Fortællingen om to næsten glemte danske gidsler

I mere end to år har danskerne Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez været holdt som gidsler af somaliske pirater. Mediedækningen af gidselsituationen har været sparsom sammenlignet med det massive fokus, der var på en tilfangetaget dansk sejlerfamilie, men hvorfor? Rederi og politikere forsøger at tie sagen ihjel, mens der forhandles

”Please help us, please help us before we die, please,” stammer styrmand Søren Lyngbjørn (tv.) på den YouTube-video, som blev offentliggjort den 1. juli sidste år. Han og den chilenskfødte kaptajn Eddy Lopez, som er dansk statsborger, har været gidsler hos somaliske pirater, siden piraterne den 12. januar 2011 bordede skibet ”M/V Leopard”, hvorfra Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez blev taget til fange sammen med fire filippinske sømænd. Endnu har rederiets forhandlinger med piraterne intet ført med sig. – Foto fra YouTube.

For to år siden tog somaliske pirater ni danskere som gidsler inden for en måned. Syv blev løsladt efter lidt over et halvt år, to befinder sig et sted i Somalia i piraters varetægt.

De to gidsler er 49-årige Søren Lyngbjørn og 45-årige Eddy Lopez, som er chilensk født. Den 12. januar havde de været piratfanger i præcis to år. Dem vender vi tilbage til.

LÆS OGSÅ:
Så længe der pågår forhandlinger, vil vi ikke dele oplysninger

De syv løsladte er Kalundborg-ægteparret Jan og Birgit Quist Johansen, deres tre teenagebørn samt to unge gaster. De syv var i færd med en jordomrejse i sejlbåd og havde besluttet at krydse Det Arabiske Hav med kurs mod Oman, da pirater den 24. februar 2011 bordede sejlbåden. Efter et halvt år som gidsler blev ægtepar, børn og gaster købt fri for angiveligt 15 millioner kroner.

I løbet af det halve år kunne mediebrugere næsten dagligt følge udviklingen i sagen, og de gule breaking news-bånd fyldte både netmedier og tv-kanaler, da familien vendte hjem til Danmark i begyndelsen af september 2011.

Samtidig med løsladelsen, meget langt fra mediernes søgelys, befandt to danske sømænd sig et sted i Somalia. Styrmand Søren Lyngbjørn og kaptajn Eddy Lopez var endt som piratgidsler omtrent en måned før Kalundborg-familien, og til forskel fra familien er de to sømænd fortsat fanger i piratland.

Den 12. januar for to år siden nærmede to speedbåde sig deres coaster, M/V Leopard, ud for Omans kyst. I speedbådene sad somaliske pirater, som åbnede ild mod coasteren. Eddy Lopez slog alarm over radioen og flygtede derefter sammen med Søren Lyngbjørn og fire filippinske sømænd ned i skibets beskyttelsesrum. Men da et tyrkisk krigsskib et døgns tid senere nåede frem til Leopard, var coasteren mennesketom. Piraterne havde taget Søren, Eddy og filippinerne som gidsler.

Siden da har en YouTube-video fra juli sidste år vist de to desperate danske søfolk i en forblæst, angiveligt somalisk ørken, men ellers har det været særdeles sparsomt med oplysninger om sagen. Det danskejede rederi Shipcraft fra Hørsholm har pålagt sig selv tavshed over for offentligheden og kommunikerer kun sparsomt om sagens udvikling i pressemeddelelser (se anden artikel).

Samtidig ønsker danske politikere kun nødtvunget at udtale sig om sagen. Deriblandt Søren Espersen (DF), næstformand i Udenrigspolitisk Nævn. Nævnet blev så sent som i tirsdags orienteret om den seneste udvikling.

Men jeg vil selvfølgelig ikke svare på, hvad der blev sagt. Det foregår under skærpet fortrolighed, siger Søren Espersen og forsikrer, at der fortsat arbejdes på at løse situationen.

Gidslerne er bestemt ikke glemt, men det er vanskeligt at tage diskussionen om sagen, for alene det, at du skriver om det, holder gryden i kog. Jeg kan sagtens forstå, at folk er ulykkelige over det, men sagen er bedst tjent med ikke at blive omtalt i offentligheden.

Hvorfor er medieomtale skidt for sagen?

Det vil jeg helst ikke ind på, men det har noget at gøre med de konstante krav, piraterne stiller. Så længe gryden er i kog, har piraterne en stærk fornemmelse af at kunne få noget ud af det. Og jeg har ingen kommentarer til, om staten kan lægge pres på rederiet, siger Søren Espersen.

I løbet af de to år, hvor Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez har været gidsler, har den brede mediedækning været minimal sammenlignet med andre danske gidselsager fra Somalia. Medierne har fra flere instanser herunder fra Christiansborg fået at vide, at jo mere spalteplads og sendetid sagen får, desto sværere vil forhandlingerne om frigivelse være.

