Prøv avisen

Fortidens julelege var ikke for børn

I dag er kampen om sekseren i pakkespillet en af de mest populære julelege. Før i tiden brugte man julen på en række lidt mere syndige lege. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

I dag slår vi os løs til julefrokoster, men også i 1700-tallet var decembers julestuer et helt særligt frirum. Sporene findes stadig i vores sprog.

Indholdstilbud fra Videnskab.dk formidlet af Ritzau. Ritzau må IKKE krediteres for artiklen eller angives som kilde.

Historien er klausuleret til lørdagsaviserne. Historien må publiceres bag paywall fra lørdag kl. 12.

--- --- ---

I 1700-tallet var julestuer et frirum, som på sin vis minder om nutidens julefrokoster, hvor mange smider hæmningerne.

Der blev leget forskellige former for julelege, og de gav blandt andet mænd og kvinder mulighed for at komme nærmere hinanden.

Det bekom på ingen måde datidens præster, der kæmpede indædt mod julelegene, som de mente, var en hån mod Gud.

- Det var en periode i historien, hvor kirken satte fokus på, at folk opførte sig ordentligt under højtiderne. Julelegene blev set som ukristne og syndige traditioner. Derfor blev de også forbudt, fortæller Charlotte S.H. Jensen, der er mag.art. og ansat ved Nationalmuseet.

Hun har kigget nærmere på juleopgøret mellem staten, kirken og folket fra 1500-1800-tallet.

"Trille julekage" er et eksempel på en juleleg, som historikere kender fra flere egne.

Her lagde en pige og en karl sig påklædte oven på hinanden på et bord, mens resten af selskabet "æltede dejen".

Det betød, at de to deltagere fik gnubbet sig godt op ad hinanden til stor morskab for hele selskabet.

En anden juleleg gik ud på, at en frisk karl tog et kvindeskørt over skuldrene, hvorefter han lavede en imitation af en præst. Han fremførte en fjolleprædiken og viede nogle af de unge par i stuen i fiktive vielsesritualer.

Hvis en præst opdagede, at der blev leget julelege, kunne han sagtens finde på at melde julegæsterne til myndighederne. De retlige konsekvenser var en bøde.

Og man kunne komme i klemme for temmelig harmløse julelege.

- På Møn i 1729 var der eksempelvis en præst, som anklagede en degn, fordi denne havde danset med en bondekone til en julefest, fortæller Charlotte S.H. Jensen, der har fundet oplysningerne i gemmerne hos Rigsarkivet og Nationalmuseet.

Forbuddet mod julelege var dog ikke kun et kirkeligt anliggende.

I 1629 lavede Christian IV en forordning, der forbød de syndige julelege. Forordningen var lovgivning indtil afskaffelsen af enevælden i Danmark. Derfor var julelege decideret strafbare.

Det var ikke uden grund, at netop Christian IV lavede forordningen mod julelege.

En af de anklager, som Christian IV rettede mod Kirsten Munk, da de blev skilt i 1628, var nemlig, at hun "legede jul og gjorde sig lystig med rhingreven, mens vi lå for fjenden og blev skudt i armen".

Men det var også andre interesser, der påvirkede sagen.

- Generelt var det kongens opgave at sørge for, at befolkningen opførte sig ordentligt – også i højtiderne. Kongen var Guds hånd på Jorden, og det var vigtigt, at Gud var tilfreds med folket, så han ikke haglede ulykker ned over landet, forklarer Charlotte S.H. Jensen.

Først med 1800-tallets borgerlige juletraditioner begyndte julestuerne at ebbe ud. Men der er stadig spor efter den indædte kamp om julelegene, der varede i flere hundrede år.

- Efterklangen fra fortiden kan stadig i dag findes i vores sprog. "Du skal ikke lege julelege med mig" er en sætning, som den ældre generation bruger, når nogen er i gang med at lave noget skummelt, fortæller Charlotte S.H. Jensen.