Forslag om at afskaffe kristne helligdage skudt ned

Radikal Ungdom vil af med de kristne helligdage. Forslaget får dog ikke opbakning i moderpartiet eller blandt en række kirkeordførere

Billedet er fra Aalborg, hvor 250 kirkegængere og 100 deltagere var samlet til friluftsgudstjeneste i Lundby Krat i anledning af Kristi himmelfart.
Billedet er fra Aalborg, hvor 250 kirkegængere og 100 deltagere var samlet til friluftsgudstjeneste i Lundby Krat i anledning af Kristi himmelfart. Foto: Christian Roar Pedersen.

”Vi er klar til et samfund, hvor vi selv (gennem arbejdsmarkedets parter) har frihed til at bestemme, hvornår vi holder ferie. Vi er klar til at give de kristne helligdage sparket og komme et skridt nærmere reel religionsfrihed og -lighed.”

Sådan skriver landsformanden for Radikal Ungdom, Victor Boysen, i et blogindlæg, han i torsdags lagde ud på JP – samme dag som danskerne holdt fri netop på grund af en kristen helligdag, Kristi himmelfartsdag.

Umiddelbart efter var partiets kirkeordfører og tidligere kirkeminister, Marianne Jelved, ude for at sige, at forslaget bestemt ikke stemmer overens med moderpartiets holdning.

Og heller ikke hos kirkeordførerne for Venstre eller Liberal Alliance er der opbakning til de radikale ungdomspolitikere.

”Danmark er et kristent land. Vi har religionsfrihed, men ikke lighed. Og jeg synes, forslaget her viser, at de unge radikale helt mangler forståelse for, at det er nogle kristne værdier, der ligger til grund for vores helligdage. Det er misforstået, hvis man tror, det er noget arbejdsmarkedets parter kan blive enige om. Vi fejrer jo for eksempel ikke juleaften den 24. december, fordi arbejdsgivere og arbejdstagere er blevet enige om det, men fordi der skete noget den dag, som hele vores kulturelle værdisæt hviler på,” siger Venstres kirkeordfører, Carl Holst, der samtidig understreger, at Danmark efter Venstres opfattelse faktisk skal blive endnu bedre til at støtte op om netop dette grundlag:

”Man kan se forslaget som udtryk for, at vi for tiden oplever et opbrud i samfundet, hvor blandt andet situationen omkring flygtninge og migration er med til udfordre vores sammenhængskraft. Men at afskaffe helligdagene ville være en udvikling i en helt forkert retning. For det er netop vigtigt at blive endnu bedre til at understøtte kristendommen som kulturel sammenhængskraft – også når det handler om for eksempel integration. Den foregår nemlig ikke kun ved at lære dansk, men også ved at lære om de danske værdier, som blandt andet helligdagene er udtryk for.”

Heller ikke Mette Bock , der er kirkeordfører for Liberal Alliance, bryder sig om forslaget fra Radikal Ungdom.

”Det er ikke noget, vi har drøftet i gruppen, men personligt synes jeg, det er en meget dårlig idé. Jeg tror heller ikke, det kommer til at ske, for sidste gang det var på tale at sløjfe en kristen helligdag, store bededag, blev danskerne rasende. Man skal huske på, at knap 80 procent er medlem af folkekirken, og selvom der også er en del, der ikke er medlemmer, så præger det altså vores land. At der så er nogle, der føler, de er underlagt nogle helligdage, de ikke selv har valgt, ja, men så er svaret jo: Sådan er demokratiet. Vi går alle på kompromis og underlægger os regler og lovgivning,” siger Mette Bock.

Historiker og samfundsdebattør Michael Böss ser ønsket om at afskaffe de kristne helligdage som endnu et udtryk for den polarisering, han mener kendetegner debatten om kristendom, stat og kirke i den seneste tid.

”Det er i virkeligheden en udløber af hele diskussionen om religion i det offentlige rum, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen satte i gang i begyndelsen af nullerne. For selvom der er kommet en større forståelse blandt troende og kulturkristne omkring kristendommens betydning for vores samfund, så er der på den anden side også kommet en aggressiv modreaktion imod netop denne betoning af Danmark som et kristent land og kristendommens betydning for vores historiske værdier. Også kampagnen fra Ateistisk Selskab kan ses som et udtryk for denne værdikamp,” siger Michael Böss.

Han oplever samtidig, at forslaget fra Radikal Ungdom afspejler en tendens til et overdrevent fokus på den enkelte frem for fællesskabet:

”Det er som om, forslaget hviler på en forestilling om, at det eneste fællesskab, vi har, er det, der skabes af arbejdsmarkedets parter. Det ligger meget tæt op ad den konkurrencestats-ideologi, der præger megen politisk tænkning i dag, hvor de fællesskabsdannende sociale og kulturelle elementer nedprioriteres, og at det i sidste ende handler om det fritståendes jeg’s egne behov i en hyperindividualistisk kultur,” lyder det fra Michael Böss.

I Victor Boysens blogindlæg lyder det derimod:

”Tiden er løbet fra den statsorganiserede tilbedelse af kristendommens mærkedage. Vi er rent åndeligt så klar til at sløjfe det kristne jerngreb om feriekalenderen, som man kan blive.”