Det er formentlig ikke for at sprede de glade budskaber, at den socialdemokratiske regering til februar vil prøve at gøre flere prædikener tilgængelige for offentligheden. Derimod er det snarere et ønske om mere kontrol med ekstremistisk islam, der har gjort, at regeringen i sit netop offentliggjorte lovkatalog har annonceret et kommende lovforslag med overskriften ”Lov om prædikener på andre sprog end dansk” ledsaget af den korte beskrivelse:
”Formålet med lovforslaget er at skabe større åbenhed om religiøse forkynderes prædikener i Danmark, når de prædiker på andre sprog end dansk.”
Indtil videre er der ikke tænkt mere konkrete tanker om forslaget, oplyser Kirkeministeriet. Men efter alt at dømme relaterer forslaget sig til en debat, der har kørt over de seneste to år om prædikener på andre sprog end dansk. For eksempel foreslog udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i 2019, at alle anerkendte trossamfund skal offentliggøre en dansk oversættelse af alle de prædikener, de holder på andre sprog end dansk.
Og dengang som nu har islamforskeren Niels Valdemar Vinding svært ved at se, hvordan sådan en lov ville fungere. Han er postdoc ved Københavns Universitet og har med egne ord ikke den nødvendige juridiske opfindsomhed til at se, hvordan man ville føre en lov igennem, der her vil ramme det tiltænkte mål – de ekstreme prædikanter – og ikke andre fredelige trossamfund.
”Det er en kamp på grænsen af religionsfriheden at gå efter de grupper, der er stålsat på at prædike en teologi, som kan være på kollisionskurs med danske værdier. Man har forsøgt at gøre Hizb ut-Tahrir ulovlig, men det kan man ikke. Her tænker regeringen måske, at man kan gøre oversættelse og offentliggørelse af prædikener til en forudsætning for at blive et anerkendt trossamfund. Men de mest ekstreme trossamfund har ingen interesse i at være anerkendt, og fordelene ved søge anerkendelse udvandes. I sidste ende kan konsekvensen være, at man begrænser grundlæggende friheder for alle,” siger han og spørger:
“Vil man også stille krav om oversættelse af hebraisk for jøderne og latin for katolikkerne?”
Mikael Wandt Laursen repræsenterer som generalsekretær i Frikirkenet en række menigheder, hvor der ofte er prædikener på andre sprog end dansk. Han vurderer også, at en lov som denne vil ramme de forkerte.
”Det vil formentlig være ligesom imamloven, der kun har symbolsk betydning over for den gruppe, man vil ramme, men som til gengæld er en kæmpe gene for alle mulige andre. Det kan godt blive lidt trættende, at almindelige trossamfund skal betale prisen, hver gang politikere vil vise handlekraft ved at gribe ind over for radikale muslimer,” siger generalsekretæren, som i øvrigt vurderer, at mange frikirker vil frasige sig statens godkendelse som trossamfund, hvis det bliver en forudsætning, at man skal oversætte og offentliggøre alle prædikener på andre sprog:
”Det er i forvejen sådan, at det er svært for internationale kirker at følge med i de krav, der er for at blive anerkendt. Hvis dette kommer med som endnu et krav, vil ulemperne ved at være et anerkendt trossamfund overstige fordelene.”
Socialdemokratiets kirkeordfører Julie Skovsby siger, at man selvfølgelig vil være opmærksom på at undgå utilsigtede konsekvenser af en kommende lov.
”Hensigten med forslaget er gennemskuelighed og åbenhed. Alle borgere i Danmark skal være fuldt ud oplyste om dogmatik og troslære i de religiøse sammenhænge, hvori de deltager. Folkesproget i Danmark er dansk. Det betyder ikke, at anvendelsen af andre sprog end dansk skal forbydes – det betyder derimod at al central forkyndelse også skal være tilgængelig på dansk. Set med mine øjne er det i tråd med den lutherske tradition i Danmark om, at forkyndelse skal være tilgængelig på dansk. Derfor burde denne hensigt være ukontroversiel, og sådan håber jeg, at Folketingets øvrige partier vil se på sagen,” skriver hun i en e-mail.