Prøv avisen
Politisk analyse

Forsvarsudspil gendanner koldkrigens frontlinjer

I korte træk foreslår regeringen, at der ansættes 500 ekstra værnepligtige, at der oprettes en brigade på 4000 soldater, at fregatterne udstyres med missiler, at forsvaret inddrages mere i terrorbekæmpelse og bevogtningsopgaver, samt at man styrker det såkaldte cyberforsvar. Foto: Henriette Dæhli, Polfoto/ritzau

De borgerlige partier, De Radikale og Socialdemokratiet kommer igen til at bære forsvarspolitikken, efter at regeringen har lagt op til at øge udgifterne de kommende år. Om Rusland er den potentielle trussel, er regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti dog ikke helt enige om

At Danmark og de øvrige Natolande skal arbejde på at bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvaret, er ikke nogen ny idé. Det blev introduceret i 2001, efter at samtlige Natolande gradvis havde høstet den såkaldte fredsdividende efter Murens fald. På et forsvarsministermøde i Riga i 2006 enedes man om at have de to procent som mål, men siden kom finanskrisen i vejen. Først i 2014 blev det officielt besluttet på et topmøde i Wales med alliancens stats- og regeringsledere, at medlemslandene i løbet af 10 år skulle nå de to procent.

Det når Danmark under ingen omstændigheder, heller ikke med udspillet til en ny forsvarsaftale, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde i går.

Men efter syv magre år venter seks lidt federe år for forsvaret. I korte træk foreslår regeringen, at der ansættes 500 ekstra værnepligtige, at der oprettes en brigade på 4000 soldater, at fregatterne udstyres med missiler, at forsvaret inddrages mere i terrorbekæmpelse og bevogtningsopgaver, samt at man styrker det såkaldte cyberforsvar. Som noget nyt skal forliget løbe i seks år.

Politisk er det usædvanlige, at regeringens sandsynlige forligspartnere – Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti – allerede i flere måneder er blevet forhåndsorienteret om planerne.

Claus Hjort Frederiksen har udnyttet sine erfaringer fra tiden som finansminister og har på forhånd sikret sig, at alle har vidst, hvad der kom. Derfor er der også lagt op til et af de mest ukomplicerede forhandlingsforløb i lang tid for regeringen.