Prøv avisen

Forskere uenige: Er orkanerne vores egen skyld?

En cyklist prøver kræfter med vinden på stranden i Hollywood i Florida, inden orkanen Irma gik i land. Forskerne er uenige om, hvorvidt der er menneskeskabte årsager bag orkanernes hærgen. Foto: Paul Chiasson/CP/ABACA/ritzau

Er disse dages voldsomme orkaners hærgen relateret til de generelle klimaforandringer – og er de vores egen skyld? Forskerne er uenige, og det kan skævvride debatten om, hvordan vi beskytter os mod det vilde vejr, frygter flere

I kølvandet på orkanerne Harvey og Irmas hærgen råber en række politikere, forskere og meningsdannere på handling. For orkanerne er blot det seneste ansigt på de generelle klimaforandringer, siger blandt andre Tomas Regalado, borgmester i Miami – en af de mange amerikanske byer, der de seneste dage er efterladt uigenkendelige af vandmasserne.

”Det er på tide at tale om klimaforandringer,” sagde han i fredags på et pressemøde i en kraftig opfordring til regeringen om at regulere afbrændingen af ikke mindst kul, olie og naturgas.

Herhjemme er professor og klimaforsker Eigil Kaas fra Københavns Universitet en af dem, der siger det samme, nemlig, at de historisk voldsomme orkaner er en afledt effekt af den globale opvarmning. Og at den i høj grad er menneskeskabt.

”Vi oplever formentlig mere kraftige orkaner nu og i fremtiden, fordi havtemperaturen er stigende. Noget af den stigning er naturlig, men noget af den er et resultat af vores øgede udledning af CO2-gasser. Så på den måde er orkanerne til dels vores egen skyld,” siger han.

Der er dog også klimaforskere, der advarer på det kraftigste mod at koble de aktuelle begivenheder sammen med klimaforandringerne. En af dem er seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Han påpeger, at FN’s Klimapanels egne tal viser, at der ikke er kommet flere orkaner, og ifølge ham bliver de heller ikke stadigt kraftigere. Harvey og Irma er således end ikke blandt de 10 mest kraftige orkaner målt i USA. Når den globale opvarmning samtidig er steget med cirka en grad de seneste 100 år, er det ”helt urimeligt” at se en sammenhæng mellem opvarmning og orkaner. Og det er alle eksperter i orkaner, han kender, i øvrigt helt enige med ham i, siger han.

”Der er opstået en markant tendens til automatisk at gøre klimaforandringerne til synderen, så snart vejret arter sig lidt usædvanligt,” siger han.

”For 500 år siden var det især heksene, der stod for skud, når vejret ødelagde høsten. Nu er det så menneskets CO2-udledning, og det er dybt problematisk, for det skævvrider jo hele prioriteringen af, hvordan vi bedst beskytter os mod orkanerne.”

Netop debatten om den fremtidige beskyttelse mod orkaner har fået et gevaldigt rygstød med de seneste dages evakuering af flere end 5,6 millioner mennesker i USA. Men debatten er på vej i en farlig retning, mener også politolog og klimadebattør Bjørn Lomborg. Han opfordrer i et nyt opslag på Facebook til at søge mod løsninger som bedre infrastruktur, bedre afløb og dæmninger og mere sikre huse langs kysterne. Jens Olaf Pepke Pedersen er helt på linje.

”Det er en rigtig god idé at reducere vores CO2-udslip af mange grunde. Ikke mindst fordi flere hundrede tusinde mennesker – alene i Europa – hvert år dør af luftforurening. Men det vil stort set ingen effekt have på antallet og styrken af orkaner. Så vi skal passe på, at vi ikke bruger pengene forkert,” siger han.

Eigil Kaas er helt enig i, at klimaforandringerne generelt får skyld for alt for meget. Og der er da også usikkerhed omkring deres effekt på, hvor kraftige orkanerne er. Men netop fordi reduktionen af CO2-udledning er godt for så meget, bør politikerne prioritere både kystsikring og en ændring i måden, vi producerer energi på.

”Det er hævet over enhver tvivl, at den måde, vi lever på, påvirker klimaet negativt, herunder formentlig også orkanerne. Så det er under alle omstændigheder ikke helt dumt at prioritere en reduktion af CO2-udledningen ret højt,” siger han.