Forslag om flere kvinder på kanonliste gav megen debat, men få underskrifter

Over halvvejs gennem underskriftperioden har kun 761 personer støttet idéen om at gøre flere kvindelige forfatterskaber obligatoriske i folkeskolen. Det er håbløst, at der ikke er flere kvinder på listen, lyder det fra litteraturprofessor

Tove Ditlevsen og Karen Blixen er som de eneste to kvinder ud af i alt 15 forfattere på den danske litteraturs kanon for folkeskolen. Et borgerforslag ville tilføje Amalie Skram, Agnes Henningsen og Cecil Bødker til listen. Men der er lang vej igen.
Tove Ditlevsen og Karen Blixen er som de eneste to kvinder ud af i alt 15 forfattere på den danske litteraturs kanon for folkeskolen. Et borgerforslag ville tilføje Amalie Skram, Agnes Henningsen og Cecil Bødker til listen. Men der er lang vej igen. . Foto: Ritzau Scanpix og Jette Ladegaard/Ritzau Scanpix.

Siden den 28. oktober er der blevet indsamlet underskrifter til et borgerforslag om at pålægge Folketinget at sætte flere kvindelige forfattere på dansk litteraturs kanon for folkeskolen. Hvis antallet af underskrifter når op på 50.000, skal Folketinget behandle sagen. Men det er der ikke just noget, der tyder på bliver aktuelt. Over halvvejs igennem underskriftperioden, som slutter den 26. april, er antallet af underskrifter nemlig kun 764.

Den meget svage tilslutning står i stærk kontrast til, at spørgsmålet om kønsskævhed i udvalget af litteratur har været debatteret flittigt i flere omgange, både politisk og i medierne. Men det overrasker ikke Katja Gottlieb, formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, at kun få støtter tanken om at lade de folkevalgte tage affære.

”Jeg mener, det giver god mening at debattere, hvordan vi som dansklærere får de kvindelige forfattere med i vores undervisning, også i den ældre litteratur. Men at stille krav til en kanonliste er efter min opfattelse en forkert vinkel at anlægge,” siger Katja Gottlieb, der mener, at den nuværende liste med i alt 15 punkter, trods sine fejl og mangler, er at foretrække frem for en udvidelse af listen, selvom der kun er to kvinder på, Karen Blixen og Tove Ditlevsen.

Bag borgerforslaget står den matematikstuderende Marie Larsen Skole, som specifikt foreslår Amalie Skram, Agnes Henningsen og Cecil Bødker optaget på listen,

”Jeg skal ikke bestemme, om det netop skal være dem, men for mig er det afgørende, at der er en række kvindelige forfatterskaber, som det er vigtigt at holde i live og ikke lade gå i glemmebogen,” siger hun og uddyber:

”Frem til det 20. århundrede har vi haft et samfund, der overvejende negligerede kvinder. Alligevel er der også fra tidligere perioder kvindelige forfattere, som er 100 procent talentfulde nok til at stå på kanonlisten. Desværre er de ikke kommet med, og derfor mangler vi det kvindelige perspektiv.”

Trods det meget begrænsede antal underskrifter har Marie Larsen Skole ikke opgivet håbet om en folketingsdebat.

”Man skal aldrig sige aldrig. Men uanset om mit forslag kommer op i Folketinget, så er jeg meget tilfreds med al den diskussion, det har affødt. Blandt andet fra Anne Marie Mai i ’Kulturen på P1’,” siger hun.

Netop Anne Marie Mai, litteraturprofessor ved Syddansk Universitet, var allerede i 2004, da et kanonudvalg under daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) satte navne på kanonlisten, ude med en kritik af det meget lille antal kvinder.

”Når vi har en liste med forfatterskaber, dansklærere skal undervise i, og vi samtidig siger, at ingen kvinder er vigtige nok til at komme på listen før Karen Blixen og Tove Ditlevsen, er det så håbløst, som det kan være. For mig handler det ikke om at indføre kvindekvoter, men om at anerkende forfatterskaber, der rigeligt har kvaliteterne til at stå på listen,” siger Anne Marie Mai.

Hun vil ikke pege på, hvilke af de 12 mandlige forfatterskaber der i givet fald skulle ud. Hun ønsker ikke et krav om for eksempel 10 mænd og 5 kvinder i alt, men foreslår i stedet en udvidet kanonliste med cirka 30 forfatterskaber, som dansklærerne får ansvar for at vælge et vist antal af.

”Så kunne man bløde lidt op på kravene og lægge op til, at dansklærerne selv kan vælge, men at de bør huske at have både ældre og nyere forfatterskaber og både mandlige og kvindelige forfatterskaber med,” siger professoren.

Kristeligt Dagblad holder mandag den 22. februar kl. 16 et digitalt læsermøde om fordelingen af mandlige og kvindelige forfatterskaber på folkeskolens litteraturkanon. I debatten deltager dansklærerforeningens formand Katja Gottlieb, litteraturprofessor Anne Marie Mai og sognepræst Katrine Winkel Holm.