Prøv avisen

Fra dannelse til selvudvikling

Lektor Ove Korsgaard er ekspert i højskolerne og deres udvikling, og han mener, at der er kommet stærke selvcentrerede træk ind i højskoleopholdet. -- Foto: Hans Christian Jacobsen. Foto: Hans Christian Jacobsen.

selvudvikling sammen : Højskolerne har altid stået for personlig udvikling -- blot aldrig så ublufærdigt som nu

Engang tog man på højskole for at blive dannet til gavn for en selv og ikke mindst fædrelandet. I dag tager man på højskole for at udvikle sig selv for sin egen skyld.

– Jeg synes, der er kommet stærke selvcentrerede træk ind i højskoleopholdet, og det er efter min mening ikke til skoleformens fordel, at man spiller så meget med på de narcisistiske strenge i samfundet. Ambitionen må stadig være at knytte en forbindelse mellem den personlige udvikling og noget mere, siger Ove Korsgaard, institutleder, lektor, dr.pæd. ved Institut for Pædagogisk Filosofi og ekspert i højskolerne og deres udvikling.

Formand for Højskolernes Forening, Helga Koldby Kristiansen, der også er forstander på Silkeborg Højskole medgiver, at sproget i kur-susprogrammet har ændret sig og spiller mere på den individuelle udvikling.

– Men når man vælger at tage på højskole, er det ikke for at bedrive selvudvikling. Man udvikler sig, det er klart, men det sker i fællesskab med andre og med et fagligt og social ansvar. Det er hjerteblodet i højskolen, siger hun.

I lighed med andre højskolefolk afviser Helga Koldby Kristiansen pure begrebet selvudvikling. Hun nøjes med at tale om udvikling.

– Selvudvikling har fået sådan en individualistisk klang – nærmest egoistisk. Men det handler altså ikke om at udvikle sig på en øde ø, men i et forpligtende fællesskab, siger Helga Koldby Kristiansen.

Højskolerne har altid stået for personlig udvikling. Tidligere hed det godt nok dannelse, men det handlede stadig om at komme som et menneske og drage videre som et mere beriget menneske. Så selvudvikling har altid været en rød tråd gennem et højskoleophold, selvom der tidligere hverken stod dannelse eller selvudvikling på skoleskemaerne. I første halvdel af 1900-tallet stod der til gengæld dansk litteratur, og den var nøje udvalgt.

– Man læste dannelsesromaner. Den slags hvor hovedpersonen først er derhjemme, så drager han ud i det fremmede og kommer til sidst hjem med et nyt livsgrundlag, skitserer Ove Korsgaard.

Grundtvigs interesse for mytologi smittede også af på højskolerne. Der blev holdt mange mytologiske foredrag, for myter var ifølge Grundtvig billeder på sindet, man kunne lære af.

– Når man udlagde myterne og fortalte om kræfterne i sindet, var det også et led i en personlig dannelsesproces, siger Korsgaard.

– Vores dages højskoleprogrammer byder på masser af valgfag, fra gymnastik og kunst til helse og indimellem selvudvikling som egentligt fag. Da valgfagene blev indført på højskolerne, begyndte de at ændre deres kursus-udbud i en retning mod mere personlig udvikling og personlige behov, for det var nu engang de fag, der blev efterspurgt, fortæller Ove Korsgaard.

Selvom han ikke bryder sig om når selvudviklingen bliver for selvcenteret, erkender han, at livet nu engang fornyes indefra – uanset hvad man kalder det.

– Sådan har det altid været. I dag siger man det bare mere ublufærdigt end tidligere. Hvorfor skulle elever melde sig til højskoleophold gennem 150 år, hvis det ikke også var et led i deres personlige udvikling. Det har aldrig kun været for andres eller fædrelandets skyld, siger han.

Det nationale perspektiv er muligvis erstattet af et større spirituelt fællesskab – noget åndeligt eller samfundsmæssigt. I hvert fald ser Ove Korsgaard en søgen efter en større bevidsthed end selvet, og han roser højskolerne for tidligt at have set, at religion er blevet vigtig for moderne mennesker.

– På Grundtvigs tid var højskolerne naturligt koblet sammen med kristendom, selvom man ikke missionerede. I dag er danskerne anderledes. Deres religiøsitet har flyttet sig fra Gud som faderfigur til noget med energi og bevidsthed, siger han.

Mens Grundtvig kraftigt pointerede, at højskolerne skulle noget helt andet end kirken og derfor ikke skulle undervise i religion, er der i dag tro på skoleskemaet som aldrig før.

Helga Koldby Kristiansen underviser selv i religion. Hun har mærket en stigende interesse i de seneste 10 år.

– Det er tydeligt, at lysten til at diskutere religion og religiøse spørgsmål er virkelig stor. Eleverne får hele tiden at vide gennem medierne og samfundsdebatten, at vi lever i Danmark, og at vi derfor har kristne værdier. Nu vil de simpelthen vide, hvad det er. De insisterer, siger hun.

Ifølge Ove Korsgaard er det ikke kun kristentro, men åndelighed i bred forstand, der er kommet på højskolernes skemaer. Nogle gange så bredt, at det har givet bekymrede panderynker hos de gamle højskoler og offentligheden.

– Der har været vildskud, men det må ikke skygge for det faktum, at der er behov for at få tematiseret de mere spirituelle og åndelige sider af tilværelsen. Det er et led i den moderne dannelse, siger Ove Korsgaard.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Det selvudviklende menneske

Personlig udvikling er et must. Ingen slipper for det - det gælder i arbejdslivet, i skolen og i det private liv. Men er der forskel på før og efter udviklingssamtalen, mødet med den personlige coach eller den professionelle vejleder? Og hvor skal vi egentlig hen – og ikke mindst hvorfor? Kristeligt Dagblad sætter i en artikelserie fokus på en af tidens helt store tendenser.