Forskerne mangler viden om stress

Hver 10. dansker er i risiko for at blive syg af stress, men man ved ikke, hvordan stress kan forebygges og behandles. Nyt forskningscenter er nu på vej

Hver 10. dansker er i risiko for at blive syg af stress, men man ved ikke hvordan det skal behandles.
Hver 10. dansker er i risiko for at blive syg af stress, men man ved ikke hvordan det skal behandles. Foto: Jens nøRgaard Larsen.

Den 51-årige politikommissær ved Københavns Politi Jesper Lotz måtte sidste år sygemelde sig på grund af stress. Han kom dermed med i statistikken over danskere, der bliver syge som følge af langvarig stress. Undersøgelser viser, at hver 10. dansker er alvorligt påvirket af stress i hverdagen, og at antallet er i stigning. Men der mangler eksakt viden om årsager til, forebyggelse og behandling af stresstilstande.

LÆS OGSÅ: Stress er det moderne livs strejke

Vi ved, at stress formentlig har betydning for vores helbred og kan være forbundet med psykiske sygdomme som angst og depression og lunge- og hjertekarsygdomme. Men vi vil gerne forstå, hvorfor det har betydning, og hvordan man kan forebygge det, siger lektor, cand.scient.san.publ. Naja Hulvej Rod, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Hun er leder af Københavns Stressforskningscenter, Danmarks første stress-center baseret på forskning, som netop er åbnet. Formålet er at blive en videnskabelig pendant til de mange tilbud om behandling af stress, som findes på markedet. Og er et samarbejde mellem stressforskere fra Institut for Folkevidenskab på Københavns Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ved Bispebjerg Hospital.

Vi skal undersøge, hvad der sker med kroppen, når man bliver stresset, og hvilke reaktioner det udløser, for eksempel i forhold til stress-hormoner og ændringer i blodtrykket. Men også hvilken betydning stress har for vores adfærd, om vi ryger og drikker mere og sover dårligere, siger Naja Hulvej Rod.

Derudover skal der blandt andet forskes i at afgrænse og definere stress, sammenhængen mellem stress og sygdom og de samfundsmæssige konsekvenser af stress. Dertil kommer at finde frem til forskningsbaserede metoder, der kan forebygge og behandle stress.

Jeg synes, at vi har et ansvar som forskere til at lægge tydeligt frem, hvad der er af evidens og undersøgelser af stress. Simpelthen få ordentlig dokumentation på området, siger Naja Hulvej Rod.

Speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt, der er centerchef for Psykiatri København og formand for den private humanitære organisation PsykiatriFonden, hilser det nye stressforskningscenter velkommen.

Stress er et stort og lidt diffust afgrænset problem. Selvom stress er så udbredt, er det stadig et fænomen, der ikke er fuldstændig enighed om. Mange er lidt usikre på, hvad det er. Der findes behandlingsvejledninger fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, men vi mangler kliniske retningslinjer baseret på videnskabelig forskning, siger Anne Lindhardt.

Der er også positive toner fra Karoline Klaksvig, der er arbejdsmiljøchef i DA, Dansk Arbejdsgiverforening, og medlem af bestyrelsen for Forebyggelsesrådet.

Opfattelsen af, hvad stress er og skyldes, er blevet noget af en rodebutik forstået på den måde, at alt bliver blandet sammen privatlivet, udefrakommende påvirkninger og arbejdsmiljøet. Og der er en stor del af årsagerne til stress, som arbejdspladsen ikke har indflydelse på. Jeg synes også, at man skal passe lidt på med, hvad man trækker ned over hovedet på folk af stresscoaching, meditationskurser og psykologsamtaler, siger Karoline Klaksvig og tilføjer:

Derfor er det vigtigt, at der sættes ind med forskning i, hvad det er for specifikke faktorer, der virker positivt og negativt, og hvordan vi kan håndtere det både individuelt og på arbejdspladsen.

Vicepolitikommissær Jesper Lotz er efter en længerevarende sygemelding og deltagelse i et kursus arrangeret af PsykiatriFonden i at håndtere stress tilbage på jobbet.