Forskere: Rygter om insekters massedød er overdrevne

Nye undersøgelser antyder, at det ikke står helt så slemt til med insektdøden, som det til tider fremstilles, men der er stadig grund til bekymring

Grøn Birkemåler. Foto: Wki Commons.
Grøn Birkemåler. Foto: Wki Commons.

For bare 30-40 år siden var det nødvendigt at vaske bilens forrude ren for insekter, når man havde kørt 100 kilometer gennem landet. Det er det ikke i dag.

Forrude-testen er en udmærket målestok for menigmand, når det kommer til insekternes svindende antal.

Og der er ingen tvivl om, at den samlede insektmasse, som det hedder, er på drastisk tilbagegang, siger en af de førende forskere på området, professor i biologi Chris Thomas.

”Men selvom vores nye videnskabelige arbejde ikke aflyser insektdøden, kan den nuancere billedet noget,” siger han i telefonen fra Universitetet i York.

Sammen med kollegaen Callum MacGregor har Chris Thomas netop forestået en undersøgelse af natsværmere, som lidt usædvanligt går tilbage til 1960’erne.

”Mange af de undersøgelser, der de seneste år har trukket overskrifter med ord som ’dommedag’ og ’klodens uddøen’, bygger på målinger, som strækker sig over færre årtier. Men insekter er følsomme og kan af mange grunde ligge underdrejet i et årti eller mere, for så at stige i antal igen,” siger Chris Thomas.

”Desværre kan vores målinger, der går tilbage til 1960’erne, ikke aflyse, at insekter i både diversitet og antal er på tilbagegang, men vores resultater indikerer, at nedgangen er mere kompleks end forventet,” siger han og giver et eksempel:

”Målinger fra samme natsommerfugle-fælde mellem 1982 og 2017 viste en stærkt faldende kurve, men da vi gik længere tilbage i tid, viste det sig, at bestanden havde haft en kraftig stigning nogle årtier inden, og det fik jo kurven til at flade noget ud. Dertil kommer, at selvom nogle arter er i tilbagegang, bliver andre flere. Så vores undersøgelse understøtter ikke det narrativ, at insekter forsvinder for vores øjne en masse ”.

Undersøgelsen bygger kun på målinger i England, men flere af resultaterne kan bruges internationalt og i andre sammenhænge.

Blandt andet peger den videnskabelige artikel på, at når rige lande arbejder for at få mere vild natur, kan det have den effekt, at flere fødevarer må importeres fra fattigere lande, som så får mindre vild natur.

England er det sted i verden, hvor man har de største datamængder om insekter over lang tid.

”De har set på feltet i rigtig mange år,” siger seniorforsker ved Naturhistorisk Museum Thomas Simonsen.

”Men selvom undersøgelser af insekternes tilstand kan variere i graden af alvorlighed, ligger de alle i den pessimistiske ende. Vi taler ikke om, at insekterne forsvinder, vi taler om at diver-siteten og antallet går ned, og det er til gengæld uomtvisteligt,” siger han.

Hvorfor er der så alligevel stor forskel på forudsigelserne?

”Fordi det ligger i forskere at tage forbehold. Men ikke at tro på forandringerne i økologien og klimaet, svarer til at sætte sig op i et fly, som med 90 procents sikkerhed vil styrte ned, og klamre sig til de 10 resterende procent, ” siger Thomas Simonsen.

Alene i Danmark har vi mistet 12 forskellige dagsommerfugle-arter på kun 50 år. Og hvor farligt insekternes udryddelse vil være for kloden og menneskeheden, vælger forskeren at illustrere med et citat af den britiske naturformidler David Attenborough, som har sagt: ”Hvis vi og resten af hvirveldyrene forsvandt, ville resten af verden fortsætte, som den plejer. Men forsvinder insekterne, vil resten af landjordens økosystemer bryde sammen fra den ene dag til den anden.”

Det mener Thomas Simonsen er ret præcist formuleret.

”Når jeg underviser i insekter, plejer jeg at sige, at det egentligt er noget vrøvl, når man taler om paddernes, dinosauernes og pattedyrenes tidsaldre – det har været insekternes tidsalder de seneste 350 millioner år, og det er bedst for alle, hvis det også fortsætter sådan.”

For at vende tilbage til de forruder, som mange af Kristeligt Dagblads læsere kan huske at have vasket døde insekter af, er biler stadig en af de måder, mennesker udrydder insekter på.

”I en vis afstand til store veje kan man simpelthen måle, at der er færre insekter,” siger Thomas Simonsen, som for nylig til en kongres i USA hørte om et endnu ikke offentliggjort studie, som viser, at monarksommerfugle, når de trækker, bliver kørt ned i 10.000–vis ad gangen.

”De steder, hvor motorveje føres igennem højdedrag, bliver sommerfuglene jo også ledt igennem som i en tragt. Nogle steder i Mexico, hvor monarksommerfuglene overvintrer, har man derfor af samme årsag indført hastighedsbegrænsninger,” siger han.

Og så har Thomas Simonsen en lillebitte god nyhed til de bilister, der måtte have dårlig samvittighed over de insekter, der trods alt klasker mod forruden.

”Fordi bilerne er bygget mere aerodynamiske i dag, rammer vi lidt færre, end vi gjorde i gamle dage,” siger han.