var vigtigere at bruge ressourcerne på at overvåge tidligere Syrien-krigere.
Det er blot ét eksempel på, at myndigheder og efterretningstjenester i både Danmark og det øvrige Europa tegner et billede af en voldsom trussel fra de unge, der har været i Syrien.
Men reelt er de seneste års terror i Europa kun i enkelte tilfælde begået af tidligere kombattanter fra den syriske slagmark. Den voldsomme debat om den potentielle terrortrussel fra Syrien-krigere øger risikoen for, at myndighederne vender det blinde øje til den kendsgerning, at størstedelen af den islamistiske terror i Europa er begået af radikaliserede netværk, der ikke har kæmpet i udlandet.
Sådan lyder budskabet fra to af Skandinaviens førende terrorforskere, seniorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Thomas Hegghammer, direktør for terrorismeforskning ved Det Norske Forsvarsinstitut. De to forskere talte i går i København ved en konference arrangeret af DIIS.
”Der tegnes ofte et billede af, at de Syrien-krigere, der vender hjem, udgør en voldsom terrortrussel. Men meldingerne om, at denne gruppe udgør den største terrortrussel, hviler på et spinkelt grundlag. Det er vigtigt, at vi ikke på grund af opmærksomheden omkring de udenlandske krigere mister blikket for, hvad der sker i vores egne samfund. Hvis man ser på Charlie Hebdo Massakren, har The New York Times gravet frem, at efterretningstjenesten i juni sidste år slækkede på overvågningen af de mistænkte, fordi man ville prioritere Syrien-krigere. Vi kan måske overveje, om det er den rigtige måde at bruge ressourcerne på,” siger Lars Erslev Andersen.
Foreløbig er en fransk-algierers drab på fire mennesker i det jødiske museum i Bruxelles sidste forår et af de få eksempler på terror udøvet af en tidligere Syrien-kriger. Fransk-algireren havde desuden haft forbindelse med radikale islamister gennem en årrække. Til gengæld havde de to mistænkte bag Charlie Hebdo-massakren ikke nogen kamperfaring fra udlandet, bortset fra at de i 2011 havde tilbragt 14 dage i Yemen.
Thomas Hegghammer fra Det Norske Forsvarsinstitut har lavet studier blandt tidligere jihadkrigere, der viser, at kun ganske få vender tilbage med en intention om at lave terror.
”Antallet af vestlige statsborgere, der kæmper eller har kæmpet for Islamisk Stat, udgør formentlig omkring 3000 personer. Der er foreløbig registreret mellem 5 og 15 forsøg på angreb i Vesten, som involverer mellem 10 og 30 personer. Det er samlet set en lille del af de udrejste,” siger Thomas Hegghammer. Han fremhæver, at der er forskel på de vesterlændinge, der i begyndelsen af 1990'erne blev trænet af al-Qaeda til at udøve global terror i Afghanistan, og så nutidens IS-kæmpere.
”Hvor al-Qaedas mission var at sprede terror og ødelæggelse, så er målet for Islamisk Stat at opbygge en stat. IS ser gerne, at der udøves terror i Vesten, men i modsætning til al-Qaeda er det ikke organisationens mål. Samtidig er der ingen tvivl om, at Islamisk Stat har en urovækkende høj støtte i Europa. Det giver en risiko for, at sympatisører vil udøve terror i solidaritet med organisationen,” lyder det fra Thomas Hegghammer.
Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste, er enig i, at den store fokus på Syrien-krigere betyder, at samfundet risikerer at vende det blinde øje til andre former for terror.
”Man skal passe på, at man ikke glemmer, at der er nogle veteraner i miljøerne, som udgør en trussel. Den sidste radikaliseringspakke fra Folketinget retter udelukkende fokus på Syrien-krigere, og det overskygger alle andre problemer. Vi har i øjeblikket nogle dansk-tjetjenere, der kæmper i Ukraine. Ser vi på terrorhistorien, så har tjetjenerne også haft deres andel,” siger Hans Jørgen Bonnichsen.