Nulevende udviklingshæmmede, tidligere børnehjemsbørn og ældre sindslidende vil nu få mulighed for at fortælle deres personlige historie om dagligdagen under forsorgen i Danmark fra 1945 til 1976. Deres historier er hjørnestenen i et stort socialhistorisk forskningsprojekt, som netop er blevet forankret på Svendborg Museum. Museet skal indsamle eksisterende og ny viden på området til en rapport i slutningen af 2014.
Ph.d. og lektor ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet Jesper Vaczy Kragh er leder af et forskningsteam, der også trækker på Center for velfærdsforskning ved Syddansk Universitet:
LÆS OGSÅ: Medicinhistorie set fra neden
Det nye er, at man fokuserer på børnene, de udviklingshæmmede og patienternes perspektiv. Hidtil har socialhistorien været beskrevet fra oven nu skal vi beskrive, hvordan det så ud nedefra. Det har været en glemt historie, fordi man mest har fokuseret på velfærdsstaten og de mange gode initiativer og ikke set så meget på, hvad det betød for dem, der kom under forsorgen, og hvor nogle af dem betalte en høj pris, siger Jesper Vaczy Kragh.
Også fagfolk, tidligere ansatte og pårørende får mulighed for at bidrage til forskningen ved såkaldte vidensseminarer.
LÆS OGSÅ: Her er hovedpunkterne i forskningsaftalen
Det var daværende socialminister Benedikte Kiær (K), der i efteråret 2010 besluttede at kulegrave perioden. Blandt andet i kølvandet på artikelserien De åndssvage her i Kristeligt Dagblad om hverdagen for udviklingshæmmede på de store centralinstitutioner. Siden afsatte et bredt politisk flertal 7,7 millioner kroner via satspuljemidlerne til projektet heraf bliver 5,7 millioner kroner nu brugt på forskningsdelen. Resten af pengene skal efterfølgende bruges på formidling.
Valget mellem fem ansøgningsprojekter faldt på Svendborg Museum, fordi museet lagde stor vægt på, at resultatet skal formidles på en forståelig måde, forklarer Martin Sandøe, konsulent i Socialstyrelsen:
Vi håber, at projektet i sidste ende kan skabe en viden, vi kan tage med os, og måske også skabe en forøget interesse for denne periode af socialhistorien, siger han.
LÆS OGSÅ: Forskere finder guldgrube i grisens genetik
For det er et vigtigt stykke danmarkshistorie, der nu skal frem inden det er for sent, siger museumschef på Svendborg Museum Esben Hedegaard:
Når vi taler om for eksempel de evnesvage, er der jo ikke ret mange af dem, der stadig lever, så det er på høje tid. Og vi synes, det er herligt, at politikerne har valgt at lave en udredning, for denne historie er interessant ikke kun for de mennesker, som har været en del af den, men også som udgangspunkt for en diskussion om, hvordan vi håndterer disse ting i nutiden og fremtiden, siger han.
PRISVINDENDE ARTIKELSERIE: De Åndssvage