Fortrydelse efter kønsskifte vækker debat

En 23-årig brite har fortrudt sit kønsskifte og sagsøger nu sundhedsvæsenet. Den danske proces er meget grundig, siger overlæge på Sexologisk Klinik

På Sexologisk Klinik i København, som er det eneste sted i Danmark, hvor børn og unge med såkaldt kønsubehag kan blive behandlet, har man minimum fem samtaler over et halvt år med barnet eller den unge og deres forældre om hvorvidt vedkommende har behov for at skifte køn eller ej.
På Sexologisk Klinik i København, som er det eneste sted i Danmark, hvor børn og unge med såkaldt kønsubehag kan blive behandlet, har man minimum fem samtaler over et halvt år med barnet eller den unge og deres forældre om hvorvidt vedkommende har behov for at skifte køn eller ej. . Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

Hvornår er børn og unge i stand til at træffe beslutninger, der kan definere resten af deres liv?

Det spørgsmål er aktualiseret på ny, efter at den 23-årige brite Keira Bell har lagt sag an mod det britiske sundhedsvæsen og kønsskifteklinikken Tavistock. Bell, der påbegyndte sin behandling med henblik på at skifte køn fra pige til dreng som 16-årig, mener nemlig ikke, at personalet på klinikken ”udfordrede” hendes ønske i tilstrækkelig grad.

”Den her idé, jeg havde inde i hovedet, fik bare lov at vokse sig større og større,” siger hun til britiske BBC.

Ifølge Keira Bell skulle der tre konsultationer af en times varighed til, før hun fik udskrevet en recept på medicin, der kunne bremse hendes pubertet, det såkaldte stophormon. Når hun i dag ser tilbage på forløbet, mener hun langt fra, at den psykiatriske udredning var tilstrækkelig.

”Jeg tror, det havde gjort en stor forskel, hvis jeg var blevet udfordret på de ting, jeg sagde dengang.”

Herhjemme har både juridisk og fysisk kønsskifte også været omdiskuteret. Og man ”kan aldrig være 100 procent sikker på, at der ikke vil være nogen, der ændrer mening i fremtiden”, lyder det fra Mette Ewers Haahr, overlæge på Sexologisk Klinik i København, som er det eneste sted i Danmark, hvor børn og unge med såkaldt kønsubehag kan blive behandlet.

”Man kan jo ikke lave en scanning og fastslå, om folk med sikkerhed er transkønnede. Men vi kan lave et så grundigt udredningsforløb som overhovedet muligt, hvor vi får den unge til at reflektere over sin beslutning. Vi vil have dem til at forstå, hvad de går ind i, og at det er et livslangt forløb,” siger Mette Ewers Haahr,.

”Vi har minimum fem samtaler med barnet eller den unge og deres forældre, og samtalerne foregår over mindst seks måneder, så der er tid at løbe på og man kan se, om deres kønsubehag ændrer sig undervejs. Her taler vi også med forældrene, som jo oftest kender deres barn bedst. Derudover laver vi også en psykiatrisk udredning for at screene for, om der er andre udfordringer eller ting på spil. Når de kommer ind til os, er de ofte langt i den her proces, hvor de oplever sig som et andet køn end det de er født som. Det gør sagen nemmere for os, fordi det så er mindre sandsynligt, at det er en forbipasserende fase.”

Fra pubertetsalderen kan man få stophormon, der bremser udviklingen, mens man fra 15 år kan man få krydshormoner, der blandt andet kan sænke fertiliteten. Men det er først relativt langt henne i processen, understreger Mette Ewers Haahr:

”Og hvis man standser behandling med stophormon, kommer pubertetshormonerne i gang igen. Det er med andre ord ikke for sent at udvikle sig som det køn, man blev tildelt ved fødslen, selvom man har taget stophormon. På den måde kan det også bruges til at give tid, inden den endelige beslutning om kønsskifte tages,” siger hun.

”Ud af de 546 børn og unge, vi har fået henvist, siden der blev åbnet op for behandling i 2016, har vi kendskab til enkelte, der har fået krydshormon og stoppet behandlingen igen – og kun én havde varige forandringer. Derudover har vi set to børn. der har fået stophormon, som har standset behandlingen.”

Christian Borrisholt Steen, debattør og indtil 2018 medlem af Det Etiske Råd, er kritisk over for børns mulighed for juridisk kønsskifte. Til gengæld mener han, processen omkring fysisk kønsskifte i Danmark er fornuftig:

”Selvom man skal passe på med at basere lovgivning på enkelte tilfælde, viser sagen fra Storbritannien jo, at det her er et område, hvor man skal være enormt velovervejet, og hvor det er vigtigt, at der – som i Danmark – går en længere og grundig udredningsproces forud for en eventuel beslutning om kønsskifte,” siger han.

”Derudover er det vigtigt at overveje – også når vi diskuterer juridisk kønsskifte – at mange af de børn, som i en periode af deres liv føler sig fanget i den forkerte krop, ofte allerede inden puberteten atter føler sig tilpas med det køn, som de blev tildelt ved fødslen.”

Spørger man Helge Sune Nymand, næstforperson i Foreningen for støtte til transkønnede børn, er der ingen grund til bekymring, hvad angår måden, transkønnede børn og unge i Danmark modtager behandling på:

”Det sker på en meget velovervejet baggrund, og det, man behandler, er jo noget, der i den pågældende situation kan have bragt den unge i en tilstand af depression, på randen af selvmord eller selvskade. Selv i de lande, hvor der er relativ let adgang til behandling, viser undersøgelser at fortrydelsesgraden ligger på 0,3 procent. Og det er ofte mennesker, som fortæller, at de ikke fik det ud af behandlingen, de havde håbet eller som efterfølgende møder negative reaktioner fra omverdenen,” siger han.

”Hvis man stopper behandlingen af de 99,7 procent, der efterfølgende er glade, for at forhindre de 0,3 procent, der ikke er, så er det en smule ude af proportioner.”