Forskning viser, at man kan dø af sorg

Hjerterytmen forandrer sig hos mennesker, der mister, viser internationale studier. Det kan måske forklare fænomenet, hvor ægtefæller efter et langt liv sammen dør med få dage eller ugers mellemrum

Man kan bogstaveligt talt dø af sorg. Et nyt studie publiceret i American Journal of Cardiology viser, at hjerterytmen hos mennesker, der mister en ægtefælle eller et barn, forandrer sig i tiden efter tabet (Modelfoto)
Man kan bogstaveligt talt dø af sorg. Et nyt studie publiceret i American Journal of Cardiology viser, at hjerterytmen hos mennesker, der mister en ægtefælle eller et barn, forandrer sig i tiden efter tabet (Modelfoto).

For nylig døde et ægtepar fra Værløse med få dages mellemrum. Svend Erik og Herdis Poulsen blev henholdsvis 83 og 85 år, og ifølge et mindeord trykt i gårsdagens udgave af Kristeligt Dagblad havde ægteparret været gift i 54 år. Hun gik bort mellem jul og nytår, og han dagen efter hendes begravelse den 2. januar.

Det sker fra tid til anden, at ægtefæller dør med få timer, dage eller uger imellem, uden at man tilsyneladende kan forklare hvorfor.

LÆS OGSÅ: Hver femte efterladte sidder fast i dyb sorg

Udtrykket the broken heart syndrome knust hjerte-syndrom blev for en del år siden opfundet af en hollandsk forsker, der fandt, at op mod 50 procent af dødsfald blandt efterladte kunne relateres til hjertesygdomme.

Nu viser et nyt studie publiceret i American Journal of Cardiology, at hjerterytmen hos mennesker, der mister en ægtefælle eller et barn, forandrer sig i tiden efter tabet.

24 timers måling af hjerterytmen hos 78 efterladte viste en markant højere puls i ugerne og helt op til seks måneder efter tabet sammenlignet med en kontrolgruppe.

De senere år har en række internationale studier slået fast, at dødeligheden er højere i tiden efter et tab af ægtefælle især hos mændene, hvor der er en markant øget dødelighed de første tre måneder og også på lidt længere sigt hos kvinderne. Årsagen er typisk hjerte-kar-sygdomme, men også selvmord, ulykker og infektionssygdomme kan være årsagen, siger Maja O Connor, psykolog, ph.d. og sorgforsker ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Også Jorit Tellervo, sygeplejerske og projektleder ved Palliativt Videnscenter og forfatter til bogen Når to bliver til en, nikker genkendende til, at sorgen kan ramme kroppen rent fysisk også så hårdt, at man dør af det.

Også selvom den efterladte måske er dement og ikke forstår, hvad der er sket. For tabet fører altid store forandringer med sig. Og selvom man ikke dør af det, kan det være stærkt invaliderende.

Hvis man har levet et helt liv sammen, kan det være meget belastende at miste den anden. Indimellem kan et dødsfald omvendt være en reaktion på, at man som rask ægtefælle længe har taget sig af en mand eller kone, som var syg. Og derfor simpelthen er udslidt. Men helt generelt tror jeg, det handler om, at tabet påvirker alt i ens liv og dermed også en lang række fysiske faktorer som at passe ordentligt på sig selv, gå ture, spise og sove ordentligt. Gør man ikke længere det, er man fysisk sårbar, siger Jorit Tellervo.

Den nye undersøgelse er et af mange studier i disse år, som måler fysiske forandringer hos efterladte.

Og i det hele taget ser man et stigende forskerfokus på sorgen i kroppen, ikke kun i psykologiske tidsskrifter, men også i neurologisk og kardiologisk forskning, fortæller Maja O Connor:

Vi har altid vidst, at det indimellem sker, at ægtefæller dør med kort tid imellem, men har indtil videre mest gisnet om sammenhængen mellem sorgen og de fysiske reaktioner. I den nye forskning ligger måske nøglen til og forklaringen på nogle af de reaktioner på sorg, man kan møde for eksempel hos ægtefæller, der har mistet.