Prøv avisen

Forskere tvivler på vuggestue-tvang i ghettoer

”Overordnet er jeg ikke i tvivl om, at børnenes sproglige indlæring af dansk simpelthen vil blive bedre. Vi har 400 børn i institutionen, og vi oplever, at flere børn end tidligere kommer i vuggestue. Men der er stadig en mindre gruppe forældre, som vælger at holde deres børn hjemme, for eksempel fordi de på grund af deres kultur har svært ved at give slip på de mindste børn," siger Aase Jensen, leder af institutionen Abildgård i Odense-bydelen Vollsmose. Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

Det er et problem, at forældre tvinges til at sende deres børn i vuggestue for at kunne få børnecheck, mener forskere i pædagogik. Samtidig er det usikkert, om de i forvejen hårdt pressede institutioner har ressourcer til at stimulere børnene sprogligt, lyder kritik af ny ghettoaftale

Som leder af institutionen Abildgård i Odense-bydelen Vollsmose har Aase Jensen mødt børn, der begynder i børnehaven som tre-årige uden at kunne et ord dansk og som derfor har meget svært ved at gebærde sig i kontakten med deres jævnaldrende.

Aase Jensen, der har arbejdet som institutionsleder i Vollsmose i 12 år, er derfor ikke i tvivl om, at det vil hjælpe en gruppe børn, hvis de bliver sendt i vuggestue allerede som ét-årige. En ny aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet betyder, at forældre i udsatte boligområder mister børnechecken, hvis ikke deres barn i forbindelse med et-årsfødselsdagen indskrives i et 25-timers obligatorisk læringstilbud som for eksempel en vuggestue. Aftalen er en delaftale i den plan, der skal gøre Danmark ghettofrit i 2030.

”Overordnet er jeg ikke i tvivl om, at børnenes sproglige indlæring af dansk simpelthen vil blive bedre. Vi har 400 børn i institutionen, og vi oplever, at flere børn end tidligere kommer i vuggestue. Men der er stadig en mindre gruppe forældre, som vælger at holde deres børn hjemme, for eksempel fordi de på grund af deres kultur har svært ved at give slip på de mindste børn. Vores udfordring bliver at tale med den gruppe forældre om, at vuggestuen faktisk gavner deres børn,” siger Aase Jensen.

Mens daginstitutionsleder Aase Jensen ser fordele i regeringens udspil, mener to af Danmarks førende forskere i småbørnspædagogik, at aftalen risikerer at gøre mere skade end gavn, fordi en gruppe forældre vil følge sig tvunget til at sende deres børn i vuggestue.

Stig Broström, der er professor ved Institut for uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, betegner aftalen som ”uigennemtænkt”.

”Måske var det langt mere ideelt, at børnene begyndte som to-årige, når de havde fået etableret deres eget modersmål. Livet i vuggestuen er præget af omsorg og læring. Jo yngre børnene er, jo mere omsorg skal der til, og vi ved, at vuggestuens normeringer i forvejen er pressede,” siger Stig Broström.

Han peger på, at helt små børns sprogindlæring kræver et tæt og empatisk samspil med andre voksne.

”Det grundlæggende problem er, at udgangspunktet bygger på tvang og ikke på tillid i forhold til forældrene,” siger Stig Broström.

Professoren er ikke i tvivl om, at det er udtryk for et ”paradigmeskifte”, når samfundet nu begynder at styre helt små børns læring.

”Børnehaveklasser blev først obligatoriske i 2009, men vi har ikke obligatorisk opdragelse- og læringspligt for de nul- til seks-årige, og det er nyt, at staten blander sig i, hvordan bestemte grupper i samfundet skal opdrage deres helt små børn,” siger Stig Broström.

Lektor Ole Henrik Hansen fra DPU, Aarhus Universitet, har gennemført flere undersøgelser, der afslører stor forskel på kvaliteten i danske vuggestuer. Hans forskning viser, at mens pædagoger nogle steder har en god kontakt til de mindste børn, så har andre vuggestuer karakter af opbevaring.

”For helt små børn er forældrene de primære omsorgspersoner, og børnene lærer modersmålet fra deres forældre og kan så senere bygge dansk ovenpå. Når man tager børn fra mor og far mod deres vilje, så er det problematisk både for forældre og børn. Spørgsmålet er også, om vuggestuerne rent kvalitetsmæssigt kan løfte opgaven,” siger Ole Henrik Hansen.

Leder Laila Lundtofte, der leder daginstitution Brædstrup ved Horsens, hvor 10 procent af børnene har anden etnisk baggrund end dansk, er betænkelig ved udsigten til, at forældre kan føle sig tvunget til at sende deres børn i vuggestue.

”Jeg tror mere på, at vi går i dialog med familierne fremfor at true med at tage børnechecken,” siger Laila Lundtofte.

Socialminister Mai Mercado (K) afviser kritikken. Hun henviser til, at forældre allerede i dag skal sende deres barn i børnehave som tre-årig, hvis en sprogtest af barnet afslører mangelfuldt sprog. Sker det ikke, bliver der trukket i børnepengene.

”Odense Kommune fortæller for eksempel, at forældrene har taget positivt imod den ordning og er glade, når først deres børn kommer i institution,” siger Mai Mercado.

Ministeren afviser også, at daginstitutioner ikke har ressourcer til at løfte sprogindsatsen for de mindste børn. Hun henviser til, at der i 2019 og 2020 afsættes tilsammen 112 millioner til at udmønte den ny aftale.

”Samtidig blev der sidste år afsat ekstra penge til at ansætte flere uddannede pædagoger, så kvaliteten i daginstitutionerne kan løftes,” siger Mai Mercado.

Der kan dog være tale om ulovlig forskelsbehandling, hvis man udelukkende tvinger børn fra udsatte boligområder til at tage imod et læringstilbud, siger professor i socialret ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet Kirsten Ketcher til Ritzau.

”Et læringstilbud, der kun vedrører ét-årige i udsatte boligområder, vil hovedsageligt være rettet mod børn med anden etnisk herkomst end dansk. Og skal det være lovligt, skal man kunne retfærdiggøre det,” siger hun ifølge Ritzau.

En ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at 80,4 procent af alle etnisk danske børn i 2016 var i dagtilbud som et-årige, mens det gjaldt 59,7 procent af de ikke-vestlige indvandreres børn og 69,7 procent af ikke-vestlige efterkommeres børn.