Danske baneterræner rummer en særegen natur med sjældne plante- og insektarter, og derfor er Banedanmark i samarbejde med Miljøstyrelsen begyndt at pleje naturen på i alt syv bynære baneterræner over hele Danmark.
Naturvejleder og museumsinspektør Morten D.D. Hansen er blandt de biologer, som har gjort myndighederne opmærksomme på værdien af terrænerne.
”De her baneterræner er et overflødighedshorn af steppenatur, som i dag er sjælden. Det er de rene oaser af nøjsomhedsplanter, som man ellers ikke finder i landskabet. I et land med pladsmangel er det nødvendigt, at vi bliver bedre til at huske den biodiversitet, der findes på de kvadratkilometer, der falder ned mellem stolene, og som hverken er beskyttet natur eller landbrugsland,” siger han.
Hos Banedanmark er man fascineret af opdagelserne af naturrigdommen på områderne, siger skov- og landskabsingeniør Sebastian Klint Grønbæk.
”Vi har fået øjnene op for, at der er en hulens masse spændende arter på vores arealer. Jeg havde – selvom jeg er skovfoged – aldrig tænkt, at jeg skulle botanisere på et baneterræn, men projektet har givet os en helt anden forståelse for naturværdien dér,” siger han.
Naturplejen af de syv baneterræner begyndte i 2018. Der er afsat cirka 2,2 millioner kroner til plejen, som vil strække sig 5-10 år ud i fremtiden.
Et baneterræn er ”varmt, tørt og eksotisk”, forklarer Philip Hahn-Petersen fra konsulentvirksomheden Habitats, der har ledet kortlægningen af i alt 18 baneterræner og skrevet plejeplanerne for de syv, der er blevet udvalgt.
Terrænet er kendetegnet ved et underlag af grus, sand eller skærver. Det gødes ikke, vegetationen er sparsom, og uden et tæt plantedække stiger temperaturen ved jordoverfladen. Det giver en form for barskt steppemiljø, der ligner de tørre overdrev, som tidligere var vidt udbredt i Danmark.
”De fleste hjemmehørende plante- og insektarter er tilpasset trænge kår og specialiseret i at udnytte ganske få næringsstoffer. Danmark har på grund af intensiv gødskning i virkeligheden en alt for frodig natur til de arter, vi er ved at miste,” siger Philip Hahn-Petersen.
Men arterne har altså fundet et overraskende helle på jernbanernes gamle rangerpladser og arbejdsområder, siger naturvejleder Morten D.D. Hansen:
”Det er naturoaser midt inde i byerne. I et område, hvor man ellers ikke har sommerfugle og vilde bier, har vi mødt myriader af fede arter. I et land, hvor vi har insektkrise, har det været en befrielse at komme ud og se, hvor meget der er dér.”
Af sjældne insektarter kan nævnes stor sandtæge, lille humlebille samt sommerfuglearterne okkergul pletvinge og seksplettet køllesværmer. ”Perlen” blandt de udvalgte baneterræner er et 14 hektar stort område i Rødbyhavn på Lolland, hvor nyindvandrede sjældne arter som blåvinget steppegræshoppe og sommerfuglen natlyssværmer holder til, siger Philip Hahn-Petersen.
Her har man indsat geder til at nippe havtorn-buske og fyrretræer, så området ikke gror til, men opretholdes som et enestående levested for de sjældne arter.
”Baneterrænet i Rødbyhavn er et vigtigt sted at gøre en indsats, for ellers ville de sjældne arter simpelthen forsvinde fra landet,” siger Philip Hahn-Petersen.
I København klos op ad Vesterbro har man eksperimenteret med afbrænding af baneterrænets skråninger som naturpleje; ved Glostrup slår man på bestemte tidspunkter hvert år sildig gyldenris, der ellers kan fortrænge andre arter, og i Struer forsøger man med såkaldt slingrende slåning for at mime effekten af planteædende dyr, der afgræsser et område uens, og på den måde skaber et forskelligartet leveområde for andre arter.
”Det er tiltag, vi kan lære af, også på andre områder end baneterræner. Det handler simpelthen om at tænke biodiversitet ind i forvaltningen af de områder, vi ikke normalt tænker som natur,” siger Philip Hahn-Petersen.
Miljøstyrelsen har samme ambition, siger chefkonsulent Ulrik Schack.
”Miljøstyrelsen har et ønske om, at vi gør noget for biodiversiteten i Danmark, og det her er et utrolig spændende projekt, hvor der er kommet gode resultater. Den slags projekter vil vi gerne stå på ryggen af fremover, og vi kan se, at kommunerne har taget det til sig. Det er ligesom det nye sorte,” siger han.