For knap to år siden slog den 41-årige Heidi Cubbin hovedet. Og var efterfølgende svimmel og led af hovedpine. Hos lægen fik hun beskeden: Gå hjem og hvil dig. I dag er det præcis 16 måneder siden, og Heidi Cubbin har været sygemeldt fra sit arbejde op til flere gange, de seneste par måneder på deltid. Heidi Cubbin havde fået en hjernerystelse.
LÆS OGSÅ: Hjerner kan være programmeret til rusafhængighed
Heidi Cubbin er langtfra den eneste, som en hjernerystelse giver langvarige kvaler. Hvert år får cirka 1500 danskere konstateret langvarig hjernerystelse, også kaldet postcommotionelt syndrom (PCS). Og der er næsten ingen hjælp at hente, for forskningen kommer til kort man aner ikke, hvad hjernerystelse skyldes, og hvad der hjælper.
Gener som hovedpine, synsforstyrrelser og kvalme gør, at livet for disse mennesker må sættes på standby på ubestemt tid. Og der er stor risiko for, at de får kroniske smerter og må forlade arbejdsmarkedet. Men nu er ny forskning på vej.
Center for Hjerneskade er netop ved at indlede et projekt, hvor man over to år følger en gruppe på 96 personer, der i minimum et halvt år har lidt af følgerne fra en hjernerystelse.
De 96 personer vil blive delt op i to grupper. Den ene gruppe vil modtage forskellige former for behandling, herunder kognitiv terapi og fysioterapi, mend den anden gruppe ingen behandling får. Ifølge neuropsykolog og direktør på centeret Frank Humle kan man ved at sammenligne de to grupper se, om behandlingen gør en forskel, og på sigt hjælpe disse mennesker til hurtigere at komme ud på arbejdsmarkedet.
Vi kan ikke behandle dem som andre hjerneskadede, for vi ved ikke, hvor skaden trykker. Og derfor er der en tilbøjelighed til at sige, at så er der ikke noget gøre. Med denne forskning kan vi forhåbentlig blive klogere på, hvordan disse mennesker hurtigere kommer tilbage til deres normale liv.
Og forskningen er nødvendig, for ofte ender patienterne også med en lang række psykiske lidelser, påpeger lektor i psykologi Thomas Teasdale, som i flere år har forsket i neurorehabilitering.
Det er en stille epidemi, hvor folk ikke kun risikerer at miste deres arbejde, men også kontakten til familie og venner. Og i sidste ende kan det føre til langvarig depression.