Forskere: Vi skal være bedre til at opdrage på hinanden

Den højt besungne tillidskultur har længe været sat under pres af snyd og myndighedskontrol. Hvis det Danmark, vi kender, skal bestå, skal vi alle opdrage mere på hinanden, konkluderer ny bog

En dag i august 2020 så Islandsbrygge i København således ud. Det var måske i sådan en situation, vi kunne blive lidt bedre til at opdrage på hinanden. (Arkivfoto).
En dag i august 2020 så Islandsbrygge i København således ud. Det var måske i sådan en situation, vi kunne blive lidt bedre til at opdrage på hinanden. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Alt for mange blander sig udenom, hvis systemet bliver udnyttet. Hvis vi møder nogen, der snyder i skat, forsømmer at yde en ordentlig arbejdsindsats eller springer over i kassekøen, ser vi den anden vej. Hvis chefen tromler en kollega verbalt eller fordeler arbejdet på en urimelig eller uigennemskuelig måde, dukker vi nakken. Men den enkelte dansker har en pligt til ikke alene at opføre sig ansvarligt selv, men også at opdrage på andre for at sikre, at ordentlighed råder.

Sådan konkluderer debatbogen ”Kontrol eller tillid? Hard-riding og easy-riding i velfærdssamfundet”, som udkom i går og er skrevet af samfundsforskerne professor Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus Universitet samt professor Gunnar Lind Haase Svendsen og lektor Urs Steiner Brandt fra Syddansk Universitet.

Bogen hylder samfundets ildsjæle og skaffedyr, og gennem undersøgelser, interviews og konstruerede, realistiske eksempler, når forskerne frem til, at mange danskere stadig hører til denne kategori. Men samtidig vurderer de, at der bliver flere easy-ridere, der kører på frihjul gennem arbejds- og samfundslivet og derved truer produktiviteten og den danske tillidskultur.

Den trussel er traditionelt blevet imødegået med styring fra oven. Men i stedet for at øge den formelle kontrol i samfundet foreslår de at maksimere den uformelle kontrol.

”Målet er, at vi kan have gensidigt selvregulerende, kritisk tænkende borgere, der kan mødes med tillid, fordi langt de fleste er tillidsværdige. Løfter holdes, og et ord er et ord. Hermed undgår vi dyr kontrol og overvågning,” forklarer Gunnar Lind Haase Svendsen.

Han erkender, at rådet om at tage bladet fra munden, hvis kollegaen bestiller for lidt, eller chefen er urimelig, kan give bagslag. Her skal vi heller ikke være for tillidsfulde, naive og blåøjede. Og det hele skal heller ikke udvikle sig til stikkeri.

Alligevel mener forskerne, at danskerne bør udvise mere mod til at stå op for sandheden.

Bogen tager blandt andet afsæt i, at statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale til Folketinget i 2019 erklærede, at den rekordhøje danske tillid er kommet under pres. Hun har også lagt op til en nærhedsreform, der flytter mere ansvar nedad i systemet. Men dette kræver, at borgerne tager dette ansvar på sig, både personligt og over for andre.

”Vi har mange ildsjæle i Danmark, men også for mange, der er for høflige til at sige fra over for dem, som udnytter systemet. Hvis ikke vi har modet til at optræde som tough-ridere, der tør opdrage på de andre, bliver det svært at opretholde velfærdsstaten. Velfærdsstaten bliver simpelthen for omkostningstung,” siger Gert Tinggaard Svendsen.

Rasmus Willig er lektor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet og har beskæftiget sig meget med den voksende styring af offentligt ansatte. Han understreger, at han ikke har læst debatbogen, men mener ikke umiddelbart, at der er brug for at skrue op for, at medarbejdere opdrager og kontrollerer hinanden:

”Grundlæggende er jeg skeptisk over for, at hvis én styringsmekanisme ikke virker, så prøver man en anden. I dag kræves der så meget dokumentation, evaluering, standarder og procedurer af offentligt ansatte, at styringen fungerer som en kerneydelse i sig selv. Jeg tror bare, man kunne sløjfe det meste af styringen. Det paradoksale er jo, at jo mere, man mangler hænder, desto flere ressourcer bruger man på, at der skal udøves kontrol for at sikre, at alle bestiller noget.”