Forskningschef om historisk guldskat: Der vil gå lang tid, før vi igen finder så stor en samling

En enorm guldskat, der blev fundet nær Jelling, beskriver et nyt kapitel i danmarkshistorien, fortæller forsknings- og samlingschef på Vejlemuseerne Mads Ravn

Mads Ravn er forsknings- og samlingschef for Vejlemuseerne. Han har stået i spidsen for udgravningen af den store guldskat uden for Jelling, som har været hemmeligholdt siden juletid sidste år.
Mads Ravn er forsknings- og samlingschef for Vejlemuseerne. Han har stået i spidsen for udgravningen af den store guldskat uden for Jelling, som har været hemmeligholdt siden juletid sidste år. Foto: Privatfoto.

Hvornår indså du først for alvor betydningen af fundet?

Jeg havde det allerede på fornemmelsen, da jeg fik en sms med et billede fra Ole Schytz, som havde gået rundt med en metaldetektor og opdagede guldskatten. Men de tynde guldmedaljoner var blevet beskadiget af at ligge så længe i jorden, så jeg kunne ikke helt se det, før jeg stod med dem i hænderne. Men så gik det op for mig, at det var et fuldstændigt enestående fund. Der var dyr og mennesker på medaljonerne – og runer, som kunne tydes og læses. Det er sjældent og særligt, når man finder den slags. Samtidig er det kvantitativt et af de største fund i Danmark. Det er 22 genstande med en samlet vægt på 945 gram.

Hvordan er fundene på niveau med guldhornene?

Det er de på grund af den rigdom af motiver, vi kan se på dem. Det beskriver et nyt kapitel i danmarkshistorien. På en af medaljonerne er afbildet en mand på en hest sammen med noget, der ligner en rovfugl. Der står ”houa” som betyder ”den høje”. Det er et af de navne, vi senere ved bruges om Odin. Heste og rovdyr er forbundet med Odin. Det antyder, at de nordiske guder har eksisteret i en eller anden form før vikingetiden, hvad vi før kun har haft teorier om. Det er et ekko af den senere mytologi, vi kan se på medaljonerne.

Hvad er den mest interessante genstand blandt fundene?

Udover medaljonen med ”den høje” er der en anden medaljon, hvor en mand hvisker en hest i øret. Det kan være en afbildning af en anden myte, hvor Odin helbreder guden Balders hest ved blandt andet at hviske den i øret. Derudover er der et skedehæfte til et sværd. Der er nogle helt fantastiske dyremotiver på det, men vigtigere endnu er det den yngste genstand i guldskatten, dateret til 540’erne efter Kristus. Det fortæller os, at det var deromkring, skatten blev gravet ned.

Hvad kan fundet lære os?

Guldskatten kan lære os om, hvordan samfundet så ud dengang. At der har været en høvding eller en krigsherre, som har haft magten til at samle så meget guld. Det er arveguld, samlet gennem meget lang tid. Man kan se, at det er blevet brugt længe og meget. Nogle af tingene er flere hundrede år gamle på det tidspunkt, de bliver lagt i jorden. En af medaljonerne forestiller for eksempel kejser Konstantin, som døde i 337. Det er også interessant, at det er fundet uden for Jelling. Har Harald Blåtand og Gorm den Gamles forfædre måske været ved at opbygge et jysk dynasti allerede 400 år, før vi ved, at Jelling bliver en kongestad?

Hvorfor blev guldskatten begravet lige på det tidspunkt?

Det kan der være flere grunde til. Der kan have været krig, og man har så begravet guldskatten for at beskytte den, og så er den gået i glemmebogen efterfølgende. Men vores nuværende hypotese er, at guldskatten er en ofring til guderne. I år 536 ved vi, at et vulkanudbrud i det nuværende El Salvador skabte en askesky, som lagde sig over Europa og blokerede for solen og fik høsten til at slå fejl. Guldskatten kan være ofret til guderne for at få bedre høst og solen tilbage. Det her er et hundredårsfund, efter min mening. Det er helt enestående, og jeg tror, der vil gå lang tid, før vi igen finder en så stor og unik samling. Der er kun tre-fire fund, der rent kvantitativt er større end det her, og de ligger hundreder af år tilbage. Men vi graver mere i takt med, at landbrugsmaskinerne bliver større, og der er flere mennesker, som har metaldetektorer, så man kan jo håbe, at der er mere at finde inden længe.