Prøv avisen

Forskere: Risikabelt at gøre tidlig pension til en ret

En af de store fejl i den politiske diskussion om pensionsalder er, at arbejdslivet beskrives som en uforanderlig størrelse, mener professor og aldringsforsker Kaare Christensen. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger

Det er nærmest umuligt at finde en god løsning, der kan sikre de mest nedslidte en tidligere pension, lyder kritikken fra professorer

Gruppen af nedslidte danskere, der ikke magter at arbejde, til de er 67 år eller længere, er blevet et af hovedtemaerne i valgkampen.

Regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti har derfor aftalt at udvide retten til den såkaldte seniorførtidspension, der skal tildeles nedslidte ældre medarbejdere efter en individuel vurdering.

Socialdemokratiet vil derimod gøre det til en rettighed for visse grupper af særligt nedslidte at få en tidligere pension, forudsat at de har været 40 år på arbejdsmarkedet. Hvilke grupper, der er tale om, har partiet foreløbig ikke konkretiseret.

Professor emeritus Jørn Henrik Petersen var i sin tid medlem af Velfærdskommissionen, som i høj grad støbte kuglerne til det politiske velfærdsforlig, der i 2006 varslede en forhøjet pensionsalder. Og især idéen om at gøre det til en rettighed for visse faggrupper at trække sig tidligere tilbage er han skeptisk overfor.

”I princippet er det en sympatisk tanke, at der skal være tale om en form for rettighed, men det kan ikke lade sig gøre. Det er ikke nogen tilfældighed, at Velfærdskommissionen i sin tid opgav ævred på netop det spørgsmål. Vi kunne ikke finde løsningen,” siger Jørn Henrik Petersen.

Han forklarer, at kommissionens forslag om en højere pensionsalder skulle sikre, at det stigende antal ældre ikke bliver en voldsom økonomisk byrde for samfundet.

”Det længere arbejdsliv kan sikre en fornuftig balance mellem generationerne. Så er det klart, at der er nogle, der vil have svært ved at arbejde frem til den højere folkepensionsalder. Hvor mange, det drejer sig om, ved vi ikke. Hvor meget sympati, jeg end kan have for rettighedstanken, så tror jeg ikke, vi kommer udenom at lave en individuel vurdering, men uden alle de ubehagelige arbejdsprøvninger, vi har i førtidspensionssystemet. Jeg tror ikke, det er muligt at lave kollektive kriterier for lavere pension, uden at vi giver køb på velfærdsforliget,” siger Jørn Henrik Petersen, der dog heller ikke er sikker på, at regeringens nye senior-pensionsordning er svaret på problemerne.

Professor ved institut for økonomi på Aarhus Universitet Torben M. Andersen, der var formand for Velfærdskommissionen, understreger også, at det er svært at finde ”en gylden løsning”, der sikrer de mest nedslidte en tidligere pension.

”Det svære er at få lavet en ordning, der er tilstrækkelig træfsikker i forhold til dem, man gerne vil hjælpe. I den socialdemokratiske model er et af problemerne at definere hvem, der skal have den tidligere pension. Det er vigtigt at anerkende, at problematikken er svær at løse. Men uanset hvilken vej politikerne går, er det vigtigt at gå pragmatisk til værks og se, om de ordninger, man indfører, rammer rigtigt,” siger Torben M. Andersen.

Professor og aldringsforsker Kaare Christensen fra Syddansk Universitet forklarer, at en af de ting, der gør diskussionen om fælles pensionsalder vanskelig, er, at det er meget individuelt, hvordan vi fungerer i seniorlivet. Samtidig er det svært for lægerne at afgrænse de nedslidte.

”Hvordan kan vi for eksempel finde ud af, hvor mange timer en person med kroniske rygsmerter kan arbejde? Det kan ikke måles på samme måde som dårlig lungefunktion. Når vi tager en gruppe af 25-årige, så er det relativt ens, hvad de kan rent arbejdsmæssigt. Men jo ældre, vi bliver, jo mere forskellige bliver vi i forhold til, hvad vi kan. Der er 70-årige, der kan løbe et maraton på tre timer, og der er 70-årige, der ingenting kan. Som grovsortering giver det da rigtig god mening, at slagteriarbejdere og rengøringsfolk er mere nedslidte. Men samtidig er der store individuelle forskelle,” siger Kaare Christensen.

Han mener, at en af de store fejl i den politiske diskussion om pensionsalder er, at arbejdslivet beskrives som en uforanderlig størrelse.

”Hver fjerde dansker er over 60 år, og vi kan ikke parkere alle opgaver hos generationen mellem 20 og 60 år. Så de plus-60-årige skal bidrage, og selvom den 60-årige sygeplejerske har sværere ved at tage nattevagter, så kan hun måske godt tage vagten mellem 15 og 20, hvor mange af de yngre med børn gerne vil have fri. Der er brug for nytænkning,” mener Kaare Christensen.

Professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet betegner det som en gordisk knude at sikre de mest nedslidte danskere en tidligere pension, samtidig med at de rørige seniorer kan arbejde videre.

”Socialdemokraternes forslag vil give nogle grupper en ret til tidligere pension uden nærmere at definere hvem, der skal have denne ret. Fordelen ved at give en rettighed er, at den enkelte ikke skal stå med hatten i hånden på kommunen. Ulempen er, at vi risikerer at give pension til personer, som ikke er nedslidte, mens andre som for eksempel den psykisk nedslidte folkeskolelærer måske ikke får rettigheden,” siger Bent Greve.

I modsætning til Jørn Henrik Petersen mener han ikke, det er en naturlov, at pensionsalderen skal forhøjes.

”Ingen ved, hvordan samfundsøkonomien ser ud i 2040. Historisk har vi taget noget af vores velfærd ud til mere fritid, og det kunne vi vælge at gøre. Den teknologiske udvikling kan også komme til at betyde, at der er brug for mindre arbejdskraft i fremtiden. Samtidig ser vi, at middellevetiden i Europa ikke stiger så meget som tidligere. Derfor er det ikke sikkert, at vi behøver forhøje pensionsalderen så meget, som prognoserne har forudset. Men i sidste ende er det en politisk beslutning, om politikerne vil prioritere mere fritid,” siger Bent Greve, der også efterlyser en mere fleksibel tilbagetrækning.

”Seniorer behøver jo ikke arbejde på fuld tid. Meget kan løses ved, at arbejdsmarkedets parter giver mere rum for nedsat arbejdstid til ældre,” lyder det fra Bent Greve.