Prøv avisen

Fra Bornholm til Borneo: Der bliver mindre og mindre plads til de vilde dyr

Almindelige danske dyr som for eksempel skæg- flagermusen er på listen over truede pattedyr. – Foto: Karl Van Ginderdeuren/Ritzau Scanpix

Over hele verden må naturen vige for mennesket, og på tre årtier er bestandene af verdens vilde dyr mindsket med 60 procent. Det mærkes også i Danmark, hvor hidtidige almindelige dyr som harer og flagermus nu er på på listen over truede arter

Vild natur. Engang var der intet andet, og nu er der næsten intet tilbage. Faktisk er der under to procent, viser tal fra Danmarks Naturfredningsforening.

Og det har stor betydning, for det sætter de vilde dyrs levevilkår under pres. Derfor kan man nu også finde et så almindeligt dyr som haren og skægflagermusen på listen over truede danske pattedyr. En liste, der også inkluderer dyr som gråsælen og odderen, og som indbefatter en tredjedel af alle fuglearter. Faktisk lever godt 40 procent af de truede danske dyr i skovene, vurderer Verdensnaturfonden WWF.

Landbruget dækker 62 procent af det danske areal, og selvom størrelsen på det areal de sidste 100 år er faldet, betyder det ikke, at der kommer mere vild natur. For de tidligere landbrugsarealer er i dag erstattet af blandt andet voksende byer og udbygningen af den danske infrastrukturen. Og der er en klar vinder og en klar taber i det regnestykke, mener lektor og biolog fra Københavns Universitet Hans Henrik Bruun, der forsker i biodiversitet.

”Det er godt for homo sapiens, men dårligt for alle de andre, vi deler jorden med. Der er en grund til, at danskerne har erstattet de vilde dyr med husdyr. Det har en positiv effekt på vores velfærd. Vi kan godt lide at spise store røde bøffer, kylling og svin. Vi handler og sælger og er fuldt i stand til at forsørge os selv,” forklarer han.

”Hvis fortidens danske bønder kunne se Danmark i dag, ville de ikke kunne få armene ned af begejstring. Alt det, vi har stræbt efter i generationer, er lykkedes. For generation efter generation har vi ønsket at opdyrke så meget af landet som muligt. Men vores stræben har fortrængt næsten alle andre arter.”

Det er ikke kun i Danmark, at biodiversiteten er faldende. I går udgav Verdensnaturfonden WWF sin årlige Living Planet Report, og den tegner et dystert billede. På tværs af 4000 dyrearter er antallet af dyr i bestanden i gennemsnit faldet med 60 procent siden 1970.

Det er tankevækkende tal, mener Hans Henrik Bruun. For mennesket udgør en forsvindende lille del af verden, og alligevel har det udfyldt størstedelen af pladsen med sig selv og sine husdyr. I rapporten, vurderer Verdensnaturfonden WWF, at kun en fjerdedel af verdens areal er upåvirket af menneskelig aktivitet, og at det tal vil være reduceret til en tiendedel inden 2050, hvis ikke noget ændrer sig.

”Mange har en forestilling om, at der nede i Afrika er store arealer, hvor naturen får lov til at ligge uforstyrret hen. Men det er der ikke længere. Der er kun meget små områder, hvor den vilde natur får lov at være i fred,” siger han.

Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg kalder rapportens konklusioner for både voldsomme og alarmerende. Han mener, at rapporten med al tydelighed viser, at det er ved at være sidste udkald.

”Det er en udvikling, der har stået på meget længe. Og den store udfordring er, at vi tilsyneladende ikke kan få tilbagegangen til at stoppe. Vi bliver ved med at bevæge os i den forkerte retning,” siger han.

Den største trussel mod naturen er menneskelig aktivitet. Og ligesom i Danmark er den allerstørste trussel landbruget. Ud af alle de dyrearter, der er uddøde de seneste 500 år, er 75 procent af dem blevet udryddet af menneskers rovdrift på naturen eller landbrugsdriften, viser rapporten.

Problemet er, at mange politikere og firmaer har fokus på de kortsigtede gevinster fremfor de langsigtede konsekvenser, mener Bo Øksnebjerg.

Som eksempel nævner han produktionen af palmeolie. For at producere det fælder man store dele af regnskoven, men palmeolieplantagerne udformes på en måde, der giver hurtig, men kort gevinst. Når et stykke land ikke længere er brugbart, rykker man videre til det næste stykke regnskov. Det handler om at tænke sig om, mener generalsekretæren.

”Vi kan godt brødføde verdens befolkning og samtidigt passe på verdens natur, men hvis vi bliver ved med at ødelægge og fjerne naturen, så venter der os en kæmpe ekstraregning i fremtiden. For naturen giver os en masse ting og ydelser, som vi ikke tænker over i dagligdagen, og som vi ellers skal finde selv,” siger han og nævner som eksempel rensning af drikkevand.

Det er 12. gang, at Verdensnaturfonden udgiver Living Planet-rapporten. Som noget nyt i år har man forsøgt at regne på, hvilken økonomisk værdi, naturen giver til menneskeheden. Det er gjort ved at sammenlægge værdien af for eksempel fiskeri, træfældning og turisme. Resultatet er et astronomisk beløb på 820 billioner kroner om året.

”Naturen er ikke bare smuk, den har også en kæmpe værdi for os, så længe den er intakt. Hvis den forsvinder, har det store konsekvenser, hvor mennesket skal finde alternativer til mange ting,” siger Bo Øksnebjerg.

Selvom Hans Henrik Bruun godt forstår, hvorfor Verdensnaturfonden gerne vil sætte en værdi på naturen, mener han ikke, at regnestykket giver meget mening. For naturens værdi handler ikke kun om kroner og øre, mener han.

”Det svarer til at leve i en verden, hvor der ikke fandtes kunst, musik og litteratur. Det ville være gråt og trist. Det er en sådan verden, som vi er ved at lave, for vi er godt i gang med at udrydde alle andre arter. Verden bliver et fattigere sted, hvis der ikke findes pandaer,” siger han.