Forskere råber op om chikane og intimidering, 200 tidligere verdensledere vil hjælpe verdens fattige, og gymnasier i mindre byer mangler elever

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Godmorgen og velkommen til ugens første Morgensamling.

Vi lægger ud med en tur på stadion, for det danske herrelandshold i fodbold bestod i går aftes generalprøven før EM-slutrunden, der officielt skydes i gang på fredag. Det skete, da fodboldherrerne søndag aften besejrede Bosnien i en sikker 2-0-sejr på Brøndby Stadion.

EM-værtskabet er i år fordelt på 11 forskellige europæiske byer – blandt andet København, hvor de danske drenge på lørdag spiller første kamp mod Finland.

Men det er ikke kun toppen af fodboldverdenen, der mødes i denne uge: På fredag mødes syv af verdens dominerende økonomiske magter til G7-topmøde i London, og når det sker, er det med en kraftig opfordring fra 200 tidligere verdensledere om at drøfte betaling af covid-19 vacciner til verdens fattige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Verdens rige lande bør give et meget større økonomisk bidrag til at få vaccineret de fattigste. Det vil nemlig i allerhøjeste grad være i deres egen interesse. Sådan lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters i en vaccineappel fra over 200 tidligere præsidenter, premierministre, udenrigsministre og andre prominente skikkelser.

I appellen lægger de tidligere verdensledere vægt på, at der er stor risiko for yderligere mutation og spredning, hvis det ikke lykkes at få alle med på vaccinevognen.

Eksperter vil have ændret vaccineanbefaling til gravide

Fra debatten om vacciner til verdens fattigste hopper vi straks videre til diskussionen om vaccination af gravide danskere, der i disse dage må gå rundt og svede i sommervarmen.

Gravide – og det barn, de venter – har betydelig øget risiko for et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med corona. Alligevel tilbydes gravide i Danmark ikke vaccine mod covid-19.

Men nu opfordrer en rådgivende ekspertgruppe bestående af fødselslæger og jordemødre Sundhedsstyrelsen til at genvurdere de gældende retningslinjerne, skriver Kristeligt Dagblad. Sundhedsstyrelsen henholder sig dog foreløbigt til, at vaccinerne, der indgår i det danske vaccinationsprogram, ikke er godkendt til gravide og ammende, da disse grupper ikke indgik i godkendelsesstudierne.
I Danmark er der ingen gravide eller børn, der er døde af fødselskomplikationer i forbindelse med corona, men i Sverige har der været flere dødsfald.

Forskere råber op om chikane og intimidering

Flere forskere føler sig så udsat for chikane og intimidering på sociale medier, i private beskeder og på mails, at de er nødt til at melde sig syge eller helt ud af den offentlige debat.

Det fremgår at et opråb fra 262 forskere i et debatindlæg på forsiden af Politiken i dag. Forskerne selv peger på angreb fra politikere og medier som årsagen til problemet.

Og forskningen på de danske universiteter har været i vælten de seneste måneder, hvor blandt andre Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) har beskyldt udlændinge- og migrationsforskere for at være "pseudovidenskabelige" og "venstredrejede".

I sidste uge blev de borgerlige partier og regeringen enige om at stemme en vedtagelse igennem, der pålægger universiteterne at sikre, at "politik ikke forklædes som videnskab". Flere forskere har været nævnt med navn undervejs, og det ført til "voldsomme personlige angreb" på blandt andet sociale medier, lyder det fra de 262 forskere.

”Vi og vores kolleger bliver intimideret og chikaneret i en sådan grad, at flere er blevet sygemeldt. De personlige konsekvenser er store, hvis man udtaler sig i medierne,” står der i indlægget, hvor forskerne afviser problemer med deres forskning.

Gymnasier i mindre byer mangler elever

Vi forlader universitetsverdenen til fordel for et smut på skolebænken i provinsen. I gymnasierne er der god plads i klasselokalerne, for det står sløjt til med elevtilslutningen i landets mindre byer. Det viser et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet.

26 danske gymnasier modtager i år det såkaldte udkantstilskud, som typisk gives til gymnasier i tyndt befolkede egne. De gymnasier har samlet set oplevet et fald i elevoptaget på 25 procent, og i notatet lyder det, at ”det skønnes, at disse gymnasier frem mod 2030 vil opleve en yderligere aktivitetsnedgang på mellem 10 og 25 procent i forhold til 2018.”

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kalder i notatet situationen for ”meget alvorligt”.

Gymnasiernes økonomi er nemlig bundet op på taxameterordningen, som betyder, at de får bevillinger per elev. Pengene bliver altså færre, når elevtallet daler. Børne- og undervisningsministeren har som mål at nå en politisk aftale om en bedre fordeling af elever inden sommerferien.

Historisk stor møntskat fundet i Danmark

Morgensamling slutter af med en skattejagt på en mark i Midtjylland. Her har amatørarkæologen Sidse Stephensen bippet sig frem til det, der har vist sig at være danmarkshistoriens største møntskat fundet med detektor.

I januar kontaktede hun Viborg Museum efter at have fundet 13 mønter på en mark i Sønder Rind i Midtjylland. Hendes søgning med metaldetektor indikerede, at der lå mange flere mønter gemt i området, og den antagelse viste sig at holde stik. I dag overdrages således en møntskat på i alt 6673 mønter til Nationalmuseet, som arkæologer fra Viborg Museum nu har gravet op af den midtjyske muld.

Danefæansvarlig og museumsinspektør ved Viborg Museum, Mikkel Kieldsen, fortæller til TV 2, at møntskatten officielt vil blive kendt under navnet Stenmoseskatten, og at det er et utroligt vigtigt fund med høj historisk værdi.

På Viborg Museum er man stolte af at være en del af historien, lyder det fra museumsinspektøren, som glæder sig til at overdrage skatten til Nationalmuseet.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.