Forældre i andre lande beholder børn med Downs

I Danmark ender næsten alle fostre med Downs syndrom som aborter - hvis de bliver opdaget. I Storbritannien, Holland og Tyskland vælger 10-15 procent af kvinderne at gennemføre graviditeten

Ifølge Birgit Kirkebæk har Danmark i international sammenhæng altid været først med tiltag, der kunne skille handicappede fra. På billedet: Grete Fält-Hansen, næstformand i Landsforeningen Downs Syndrom sammen med sin søn Karl Emil. -
Ifølge Birgit Kirkebæk har Danmark i international sammenhæng altid været først med tiltag, der kunne skille handicappede fra. På billedet: Grete Fält-Hansen, næstformand i Landsforeningen Downs Syndrom sammen med sin søn Karl Emil. -. Foto: Rudy Hemmingsen.

Et foster med Downs syndrom har markant større chance for at overleve i Tyskland, Holland og Storbritannien end i Danmark. Også selvom barnets kromosomfejl bliver opdaget under graviditeten.

Mange europæiske kvinder vælger nemlig aktivt børn med Downs syndrom til - modsat i Danmark, hvor over 99 procent af fostre med Downs syndrom ender som provokerede aborter, hvis de bliver opdaget under graviditeten.

I Storbritannien vælger 8 procent at beholde barnet, i Holland er tallet 10 procent og i Tyskland 15 procent.

Fokus på det perfekte
Der findes ikke nogen undersøgelser af årsagen til de store nationale forskelle, men formand for landsforeningen for udviklingshæmmede og pårørende, LEV, Sytter Kristensen, er ikke i tvivl:

- I Danmark er vi ekstremt fokuserede på det perfekte. Hvis man ser vores normalitetsbegreb som en tresporet vej, så bliver det midterste spor i Danmark bare smallere og smallere. Og når vi møder noget særligt, så kan vi ikke rumme det og sorterer det derfor hellere fra - og der tror jeg altså, at vi adskiller os fra andre lande, siger Sytter Kristensen.

Dr.pæd. Birgit Kirkebæk har forsket i handicaphistorie og skrevet adskillige bøger om dansk handicappolitik. Ifølge hende har Danmark i international sammenhæng altid været først med tiltag, der kunne skille handicappede fra.

Tekniske muligheder
Blandt andet var Danmark i 1929 først i Europa med en steriliseringslovgivning for handicappede.

- Vi har en tradition for tidligt at bruge de tekniske muligheder for at sortere handicappede fra - uden alt for mange forbehold. Forventningen fra samfundet har hele tiden været at fravælge og benytte de tekniske muligheder for at gøre det. Nutidens fosterdiagnostik er jo også negativ eugenik (racehygiejne, red.), bare lagt ud til forældrene. Men der ligger jo en kæmpe forventning til forældrene fra samfundets side i selve tilbuddet. Og i det øjeblik, man siger ja til undersøgelserne, er der jo en forventning om, at man går planken ud, siger hun.

I Storbritannien er antallet af børn født med Downs syndrom generelt stigende, til trods for at man her har et screeningsprogram, der minder om det danske.

Bedre liv
Årsagen er muligvis, at mødrene bliver stadigt ældre, når de føder. Men det skyldes også et aktivt tilvalg af de handicappede børn.

- Livet for mennesker med Downs syndrom er blevet bedre - der er flere, der overlever, fordi man kan behandle for eksempel deres hjertesygdomme. Og generelt er mennesker med Downs blevet mere synlige i samfundet som en faktor, der bidrager positivt. Man er ikke bange for dem, siger John Smithies fra den britiske Downs Syndrome Association.

I Holland vælger kvinderne i stort tal fosterdiagnostik fra. Hvor ni ud af ti danske mødre siger ja til at få undersøgt deres kommende barn for kromosomfejl, gør kun fire ud af ti i Holland.

Rummelighed
Gert Degraaf, ph.d.-forsker i handicappede og inklusion i Hollandsk sammenhæng, har undersøgt, hvorfor kvinderne siger nej tak. Det handler om rummelighed, forklarer han:

- De fleste ønsker sig brændende et barn, og derfor er de sikre på, at de vil have barnet - lige meget hvad. Og et gennemgående svar er: "Et handicappet barn er velkomment i min familie", siger han.

En af arkitekterne bag det danske tilbud om fosterdiagnostik, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Peter Saugmann-Jensen, ved ikke, om tallene kan forklares med en holdningsforskel mellem danske og andre europæiske kvinder:

- Det er en beslutning, som det er op til den enkelte gravide at træffe. Og det er en vigtig professionel opgave ikke at udsætte hende for et mere eller mindre usynligt forventningspres. Ligesom man altid skal være opmærksom på, om kvinden eventuelt gerne vil tale med nogen uden for "systemet", der selv har et barn med Downs syndrom, siger Peter Saugmann-Jensen.

Ifølge Birgit Kirkebæk har Danmark i international sammenhæng altid været først med tiltag, der kunne skille handicappede fra. -
Ifølge Birgit Kirkebæk har Danmark i international sammenhæng altid været først med tiltag, der kunne skille handicappede fra. - Foto: stock.xchng.