Prøv avisen

Forsvar for traditionelle familiemønstre er blevet en tabersag

”Den kraftige opstand mod Simon Simonsen og hans holdninger er det seneste eksempel på, at man som forsvarer af traditionelle værdier er oppe imod mangfoldighedens absolutisme,” siger sognepræst på Nørrebro i København Henrik Højlund. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Ytrer man kritik af de moderne familieformer, som et stigende antal danskere lever under, bliver man mødt af strid modvind. Det mener flere iagttagere i kølvandet på den heftige kritik af en socialdemokratisk folketingskandidat, som kritiserede partifælles valg om at blive solomor

Da Roskilde Kommunes socialdemokratiske borgmester, Joy Mogensen, for nylig annoncerede, at hun var blevet gravid med en anonym donor, røg folketingskandidat fra samme parti, Simon Simonsen, til tasterne:

”Ulykkeligt at vi er blevet så selvcentrerede og egoistiske. At blive aleneforælder er et blevet personligt frigørelsesprojekt, der handler om selvrealisering frem for at forsøge at komme hinanden mere ved, satse mere på familielivet og ad den vej skabe en familie.”

Simon Simonsens syn på borgmesterens valg har efterfølgende medført massiv kritik fra flere sider, og blandt andre Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har kaldt folketingskandidatens holdninger for ”uforståelige”.

Det er i dag farligt at kaste sig ud i en offentlig diskussion om de mulige konsekvenser ved de moderne familieformer, som stadig flere benytter sig af. Det mener sognepræst på Nørrebro i København Henrik Højlund:

”Den kraftige opstand mod Simon Simonsen og hans holdninger er det seneste eksempel på, at man som forsvarer af traditionelle værdier er oppe imod mangfoldighedens absolutisme. I dag skal der være plads til alt fra anonyme sæddonere, rugemødre og homoseksuelles ret til at få børn, og er man ikke udelukkende for, må man absolut være reaktionær og konservativ,” siger han.

Den socialdemokratiske folketingskandidat er med sine udtalelser blandt andet blevet kritiseret for at ville indskrænke kvinders ret til at bestemme over egen krop. Og det er typisk for familiedebatten, at den i dag kommer til at handle om den enkeltes frie valg frem for, hvad der er bedst for barnet, lyder det fra filosof og debattør Eva Agnete Selsing:

”Samme tendens ser man i nærmest samtlige af de nære debatter om ægteskab, barsel og normering i vuggestuer, hvor vi i dag taler mindre om barnets tarv og mere om retten til som forælder at dyrke egen lykke. Vi vil helst ikke tale om bagsiden ved det det progressive opløsningsprojekt, hvad enten det handler om familiestrukturer eller kønsroller, selvom der klart ligger egoistiske hensyn bag,” siger hun og tilføjer, at ”gør man det alligevel, kaster man sig ud i en ubehageligt strid modvind.”

Antallet af kvinder, som får børn ved hjælp af fertilitetsbehandling og uden en partner, er da også støt stigende. Sidste år var tallet 709, hvilket var en stigning på 45 procent siden 2013. Det generelle billeder er, at moderne familieformer bliver mere og mere udbredt, forklarer børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen. Han peger desuden på, at der blandt befolkningen er en stigende accept af alternative familieformer.

”Siden 1980’erne, hvor man begyndte at spørge danskerne om det her emne, har tendensen været, at vi er blevet mere rummelige, når det kommer til forskellige familieformer,” siger Per Schultz Jørgensen.

Han mener heller ikke, at der er evidens for at sige, at det skader børn at vokse op kun med en far eller en mor. I hvert fald ikke set fra et dansk perspektiv:

”Det er ganske enkelt uproblematisk, når man lever i et fleksibelt og rummeligt samfund som vores. Børn har brug for nærhed og kærlighed i de første år af deres liv, og det får de, når de er sammen med alt fra ansatte i daginstitutioner til bedsteforældre. På sin vis kan det faktisk være en fordel for et barn at vokse op i en eneforsøgerfamilie, hvis alternativet er fortravlede forældre, som ikke tager sig den nødvendige tid til barnet,” forklarer han.

”Man kan ikke længere sige, at der kun er én rigtig familieform. I dag spiller det en rolle, at et barn har tætte sociale og følelsesmæssige bånd til mange forskellige mennesker. Tidligere blev det ikke anset for at være lige så væsentligt.”

Den socialdemokratiske folketingskandidat Simon Simonsen er af flere fra sit parti blevet opfordret til at fjerne sit opslag på Facebook, som altså har medført massiv kritik. Det har han valgt ikke at gøre, og personligt fortryder han heller ikke sine ord:

”Jeg tager en helt legitim debat. Jeg mener, at donorbørn skal kunne få kendskab til deres far. Jeg er optaget af politik, og jeg har holdninger. Debatten om, hvor vores samfund er på vej hen, synes jeg er fornuftig at rejse. Jeg må sige, at jeg er overrasket over, at vi er kommet hertil, hvor jeg måske får frataget min politiske platform på grund af denne holdning,” siger Simon Simonsen.

Som du selv siger, risikerer du nu at miste dit kandidatur. Blandt andre Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har kritiseret dig. Er det så vigtigt for dig at stå ved dine holdninger?

”Jeg har lyttet og undskyldt og beklaget, at man kunne blive personligt ramt af det, jeg skrev. Men det er ikke politik kun at udtrykke de holdninger, som man ved andre er enige med én i,” siger han.

Hvad med kritikken fra din egen formand, Mette Frederiksen?

”Jeg følger partiformandens linje. Men jeg er hverken den første eller sidste, som er uenig med ledelsen. Det skal der være plads til i et parti som vores, eller kan vi ikke udvikle politik. Jeg er bekymret for det demokratiske sindelag, hvis man end ikke må udtrykke en holdning som den her,” siger Simon Simonsen.