Det var et historisk anslag mod de åbne samfund, da terrorister for præcis 20 år siden fløj to fly direkte ind i tvillingetårnene i New York. I årene, der fulgte, jagtede vestlige koalitioner terroristledere og deres sympatisører i hele Mellemøsten. Men den jagt sluttede med tilbagetrækningen fra Afghanistan. I dag handler det i stedet om at holde fjender og flygtninge ude.
Dét sagde den EU-begejstrede historiker Uffe Østergaard allerede for fem år siden i et omdiskuteret interview i Weekendavisen. Ifølge Østergaard måtte Fort Europa imødegå flygtningestrømmen ”med et jerntæppe. Med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter. Mange vagtposter. Og til havs bevæbnede Frontex-skibe, som kan samle flygtninge op og sejle dem tilbage til den kyst, de kom fra”.
Interviewet er siden blevet kaldt et vendepunkt for dansk EU- og flygtningedebat, og for nylig erklærede udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) på TV 2, at netop grænsemure er ”en del af løsningen”, når det handler om at holde flygtninge fra døren.
I samme åndedrag undsagde Tesfaye den brede danske kritik af Ungarn, der opsatte pigtrådshegn for at holde migrant- og flygtningestrømmen i 2015 ude.
Tesfayes udmelding kommer i en tid, hvor antallet af grænsehegn og -mure vokser heftigt. Alene siden migrant- og flygtningekrisen er næsten 1000 kilometers hård afspærring vokset frem i Europa.
Et par dage efter ministerens udmelding fulgte historiker og forfatter Bo Lidegaard trop. Som chefredaktør på Politiken 2011-2016 plæderede han løbende for globalisering og erklærede i efteråret 2015 grænsebomme for ”EU’s højrepopulisters” domæne. Men i et stort opsat interview i Weekendavisen erkender han, at han i dag er klar til at skrive under på Uffe Østergaards politik.
Med udmeldingerne kan Uffe Østergaard konstatere, at hans tidligere så forkætrede synspunkt er kommet til ære og værdighed. I en mail til Kristeligt Dagblad skriver han, at ”det er brutalt, men nødvendigt, hvis vi ikke skal undergrave vores samfundsmodel, som er mere skrøbelig, end vi troede.”
Men Østergaard noterer også, at prisen for en restriktiv politik kan blive høj, og at vi ”må håbe, at det ikke knuser vore egne værdier”.
Tænketanken Europa undersøger løbende de europæiske befolkningers holdninger til en række politiske spørgsmål. De seneste år har undersøgelserne vist en forskydning i politiske prioriteter, fortæller vicedirektør Catharina Sørensen. Det kan forklare, hvorfor Ungarns tidligere så udskældte flygtningepolitik rykker ind i varmen, og hvorfor svorne kritikere af mure og grænsehegn nu skifter standpunkt.
”Mange oplever i disse år, at de ydre trusler – frygt for terror, migration, Kina og Rusland – er rykket tættere på. Truslen mod nationalstaterne udgår ikke længere fra EU, men fra større og mere ukontrollerbare ting. Politikerne har forstået, at hvis de kan vise, at de har kontrol over et territorium, trumfer det spørgsmål om økonomi og mange andre politiske emner. Og netop kontrol er, hvad mure i manges øjne leverer.”
Den manglende kontrol med flygtningestrømmen i 2015 førte til stærke værdipolitiske diskussioner. I de kommende måneder kan de blive aktuelle igen, for FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, vurderer, at op mod en halv million afghanere kan være på flugt inden årets udgang. Men hvad betyder det for synet på vores værdier, hvis vi helt bogstaveligt møder mennesker med en mur?
”Efter flygtningekrisen i 2015 lavede EU en aftale med Tyrkiet, der skulle holde flygtninge ude. Det mødte megen kritik for at være mod vores værdier. Men aktuelt kan vi konstatere et stærkt behov for kontrol, og det kræver en politisk strategi, hvor behovet for kontrol trumfer værdierne. Det betyder ikke, at man har opgivet værdierne, men de kommer nu i anden række,” siger Catharina Sørensen.