Der findes megen god naturvidenskabelig undervisning, mange engagerede lærere i fagene og utallige gode enkelttemaer i deres timer. Men folkeskolens undervisning i de naturvidenskabelige fag har brug for at få en mere solid faglig kerne og et samlet bud på, hvordan der skabes mere sammenhæng i den måde, hvorpå skolen indfører eleverne i fagene natur og teknologi, fysik, kemi, biologi og geografi.
Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), som derfor nu nedsætter en ekspertgruppe, som i fællesskab skal forsyne folkeskolen med, hvad ministeren har valgt at kalde Natur- videnskabens ABC.
”Vi ønsker at tage nogle af de fremmeste forskere og videnspersoner inden for naturvidenskaben og bede dem om at forholde sig til, hvordan man bedst opbygger naturfagligheden i grundskolen. Altså hjælpe os med at svare på, hvor det er oplagt at starte, når et barn kommer ind til sin allerførste naturfagstime. Meningen er ikke, at det skal være en binding for lærerne eller en kanon- liste, men en inspiration til, hvordan man kan bygge undervisningen op, så man får det vigtigste med. Målet er, at den enkelte naturfagslærer ikke går vild i enkelte temaer, men får et bedre afsæt til at kunne opbygge sit fag,” siger Merete Riisager, som tilføjer, at arbejdsgruppen er nedsat i forlængelse af den nye naturvidenskabsstrategi, som regeringen fremlagde tidligere på året.
De otte eksperter, som primært kommer fra universitetsverdenen, skal til foråret give deres anbefalinger videre til ministeriet, hvorefter planen er i december 2019 at kunne udgive den nye Naturvidenskabens ABC som en rød tråd for naturfagsundervisningen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Ekspertgruppens ledes af Anja C. Andersen, der er ph.d. i astrofysik og professor ved Københavns Universitet i offentlighedens forståelse for videnskaben. Hun slår fast, at opgaven ikke bliver at diktere lærerne, hvordan de skal arbejde med de naturvidenskabelige fag
”Hvis vi gør vores arbejde godt, er håbet, at det vil bliver oplevet som en hjælp til lærernes hverdag og ikke en snubletråd. For en lærer kan det forhåbentlig være rart, at der er et fyrtårn, som anviser, at vi skal derhen. Men derefter er det vigtigt, at læreren fortsat har frihed til at arbejde med, hvordan det så skal gøres med den konkrete gruppe elever, man har med at gøre,” siger Anja C. Andersen.
Hun har altid undret sig over, at de naturvidenskabelige skolefag har fået ry for at være kedelige. I fag, der er baseret på at foretage eksperimenter i et laboratorium eller gå ud og opleve naturen, burde der være mange måder at vække børns interesse på.
”Jeg har skrevet børnebøger for 3-8-årige netop ud fra en ambition om, at man kan ikke starte tidligt nok med at formidle naturvidenskab til børn. Børn er naturligt nysgerrige og interesserede, og man er et skarn, hvis man ikke prøver at spille ind i den nysgerrighed, børn har. De vil jo enormt gerne høre om naturen, og selv helt små børn kigger op på stjernerne og stiller spørgsmål,” siger professoren.
I Danmarks Fysik- og Kemilærerforening tager næstformand Erland R. Andersen godt imod idéen om Natur- videnskabens ABC og glæder sig især over, at båden ministeren og ekspertgruppens formand forsikrer, at det hverken skal være en kanonliste med naturvidenskabens top 20 eller et nyt sæt bindende mål for, hvad undervisningen konkret skal føre til.
”Hvis det bliver en oversigt over nogle af de store, spændende naturvidenskabelige historier, der binder det hele sammen, kan det blive en god inspirationskilde. For eksempel om The Big Bang eller om evolution. Men jeg savner, at der allerede i den indledende fase kunne være nogle undervisere fra folkeskolen med. Jeg kender Anja C. Andersen og flere af de andre som dygtige og visionære folk, men vi skal måske lige passe på, om vi også kan nå jorden og forholde os til, hvad der praktisk lader sig gøre mandag morgen mellem klokken 8 og 9 i 7.b.,” siger Erland R. Andersen.
Merete Riisager forsikrer, at dialog med fagets konkrete udøvere er vigtig, også inden udgivelsen af ABC’en om et års tid, men strategien er altså at begynde med at lade universitetsfolkene definere den røde tråd, som skal hindre, at naturfagsundervisningen bliver en kæde af gode enkeltforløb, der ikke er bundet tilstrækkelig godt sammen.
”Der kan blive en skrøbelighed i planlægningen af naturfagene, som gør, at det bliver udsat for temaer. Det vil sige, at undervisningen består af, hvad der lige er oppe i tiden af temaer, hvad enten det er tigre eller indtagelse af sukker eller noget tredje. Hvis fagkernen er uklar, kan temaerne komme til at tage over. Derfor er det vigtigt at hjælpe lærerne med, hvad der hører til en samlet naturvidenskabelig dannelse og hvad der passer til børn i de forskellige aldre.”
”Men der er også meningen, når ekspertgruppen har været nedsat, at faglærerne skal med ind over og forholde sig til det,” siger ministeren.
Hun understreger, at det ikke går skidt i de naturvidenskabelige fag, de er bare ”blevet lidt for diffuse og har fået for lidt kærlighed”.
For Anja C. Andersen er det en mærkesag, at der er mange veje til god faglighed, og derfor forestiller hun sig heller ikke, at Naturvidenskabens ABC skal føre til, at alle elever går ud af 9. klasse og har haft præcis det samme.
”Hos os på Niels Bohr Instituttet synes vi, at for at blive en rigtig fysiker skal man have rigtig meget undervisning i kvantemekanik, for det er traditionen fra Niels Bohr. Nede i Frankrig lærer man på universiteterne mindre om kvantemekanik og har i stedet mere optik og bølgelære, for det er arven fra deres store tænkere. Når vi mødes til sidst, er vi alle gode fysikere og har en fælles forståelse, selvom vi har forskellig ekspertise. På samme måde behøver alle skoleelever heller ikke komme ud ens. Men for at kunne snakke sammen om naturvidenskab, skal der være en vis fællesmængde af viden og nogle grundbegreber, som alle har en forståelse af.”