Prøv avisen

Forskere vil have flere børn i klasserne

I gennemsnit er der 19 elever pr. klasse i Danmark, hvilket er fem færre end i resten af OECD-landene. Her er det en privatskole på Amager. -

Der er færre børn i danske skoleklasser end i de fleste andre lande. Det er dyrt og uden fagligt belæg, siger flere forskere, der mener, at skolestrukturen er bygget på følelser fremfor kendsgerninger

Det er en myte, at små skoleklasser giver bedre undervisning. Men den forestilling lever fortsat godt hos lærere, forældre og politikere og er afgørende for, at Danmark har en af verdens laveste klassekvotienter, mener flere forskere i pædagogik.

I gennemsnit er der 19 elever pr. klasse i Danmark, hvilket er fem færre end i resten af OECD-landene. Og netop det er én af de væsentligste forklaringer på, at det danske skolevæsen er blandt de dyreste i verden, konkluderer en ny OECD-rapport. At det så ikke engang giver en faglig gevinst, gør det indlysende, at vi bør revurdere hele vores skolestruktur, mener professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Vi bør have flere børn i hver klasse, for der er intet, der tyder på, at mindre klasser forbedrer læringen, tværtimod. Vi har alt for mange små skoler og skoleklasser i Danmark, hvor børnene ikke bliver ordentligt stimuleret eller oplever den dynamik, man kan få i større klasser. Desværre lever myten om, at småt er godt stadig i bedste velgående, men fagligt såvel som økonomisk holder det simpelthen ikke, siger han.

Han efterlyser derfor større klasseværelser og et udbredt to-lærer system, så eleverne kan få den bedst mulige undervisning.

Også hans kollega, professor Per Fibæk Laursen mener, at der er for meget rygmarvsreaktion over indretningen af skolerne. Der er en stærk dansk tradition for at prioritere tryghed og socialt klima over faglighed, og den er der stor berøringsangst overfor. Politikerne vil ikke foreslå flere børn i klasserne, fordi der ikke er stemmer i det, og forskerne vil ikke forske i, hvad de små klasser faktisk betyder for fagligheden, fordi politikerne alligevel ikke vil lytte, siger han.

Der findes masser af udenlandsk forskning på området, men den peger i mange retninger, og det er derfor blevet følelser fremfor pædagogik, der afgør skoleklassernes størrelse, og det er problematisk. Globaliseringen kræver stadig mere, at vi ændrer på den meget ufleksible klassestruktur, eksempelvis ved at lave større klasser for de store børn og mindre klasser for de små, men der sker ikke noget, fordi emnet er så sprængfarligt, siger Per Fibæk Laursen.

I Danmarks Lærerforening erkender formanden Anders Bondo Christensen, at debatten om klassestørrelser er præget af følelser.

Men det er fordi, det netop handler om følelser og ikke bare faglighed. Forældrene prioriterer den lokale skole, selvom den er lille, fordi de sikkert kan sende deres barn over på den anden side af gaden frem for at lade barnet tage bussen 10 kilometer til en stor skole allerede fra seksårsalderen. Og lokalsamfundet ønsker de små klasser, fordi de skaber fællesskab og identitet.

Nogle steder giver det en uhensigtsmæssig lav klassekvotient, men generelt er der 24-28 i hver klasse, og det er alt for mange. Det er muligt, at forskerne er uenige om, hvad det betyder for børnene, men spørg enhver lærer, der er de egentlige eksperter, hvordan det er at undervise 28 elever. Ingen finder det hensigtsmæssigt med flere børn i klassen, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk