Forståelsespapir er en genial nyskabelse

Den nye S-regering har ikke et regeringsgrundlag, men tager afsæt i et forståelsespapir, som støttepartierne har skrevet under på. Det mindsker risikoen for regeringskrise, skriver politisk kommentator Tim Knudsen

Forståelsespapir er en genial nyskabelse
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix.

Det ”forståelsespapir” mellem en regering og dens støttepartier, som nu danner grundlag for en tiltrædende socialdemokratisk regering, er uden fortilfælde. Denne innovation er en sund reaktion på den tiltagende fragmentering af partisystemerne til mange små og ofte ustabile partier, som vi ser hos herhjemme og i mange andre lande. Regeringsdannelser er i Europa blevet vanskeligere gennem mange årtier.

Uden forståelsespapiret ville den nye regering næppe kunne holde mere end ganske få måneder, hvis den da overhovedet var kommet til verden. Det ville have været tvivlsomt, om De Radikale og Enhedslisten kunne kaldes støttepartier. Den nye danske innovation vil uden tvivl blive beundret og studeret i udlandet som et eksempel på det danske demokratis evne til at søge konsensus og prøve at få det demokratiske beslutningssystem til at fungere.

Gennem arbejdet med forståelsespapiret har regeringen og dens støttepartier følt hinanden på tænderne. Man ved nu bedre, hvor man har hinanden, og risikoen for snarlige regeringskriser er reduceret.

Forståelsespapiret ligger i forlængelse af den tradition for nedskrevne regeringsgrundlag, som siden 1929 er oparbejdet, når Danmark havde koalitionsregeringer. Regeringsgrundlagene øgede trygheden og tilliden i regeringsarbejdet. De er om nødvendigt blevet brugt af nogle regeringspartier til at holde deres partnere fast på den aftalte kurs. De har siden 1993 også været vejvisere for både fagministre og embedsmænd, når der skulle udarbejdes lovforslag og planer.

Set fra den kommende regerings side vil forståelsespapiret ofte komme til at føles som en irriterende håndfæstning på blokpolitikkens betingelser. Men regeringen har fordel af, at den bedre ved, hvor den har sine støttepartier. For regeringsledelsen er det også en fordel, at den nu bedre kan styre fagministrene og deres embedsmænd.

Til gengæld løber regeringen forskellige risici. Forståelsespapiret kan blive en spændetrøje, der hindrer kreativitet i ministerierne. Papiret kan hindre regeringen i at opnå aftaler med de ”blå” partier. Forståelsespapiret kan blive brugt imod regeringen til løftebrudsdiskussioner, selv om man kun i forhold til støttepartier kan tale om løfter. I forhold til vælgerne er det bare en intern aftale, som man kan ændre, hvis underskriverne er enige om det. Men den opfattelse er svær at sælge til medierne og vælgerne.

Det har derfor soleklart været i den kommende statsminister Mette Frederiksens (S) interesse at undgå, at forståelsespapiret fik status som regeringsgrundlag. Det har også været i hendes interesse, at forståelsespapiret ikke blev alt for konkret og præcist.

Derfor er der ikke tvivl om, at talrige kommentarer til forståelsespapiret i den kommende tid med rette vil gå på, at det er fyldt med voldsomme ambitioner uden at give svar på, hvor pengene skal komme fra, og hvilke konkrete midler, man vil bruge til at nå målene.

Enhver kan se, at papiret er voldsomt ambitiøst med hensyn til klima, biodiversitet, en mere ligelig udvikling af Danmark og med hensyn til at ændre den offentlige sektor med mere tillid, mindre kontrol, færre regler og større effektivitet. For bare at nævne nogle få steder, hvor spørgsmålene står i kø under læsningen af papiret. Ingen skal tro, at forståelsespapirer i sig selv løser problemerne. Ingen skal heller være i tvivl om, at regeringen får det svært.

Men det ændrer ikke ved, at forståelsespapiret principielt er et godt greb til fremme af politisk stabilitet.

Tim Knudsen er uafhængig politisk kommentator