28.000 familier af ikke vestlig oprindelse lever i parallelsamfund. De lever isoleret fra resten af samfundet både fysisk og mentalt, og de vil faktisk slet ikke være en del af samfundet.
Det konkluderer en ny rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Parallelsamfundene er ifølge regeringen en trussel mod sammenhængskraften i Danmark og måske endda en trussel mod selve Danmark. Derfor vil regeringen nu gribe ind.
Men sandsynligvis vil man gøre op med parallelsamfund, som slet ikke eksisterer. Eller som ingen i hvert fald på nuværende tidspunkt ved, om eksisterer.
Det siger tre forskere, Videnskab.dk har talt med.
Vi ved ikke, om der findes parallelsamfund i Danmark
"Vi ved reelt ikke, om der findes parallelsamfund i Danmark. Jeg er ikke stødt på det i min forskning, og jeg kender ikke til forskning eller undersøgelser, som viser det," siger lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen.
Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Lad ghettoerne stå
Han forsker i moskéers magt og religionens plads i den offentlige debat.
Rapporten definerer et parallelsamfund som et samfund, der ikke har kontakt til det danske, og som ikke ønsker at blive en del af det danske samfund.
"Men det jo ikke det, man undersøger. Man har ikke været ude og spørge de her mennesker om deres holdninger," påpeger Brian Arly Jacobsen.
Ministeriet har slet ikke undersøgt, om de mennesker, som angiveligt skulle leve i parallelsamfund, faktisk ikke ønsker at være en del af det danske samfund.
I stedet har Økonomi- og Indenrigsministeriet brugt otte kriterier, der handler om helt andre ting. For eksempel:
- Om folk har et arbejde
- Om de bor i et område med mange med ikke-vestlig oprindelse
- Om deres børn går i vuggestue, og om vuggestuen i så fald er en vuggestue med mange ikke-vestlige indvandrere
Ifølge professor i sociologi på Roskilde Universitet John Andersen siger de otte indikatorer ikke noget om parallelsamfund.
John Andersen forsker i blandt andet ghettorisering og marginalisering blandt udsatte grupper.
"De måler en række socioøkonomiske indikatorer, som viser forskellige former for ulighed og social udsathed. Der findes ingen forskning eller undersøgelser, der viser, at der er sammenfald mellem det, og at man er imod samfundets gængse normer," siger han.
Mikaela von Freiesleben er ekstern lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale studier på Københavns Universitet. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om brugen af begrebet parallelsamfund i de danske medier.
Læs mere på Videnskab.dk: Ghettoer får indvandrere til at stemme
Mikaela von Freiesleben studser især over, at et parallelsamfund ifølge den nye rapport tilsyneladende kan bestå af én enkelt familie.
Rapporten lægger vægt på, at parallelsamfundene ikke kun findes i de 22 boligområder på regeringens ghettoliste, men alle mulige steder i Danmark.
"Jeg synes for så vidt, det er positivt, at regeringen har forsøgt at lave en definition på parallelsamfund, men jeg synes, de mangler at definere, hvad de mener med et samfund. Ud fra deres opgørelse kan et samfund bestå af en enkelt familie. Og det vil de færreste nok opfatte som et samfund," siger hun.