Rygning får aldrig en renæssance i Danmark.
Det vurderer en række forskere i forbindelse med tyveårsmarkeringen for det første rygeforbud i Danmark.
Faktisk har forbuddene så fast et tag i os, at vi inden for en overskuelig fremtid vil se en generation af ikke-rygere, mener Finn Diderichsen, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og blandt andet forsker i politiske forebyggelsesstrategier mod rygning.
”Rygning er faldet med cirka 1 procent om året. Fortsætter det sådan, vil antallet af rygere inden for 15-20 år være nede på 0,” siger Finn Diderichsen.
Johan Peter Paludan, der er fremtidsforsker inden for blandt andet sundhedsområdet og tidligere direktør for Institut for Fremtidsforskning, mener også, at rygningens fremtid hviler på et meget vaklende eksistensgrundlag.
”Med tiden vil der stort set ikke være nogen rygere. De få, der er tilbage, vil kun findes i små enklaver og overleve som subkultur. Her vil de ryge i smug, fordi det mange steder er forbudt, socialt uacceptabelt og nærmest kriminaliseret,” siger Johan Peter Paludan, der drager paralleller til udlandet.
”Den tidligere borgmester i New York, Michael Bloomberg, havde planer om at gøre rygning i de offentlige rum, det vil sige på gader og fortove, forbudt. Det siger noget om, hvilke ambitioner man har,” siger Johan Peter Paludan.
Med mindre lungecancer ikke længere er en risiko ved at ryge, så vil de rygeforbud, der allerede er, kun blive strammet yderligere, mener Johan Peter Paludan.
Dette vil ske allerede i løbet af den næste regeringsperiode, og alle offentlige rum vil blive omfattet af rygeforbud. Men også de private kontorer, hvor det ellers er virksomheden selv, der bestemmer, vil lave restriktioner over for rygning. Fokus på sundhed er højt på den politiske dagsorden, og derfor skal de små værtshuse under 40 kvadratmeter heller ikke glæde sig for meget, for spørgsmålet er, hvor længe de får lov at leve under lovgivningens undtagelse, lyder prognosen ifølge fremtidsforskeren.
Signild Vallgårda er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og arbejder blandt andet med sundhedspolitiske analyser. Også hun mener, at danskerne rygevaner vil blive med at falde, men det er i høj grad de unge, der kommer til at afgøre rygningens fremtidsperspektiver.
”De nemmeste rygestop er allerede sket. Faldet bliver formentlig lidt langsommere, end vi hidtil har set, hvis der bliver ved med at komme unge til, som udvikler sig til storrygere. Men får man de unge til at lade være med at begynde, er der på lang sigt perspektiv i faldet af rygere,” siger Signild Vallgårda.
Når cigaretterne med tiden vil blive skoddet for sidste gang, hænger det sammen med, at der er kommet stærke følelser ind i rygedebatten. Det handler ikke længere om sundhed, men om at det betragtes som ulækkert og uansvarligt over for andre at ryge.
”Jeg har meget svært ved at forestille mig, at der bliver løsnet op for rygeforbuddene. Når man kan forbyde rygning udendørs på togperroner, så har man krydset en ny grænse, hvor der ikke kun er sundhedshensyn, men også hensyn til, at folk synes, tobaksrøg er generende. Det bliver selvforstærkende, og rygeforbuddene vil sandsynligvis sprede sig mere og mere. Snart vil udendørs restauranter måske heller ikke tillade rygning,” siger Signild Vallgårda.