Prøv avisen

Forsøg letter skilsmisse for børn

Børn har stor gavn af professionel bisidder i konfliktfyldte skilsmisser

Siden nytår har 20 børn taget imod et nyt tilbud om at få en professionel bisidder, når deres forældres skilsmisse behandles i Statsforvaltningen. Og de første erfaringer tyder på, at det er en gevinst for børnene.

”Vi kan se, at en bisidder skaber tryghed for barnet i en svær periode. En børnesamtale er forbundet med stor usikkerhed hos børnene, som kan være i tvivl om, hvad de skal sige, og hvor meget forældrene får at vide bagefter,” siger direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.

”Vi hører ofte fra børnene, at de ikke bliver hørt, og at det er de voksne, der bestemmer,” siger han.

I omkring hver tiende skilsmisse er forældrene så uenige om, hvordan livet som skilsmissefamilie skal tilrettelægges, at Statsforvaltningen må træffe afgørelse.

Før det sker, indkaldes barnet til en samtale. Ofte alene og i de få tilfælde, hvor det tildeles en besidder, er det typisk en nær voksen, måske et medlem af familien.

”Men det kan være svært at sige, at man helst vil bo hos far, hvis det er mormor eller moster, som er bisidder,” siger Lene Mikkelsen, kontorchef i Statsforvaltningen.

Derfor har Børns Vilkår og Statsforvaltningen i samarbejde med Egmont Fonden taget initiativ til ordningen, der i løbet af de næste to år skal tilbydes til 400 børn.

Herefter håber Børns Vilkår på politisk velvilje til at gøre tilbuddet permanent, så alle børn får chancen. Det kræver en ændring af loven, da det i dag er muligt for den forældre, som barnet har adresse hos, at afvise barnet eller modpartens ønske om en bisidder.

”Vi så gerne, at det blev en ret for barnet at få en bisidder. Og det skal være en uvildig, som ikke har nogen følelsesmæssige aktier i hverken den ene eller anden forælder. Bisidderen skal alene kæmpe barnets sag,” siger Rasmus Kjeldahl.

Korpset af bisiddere har typisk en socialfaglig baggrund, også Kirsten Wulff, der har været bisidder for nogle af de første børn.

Hun siger til Ritzau, at børnene ofte er nervøse for samtalen, men at det hjælper dem at blive forberedt på, hvad der skal ske og vide, at de til slut kan sige, hvis der er noget, som de ikke ønsker, skal gå videre til forældrene.

”Den mavepine, som børnene kan have, forsvinder, når jeg fortæller, at jeg er med for at støtte dem, ligesom det hjælper at vide, at den børnesagkyndige, inden vi går ud af døren, vil læse det op, der er blevet sagt og spørge, om der er noget, forældrene ikke skal høre,” siger Kirsten Wulff.

Hun siger desuden, at børnene ofte er optaget af, hvordan deres forældre har det, mens de har sværere ved at forholde sig til deres egne ønsker.

”De er tit fokuserede på at være loyale over for forældrene, men så fortæller jeg, at det er vigtigt, at de fortæller, hvordan de selv har det.”

WWDen mavepine, som børnene kan have, forsvinder, når jeg fortæller, at jeg er med for at støtte dem.