Det har dog ikke holdt Ekstra Bladet fra at dække sagen indgående. Formiddagsavisen har jagtet Shipcraft-rederiet for at få svar på forhandlingssituationen, mens spisesedler og facadebannere på redaktionen ved Rådhuspladsen i København med fede typer har spurgt, hvor længe Søren og Eddy skal rådne op i Somalia. Det har Søren Espersen (DF) gentagne gange kritiseret, for vurderingen fra blandt andet politisk side er, at medieomtalen bevæger sig ualmindeligt hurtigt fra Rådhuspladsen i København til ørkenen i Somalia.

Og i ørkenen er de somaliske pirater pressede. Meget mere end de har været, siden pirateriet for alvor viste sit ansigt i begyndelsen af 2000erne. Internationale flådefartøjer har de seneste år mandsopdækket og obstrueret piraterne, og resultatet har været færre kapringer, men også forværrede forhold for de få tilbageværende gidsler. For de dårlige forudsætninger for piratvirksomhed betyder, at piraterne ikke længere kan stævne ud og kapre nye skibe og gidsler. Det gør, at de nuværende gidsler Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez er de eneste vesterlændinge i piratvaretægt bliver ekstremt værdifulde, hvilket forlænger forhandlingerne.

Det er dog langtfra alle, der ønsker gidselsagen dysset ned. Fredag den 11. januar i år troppede flere hundrede mennesker op på Christiansborgs Slotsplads til demonstrationen Befri Søren og Eddy nu!. Demonstranterne ville presse politikerne og rederiet Shipcraft, og pres er netop, hvad der skal til, mener også Henrik Berlau, forhandlingssekretær i 3Fs transportgruppe. Han er dybt indigneret over mediernes manglende spot på sagen.

Udenrigsministeriet og alle mulige andre farer rundt og siger, at der ikke må skrives om sagen. Det eneste formål, det tjener, er at få prisen på gidslerne så langt ned som muligt. Om søfarerne så skal vente endnu et år, interesserer de sig åbenbart ikke for. Rederiet vil have prisen ned, og typisk foregår det sådan, at de sikkerhedsfirmaer, som hjælper ved forhandlinger, får en større bonus, jo længere de kan presse prisen ned. Det hele handler om penge.

Da pirater i sommeren 2007 kaprede det danske fragtskib Danica White, tilbød 3F at betale løsesum, fordi besætningsmedlemmerne var medlemmer af 3F. Det er Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez ikke, og derfor kan den faglige organisation ikke gribe ind, pointerer Henrik Berlau.

Men nogen må på et tidspunkt have rygrad til at sige til rederiet: Nu betaler I!. Ellers må man finde en anden løsning til at skaffe pengene, og så må rederiet gøres erstatningsansvarlig bagefter.

Ifølge Henrik Berlau har Shipcraft begået en perlerække af fejl. Eksempelvis ved at råde Leopards besætning til at sætte motoren ud af kraft, hvis pirater angreb. Det betød, at piraterne førte besætningen væk fra skibet, hvorved forsikringsselskabets pligt til at betale for at få skibet frit bortfaldt. For skibet var jo frit, det er gidslerne bare ikke.

Alene det faktum, at forhandlingerne har taget to år, viser, at Shipcraft ikke har håndteret sagen ordentligt. Meget få søfarere har været gidsler så længe, og der er jo ikke noget, piraterne hellere vil end at sælge gidslerne. Hvis piraterne virkelig kræver mere og mere, kunne rederiet så ikke bare have betalt noget tidligere?.

Hvor forhandlingerne om frigivelse i øjeblikket står, har det været umuligt at få oplyst. Udenrigsministeriets Borgerservice, som arbejder for at få frigivet Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez, ønsker af hensyn til sagens løsning ikke at udtale sig til Kristeligt Dagblad. Heller ikke Søfartens Ledere, faglig organisation for kaptajner og navigatører, kan oplyse, hvordan forhandlingerne forløber. For organisationen er trods jævnlig kontakt med et af gidslernes pårørende ikke involveret i forhandlingerne, fortæller Fritz Ganzhorn, direktør for Søfartens Ledere.

Flere pirateksperter har rådet organisationen til ikke at kommentere sagen, mens gidslerne stadig er fanget.

Vi forstår til fulde, at nogle ønsker at problematisere sagen, for den har taget meget lang tid og ført til megen frustration, men der kommer intet ud af at evaluere, før sagen er tilendebragt. Megen frustration er båret af helt rigtige tanker om, at det er for galt, at det tager så lang tid, men forhandlingerne gennemføres hurtigst uden offentlighed.

Fritz Ganzhorn mener, at der bestemt bliver ting at evaluere på, når gidslerne er frie. Eksempelvis hvilket beredskab rederierne skal have, hvordan rederierne træner deres ansatte i risikoadfærd, og hvordan rederierne håndterer gidselsituationer.

Jeg kan godt forstå, at nogle ønsker at presse rederiet til at gøre noget, men piraterne benytter sådan et pres til at trække sagen i langdrag. Derfor er der også behov for at evaluere, hvordan et rederi bedst håndterer medierne i en gidselsag. Når presseomtale skader forhandlingerne, kunne mediernes interesse måske nuanceres eller afbødes ved, at rederierne bliver bedre til at inkludere medierne, siger han.

Inkluderede medier eller ej: Søren Lyngbjørn, Eddy Lopez og fire filippinere har i dag været gidsler i 755 dage. I morgen er det 756 dage.