Da Norges Storting for nylig besluttede, at Norge som det første land i Europa indfører obligatorisk værnepligt for kvinder, skete det som konsekvens af, at flere års politiske tiltag ikke har haft den ønskede effekt på andelen af kvinder i forsvaret. Norge har siden 2007 haft en ambition om, at 20 procent af de ansatte skal være kvinder inden 2020, men siden er andelen forblevet på kun ni procent, selvom regeringen i 2010 indførte sessionspligt for begge køn.
Danmark har derimod undladt at indføre obligatorisk værnepligt og har alligevel oplevet næsten en fordobling af antallet af frivillige kvindelige værnepligtige på ét år fra 9,5 procent i 2011 til 17,9 procent i 2012.
LÆS OGSÅ: Kun to partier går ind for ligestilling af værnepligten
Det skyldes ifølge forsvaret, at fokus i Danmark er på lige muligheder for mænd og kvinder frem for lovgivning.
I stedet for obligatorisk værnepligt for kvinder har forsvaret indført såkaldt værneretstjeneste.
For ligebehandling handler dybest set om lige muligheder. Vi kan ikke nødvendigvis skabe en medarbejdersammensætning indenfor militærets stillinger, hvor der er 50 procent kvinder. Men vores vigtigste ærinde i forsvaret er, at man ikke bliver gjort til skamme, fordi man har et andet køn. Og vi kan konstatere, at vi bliver ved med at få flere kvinder i værneretstjeneste, siger Henrik Sønderskov, specialkonsulent i Forsvarskommandoens personelstrategiske afdeling.
Hvis kvinder forlader basisuddannelsen i utide, bliver de interviewet, så man kan finde årsagen. Derudover har man oprettet et korps af personlige rådgivere, som den ansatte kan henvende sig til, hvis de føler sig krænket.
Det vakte sidste år harme i norsk presse, da en kvindelig ansat ved forsvaret blev tvunget til at bade nøgen i en sø under en øvelse. Sagen endte med, at Norges forsvarsminister måtte stå skoleret og beklage hændelsen. Sagen har ifølge Henrik Sønderskov tjent som advarsel mod en usund kultur i forsvaret.
LÆS OGSÅ: Billedserie: Historisk tilbageblik på det danske forsvar
Man skal være uhyre opmærksom på at kommunikere ud, at her diskriminerer vi ikke. Forsvarets opgavegrundlag er i bund og grund at forsvare de demokratiske værdier. Ligebehandling og respekt for forskellighed ligger jo dybt indlejret i dét perspektiv, siger Henrik Sønderskov.
Selvom tilstrømningen af kvindelige værnepligtige i Danmark er positiv, er der ifølge Hanne Marlene Dahl, professor og kønsforsker ved Roskilde Universitet, stadig plads til forbedringer.
For er det ikke uambitiøst at stille sig tilfreds med, at der kommer flere kvinder ind i forsvaret, spørger hun.
Hun efterlyser fokus på, om kvinder fortsat er underrepræsenteret i bestemte jobs.
Og det er ifølge Henrik Sønderskov stadig tilfældet i forsvaret.
Vi ser det kønsopdelte arbejdsmarked afspejlet i forsvaret, hvor kvinder eksempelvis er overrepræsenteret blandt psykologer, mens mænd er overrepræsenteret blandt forsvarets mekanikere og ingeniører, siger han.
De Radikales forsvarsordfører, Zenia Stampe, betegner under alle omstændigheder flere kvinder i forsvaret som en stor fordel.
Det handler om at få alle perspektiver med. Og nogen gange ser kvinder ting, som mænd ikke ser og omvendt. Vi tror derfor, at en blandet medarbejderstab skaber en bedre opgaveløsning både herhjemme og ude i felten, siger hun.
Værnepligten er sammen med barselsområdet de eneste områder i Danmark, hvor der i lovgivningen endnu er forskel på mænds og kvinders rettigheder og pligter.