Prøv avisen
Interview

Fra de bonede gulve til skolegården: ”Mine hænder var blevet kolde”

29-årige Vinoth Paramasamy sætter 6.X på Herstedvester Skole i Albertslund i gang med en matematikprøve. Egentlig er han uddannet jurist, men sidste år skiftede han spor og arbejder nu som lærer. Selvom omgivelserne kan have svært ved at forstå, at han har skiftet et job med høj løn og prestige ud med lærergerningen, mener Vinoth Paramasamy selv, at det er det mest meningsfyldte job, han nogensinde har haft. – Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Vinoth Paramasamy var godt i gang med det, der tegnede til at blive en lovende karriere som jurist, da han skiftede spor og blev folkeskolelærer. ”Mit arbejde skal give mening for konkrete menneskeskæbner,” siger han

En let rynket næse er oftest den reaktion, som 29-årige Vinoth Paramasamy møder, når han fortæller, at han er blevet lærer i folkeskolen.

”Jamen, var du ikke jurist?” spørger de fleste i et undrende tonefald, som Vinoth Paramasamy efterhånden har lært at tolke som et udtryk for, at det opfattes finere at være jurist end at undervise mellemtrinnets klasser i engelsk og matematik.

”Jeg er helt klart trådt et skridt ned ad rangstigen i manges øjne. På den anden side er det mine historier, folk helst vil høre, fordi de unægtelig er mere underholdende end boopgørelser og ministernotater,” fortæller Vinoth Paramasamy.

Det er godt et år siden, at Vinoth Paramasamy traf beslutningen om at gå en helt anden vej med sit arbejdsliv, end det ellers var planen.

Da han i sin tid begyndte at studere jura på Københavns Universitet, var det på grund af det, han selv kalder en blåøjet gymnasie-idealisme og et ønske om at ville gøre verden til et bedre sted gennem det fag, hvor retfærdighed er omdrejningspunktet.

Et ønske, som blandt andet var betinget af hans baggrund som barn af flygtninge fra det tamilske mindretal i Sri Lanka.

Vinoth Paramasamys forældre kom til Danmark, før han blev født, men hele familien fulgte på afstand den årelange borgerkrig mellem de tamilske tigre og den srilankanske regering, som kulminerede yderst blodigt og med mange civile tab i 2009 – samme år, som Vinoth Paramasamy gik i 3.G og skulle beslutte sig for en fremtidig uddannelse.

På jurastudiet slugte han da også de fleste fag, og gymnasie-idealismen fik en mere pragmatisk kant. Da han blev færdiguddannet i 2016, gik han direkte til et job i Kulturministeriet og siden til et job i Børne- og Socialministeriet. Men efter to år kom tvivlen.

”Jeg havde i længere tid haft en følelse af tomhed, når jeg sad der ved skrivebordet. Var der nogensinde nogen, der ville læse det notat, jeg havde skrevet? Flyttede min indsats overhovedet noget? Det gjorde den måske, men jeg kunne ikke se det. Jeg plejer at sige, at mine hænder var blevet kolde. Jeg frygtede, at jeg ville komme til at lave pseudoarbejde resten af mit arbejdsliv,” siger Vinoth Paramasamy, men understreger, at det ikke skal opfattes som en kritik af arbejdsgangen i ministerierne eller af andre juristers arbejde.

”Ikke et ondt ord om de kolde hænder, for dem er der selvfølgelig brug for. Jeg havde bare brug for at få varmet mine egne op og føle, at jeg gjorde en forskel for konkrete menneskeskæbner,” siger Vinoth Paramasamy.

Så da den midlertidige stilling hos Børne- og Socialministeriet var ved at udløbe, traf han en stor beslutning. I stedet for at kaste sig ud i at blive advokat, hvilket ellers var hans plan, søgte han ind på et særligt program hos organisationen Teach First Danmark. Her kan man, hvis man allerede har en videregående uddannelse og vel at mærke kommer igennem det nåleøje, det er at blive optaget, undervise fuld tid på en skole i et socialt udsat område i mindst to år, mens man samtidig tager en meritlæreruddannelse.

Vinoth Paramasamy klarede optagelsesprøven, og den 1. august sidste år begyndte han at undervise på Herstedvester Skole i Albertslund på Københavns Vestegn. Og selvom han som sagt må stå model til en hel del forundring fra sine omgivelser, er han glad for beslutningen.

”Nu går jeg hjem hver dag og føler, at jeg har løftet en opgave, der batter noget. Den idealisme, jeg har i mig, kan jeg omsætte til noget meget konkret her på skolen,” siger Vinoth Paramasamy.

Når man går en tur på gangene på Herstedvester Skole sammen med Vinoth Paramasamy, er der da heller ingen tvivl om, at han er populær. Børnene vinker og giver high fives, og de trygler den unge lærer om at spille fodbold med dem i frikvarteret. Alt det gør Vinoth Paramasamy gerne.

”Jeg vil gerne være den type lærer, som jeg aldrig selv havde. Jeg vil være den lærer, der ser børnene som dem, de er, og jeg vil gøre mit til, at de udvikler sig til at blive den bedste udgave af sig selv,” siger han og fortsætter:

”Især i forhold til børnene med minoritetsbaggrund synes jeg, at jeg har noget at byde ind med. Da jeg gik i skole, var der mange referencer og ord, jeg ikke kendte, fordi jeg ikke kom fra en baggrund, der havde været dansk i generationer. Det blev jeg tit drillet lidt med både af mine klassekammerater og faktisk også af nogle af lærerne.”

Vinoth Paramasamy tøver ikke, når han siger, at jobbet som skolelærer er det bedste, han nogensinde har haft. Samtidig har han dog fået en nyfunden respekt for lærergerningen.

”Det er uden tvivl også det hårdeste job, jeg nogensinde har haft. Selvfølgelig er det hårdt helt konkret, fordi man skal løse mange opgaver på meget kort tid. Men det er også hårdt, fordi man hele tiden er bevidst om, at man holder nogle børns skæbne i sin hånd, og at man er dén, som har en stor del af ansvaret for deres udvikling. Det er nogle gange lidt skræmmende, samtidig med, at det jo også er det, der gør det så meningsfyldt,” siger han.

Jeg vil gerne være den type lærer, som jeg aldrig selv havde. Jeg vil være den lærer, der ser børnene som dem, de er, og jeg vil gøre mit til, at de udvikler sig til at blive den bedste udgave af sig selv.