Forslag vil ligestille kønnene i fertilitetssager

Et nyt borgerforslag vil forlænge perioden for nedfrysning af æg til brug ved fertilitetsbehandling. Jurist i sundhedsret mener, at mænd og kvinder ikke er lige for loven på området. Men det handler ikke kun om forældrenes selvbestemmelsesret, siger tidligere formand for Det Etiske Råd

En sen nattetime sidste år sad Julie Agerschou og ammede sin nyfødte søn. Hun var udkørt, manglede søvn, og som hun sad der med sin søn, Vitus, blev hun vred – ikke på ham. Men på den lov, der forhindrer hende i at bruge sine nedfrosne æg. De resterende æg, der har hjulpet hendes og manden, Kristian Frostholm Røeboes, børn til verden, skal destrueres om 13 måneder, fordi de ifølge dansk lovgivning ikke må være nedfrosset i mere end fem år.

Derfor har hun stillet et borgerforslag om forlængelse af perioden for nedfrysning af æg. I Danmark må kvinder være i fertilitetsbehandling, til de fylder 46 år, men får kvinden eksempelvis nedfrosset sine æg som 20-årig, skal de destrueres, når kvinden fylder 25 år. Borgerforslaget har fået god medvind og har på 20 dage opnået 23.431 støtter. Der kræves 50.000 underskrifter, hvis et borgerforslag skal have mulighed for at blive rejst i Folketinget.

Ifølge stilleren af borgerforslaget rummer loven en skævhed, da der er en ubegrænset periode for nedfrysning af mænds sæd. Og denne skævhed er til at få øje på. Det mener professor i sundhedsret Janne Rothmar Herr-mann:

”Tidsbegrænsningen gælder ikke for nedfrysningen af sæd. Det må ovenikøbet anvendes efter mandens død, hvor kvinder må fryse deres æg i maksimalt fem år. Det er nogle mærkelige forestillinger af mænd og kvinder, som lovgivningen afspejler. Det er åbenbart ikke så vigtigt for barnet at have en far, fordi det er i orden, at han er død, og hans kone ønsker at bruge hans sæd derefter. Men at en kvinde skal bruge sine æg efter fem år, det er for forstyrrende for vores forståelse af, hvad der er naturligt,” siger hun og tilføjer:

”Hele problemet er, at man i vidt omfang har baseret lovgivningen på forestillinger af, hvad der er naturligt og unaturligt. Men man har bare ikke opholdt den samme målestok over for mænd og kvinder. Fertilitetsområdet kunne godt trænge til at få et løft og blive reguleret på baggrund af en mere nøgtern målestok.”

Tilbage på Hvidovre Hospital ligger Julie Agerschous fire frosne æg i minus 196 grader. Og om 13 måneder skal de ifølge dansk lovgivning destrueres. Men er det sundhedsfagligt forsvarligt at gemme æggene i en længere periode end de fem år? Søren Ziebe, der er klinikchef på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, understreger, at der ikke findes nogen biologiske og medicinske grunde til ikke at kunne holde æggene nedfrosset i mere end fem år.

”Der ligger i perioden, at kvinder ikke kan finde ud af at tage hånd om deres æg. Og da loven ikke bunder i sundhedsfaglige argumenter, burde man fra mit perspektiv måtte gemme æggene frem til den øvre grænse for, hvornår vi må behandle, altså til kvinden fylder 46 år,” siger han.

Søren Ziebe frygter dog, at forlængelsen af perioden vil resultere i, at man vælger at blive gravid i en sen alder.

”Derfor er mit forslag, at man fra myndighedernes side lader forlængelsen blive fulgt op af informations- og vidensindsatser om, hvordan fertilitet er forbundet med alder. Der mangler meget oplysning på det område, og der er behov for en forståelse af, at fertilitet hænger sammen med måden, vi indretter vores ganske almindelige liv på. Og viden om vores biologi burde i højere grad være en medspiller i planlægningen.”

Hos interesseorganisationen Sex & Samfund bakker man op om borgerforslaget, men mener, ligesom Søren Ziebe, at der skal mere oplysning på området:

”De undersøgelser, vi har, viser, at der hersker myter og misforståelser om fertilitet. Der mangler altså grundlæggende viden om, hvad livsførelse, rygning og alder betyder for fertiliteten. Vi kan konstatere, at der er mange ting, der er misforstået, og vi ser derfor et klart behov for en opmærksomhed og fokus på området,” siger Bjarne Christensen, generalsekretær i Sex & Samfund.

Det er ikke alle, der synes, det er en lige god idé med en forlængelse af femårsperioden. Gorm Greisen, der er professor i pædiatri, overlæge på Rigshospitalets neonatalafdeling og forhenværende formand i Det Etiske Råd, stiller sig kritisk over for en lovændring:

“Man skal huske på, at vi har med en forholdsvis ny teknologi at gøre. Derfor kender vi ikke ordentligt til de konsekvenser, det har for børnene, det ved vi først om mange år. Derudover er jeg bange for, at det kan blive en glidebane. Hvis vi lemper på femårsreglen, vil det ligge nærmere at lempe for grænsen for, hvor gammel moderen må være, når hun modtager fertilitetsbehandling.”

Gorm Greisen mener heller ikke, at det handler om, hvorvidt man selv betaler for udvidelsen af perioden for nedfrysning:

“Der er mere på spil end det økonomiske. Det handler også om børnene og derfor ikke kun om forældrenes selvbestemmelse. Og hvordan børn bliver til har betydning for vores almindelige menneskesyn. Samfundet har et ansvar.”