Denne artikel er oprindeligt udgivet 3. august 2015.
Man plejer at sige, at nogle af de tydeligste tegn på stress er, når vi begynder at glemme selv de mest basale ting:
Hvor lagde jeg bilnøglen? Hvad er det nu, hun hedder? Hvor var det egentlig, jeg skulle hen?
Nu viser en undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning, at den dårlige hukommelse ikke bare er noget, vi bilder os ind, men et målbart fænomen.
”De fleste stresspatienter har en oplevelse af, at de har fået sværere ved at huske. Mine forsøg viser ud fra en test af henholdsvis stress-patienter og en kontrol-gruppe af raske, at de har ret,” fortæller forskeren bag undersøgelsen, Anita Eskildsen, psykolog og ph.d.-studerende.
Hun præciserer, at det især er tempoet, opgaver løses i, og arbejdshukommelsen, der bliver ramt.
Det vil sige, at hjernen får sværere ved at kombinere mange informationer og for eksempel huske et telefonnummer.
Det har fået mange i situationen til at frygte, om de er ved at blive demente, og derfor er Anita Eskildsen nu i gang med at undersøge, om hukommelsessvigt ved stress kun er forbigående eller nogle gange faktisk kan sætte sig varige spor.
Formålet med forskningen er også at kunne foretage bedre vurderinger af, hvor hurtigt det er realistisk at lade stressramte genindtræde i deres fulde jobfunktion.
”Der er i dag megen opmærksomhed omkring vores kognitive evner, for vi er afhængige af dem på arbejdet,” siger Anita Eskildsen.
At hjernen og hukommelsen er stærkt efterspurgte enheder, ikke kun i arbejdslivet, men i livet som helhed, er der mange tegn på i tiden.
Der sælges stadig flere selvhjælpsbøger til folk, der gerne vil styrke deres hukommelse, og der tilbydes stadig flere kurser med samme formål.
Antallet af mennesker, der søger hjælp mod dårlig hukommelse, er også hastigt stigende på landets stadig flere hukommelsesklinikker, ligesom hukommelse er blevet et fokuspunkt i undervisningsverdenen.
Tilmed har en af børneunderholdningens giganter, animationsfilmselskabet Pixar under Disney-koncernen, kastet sin kærlighed på hjernen.
Den nyeste Pixar-film ”Inderst inde” er skabt med hjælp fra hjerneforskere og psykologer og giver ifølge fagfolk et overraskende præcist indblik i, hvordan vores ellers komplicerede hukommelse og følelsesregister virker.
Når vi er raske og ustressede, virker vores hukommelse ifølge mange eksperter bedre end nogensinde.
Til gengæld er det ifølge Kjeld Fredens, hjerneforsker og adjungeret professor ved Institut for Læring på Aalborg Universitet, stigmatiserende, hvis man ikke har en god hukommelse.
”Hukommelsen er blevet en vigtig markør for, hvad vi ved, og hvad vi kan, og måske derfor er det lykkedes at skabe en hel industri af folk, der tilbyder hjælp til at træne hukommelsen, selvom det ofte er ren humbug,” siger han.
Det er ikke mindst præstationssamfundet, der har været med til at skabe det moderne syn på hjernen og hukommelsen som et vigtigt værktøj, man kan optimere, mener Asmus Vogel, neuropsykolog på landets største hukommelsesklinik på Rigshospitalet i København:
”Vi tager vores hukommelse langt mere alvorligt i dag, og det er nok også en konsekvens af, at informationspresset stiger. Vi får langt mere at vide, end vi har brug for, og der kræver det blandt andet en god hukommelse at sortere og navigere i det virvar. Det er vel meget sigende, at der efterhånden er meget få pladser i samfundet til dem, der ikke husker fornuftigt.”
