Prøv avisen

Forskeren har mistet sin status som folkehelt

Mange forskere er i dag anonyme og er i stedet blevet erstattet med et helt hold af specialister. Enkelte skiller sig dog ud, som for eksempel Eske Willerslev, der er professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik. Foto: Astrid Dalum/ritzau

Selvom antallet af forskere er vokset eksplosivt, er forskeren gledet i baggrunden som helt og autoritet. Den geniale ener er erstattet af store hold af specialister, og der er i tiden så mange bud på ekspertise i omløb, at det kan være svært at genkende den videnskabeligt funderede

Enhver, der får en dansk 500-kroneseddel i hånden, får samtidig et billede af den mest arketypiske videnskabsmand, Danmark har fostret. Atomfysikeren Niels Bohr, der modtog Nobelprisen i 1922, var vidt berømt og respekteret i sin samtid, og endnu i nutiden skatter vi ham så højt, at han i pålydende værdi kun overgås af Solvognen og Storebæltsbroen på 1000-kronesedlen.

Men selvom vi i årene siden Niels Bohrs død i 1962 har fået mange flere forskere, og forskerne har fået mange flere penge, er det i dag svært at få øje på forskere, der er lige så oplagte kandidater som motiv på fremtidige pengesedler. Ifølge en række iagttagere står billedet af forskeren som helt og autoritet nemlig svagere.

”Der er de seneste 50 år sket en ekstrem specialisering af forskningen, som gør, at den kan være vanskelig at forstå. Samtidig lever mange forskere i deres egen lukkede verden, hvor det, der tæller, er omtale i videnskabelige tidsskrifter. Det betyder ofte, at forskeren som person bliver mere anonym, og at borgere, patienter, forældre, politikere, embedsmænd og medier har svært ved at finde frem til den person og den viden, som er videnskabeligt funderet,” siger David Budtz Pedersen, professor i videnskabskommunikation ved Aalborg Universitet.

Han peger på, at en hel række forhold omkring måden, hvorpå forskning bliver bedrevet, finansieret og kommunikeret i dag, har sløret offentlighedens udsyn til den enkelte forsker i forhold til Niels Bohrs tid, hvor beslutningstagere endnu ikke så midler til forskning som en afgørende investering i landets konkurrenceevne:

Andre læser lige nu