De lurer, snager og samler data og oplysninger i massevis. Deres arbejde er tophemmeligt for de fleste, fører til anholdelser og forhindrer kriser, konflikter og angreb for at passe på borgerne og deres nation. Det er ansatte i efterretningstjenester, der tales om - men i sjældne tilfælde går de selv over stregen og trodser reglerne. Senest er chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen først hjemsendt og siden varetægtsfængslet for at have lækket højt klassificerede oplysninger.
Det er ikke første gang, at efterretningstjenester både i Danmark og i udlandet rammes af en skandale. Historien er faktisk fuld af sager om læk, lovbrud og kriser - tænk bare på navne som Watergate, Edward Snowden og Jakob Scharf. Her samler vi seks berømte, herunder den seneste om Lars Findsen.
Største skandale i dansk efterretningstjenestes historie
Sagen om Lars Findsen er uden fortilfælde i Danmark. Og den kan få betydning for tilliden mellem regering, efterretningstjenester og andre landes tillid til de danske tjenester. Faktisk er sagen enormt indviklet. Men det, vi ved, er, at FE-chefen Lars Findsen, der i to årtier har været en central skikkelse i arbejdet med Danmarks sikkerhed, sidder varetægtsfængslet for at have lækket højt klassificerede oplysninger.
Lars Findsen og tre andre nuværende og tidligere medarbejdere i Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste blev den 8. december anholdt og sigtet for at have lækket oplysninger fra efterretningstjenesterne til pressen, hvilket kan kan straffes med op til 12 års fængsel. Dagen efter blev Lars Findsen varetægtsfængslet i et grundlovsforhør for dobbelt lukkede døre, hvor retten også afsagde kendelse om navneforbud. Navneforbuddet blev ophævet i denne uge.
Sagen begyndte med en hjemsendelse af de fire medarbejdere af forsvarsminister Trine Bramsen (S) i sommeren 2020. Det skete i kølvandet på en rapport, som beskyldte FE for at have givet urigtige oplysninger, brudt loven, forsøgt at skjule problematiske aktiviteter og ikke mindst have spioneret mod egne statsborgere i samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Sagen handler også om, hvordan sagen er blevet håndteret af forsvarsministeren og nu også af efterretningstjenesterne selv. Det er en kompliceret affære, som du kan læse mere om her, hvor Kristeligt Dagblad svarer på de mest magtpåliggende spørgsmål.
Jacob Scharf brød tavshedspligt og blev dømt
Vi bliver i Danmark, for det er ikke første gang, at en skandalesag rammer de danske efterretningstjenester. I dette tilfælde handlede det også om en chef med adgang til flere hemmeligheder end de fleste. Han hedder Jakob Scharf og er tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET). Han trådte tilbage i slutningen af 2013 og udgav i 2016 bogen "Syv år for PET”.
I bogen delte han ifølge anklagemyndigheden fortrolige oplysninger om tjenestens efterretningsarbejde som eksempelvis samarbejde med udenlandske efterretningstjenester og arbejdsmetoder i overvågningen af terrormistænkte.
Scharf blev i byretten i 2019 idømt fire måneders fængsel, men året efter omstødte Østre Landsret dommen og frikendte Scharf i 27 ud af 28 punkter. Selv mente hovedpersonen, at han kæmpede for åbenhed i efterretningstjenesterne og kaldte sagen for “kafkask” og et udtryk for en retstilstand, der ikke er Danmark værdig.
Snowden afslørede massiv overvågning af borgere
Hans historie har affødt en spillefilm, dokumentarer og bøger - og tusindvis af artikler i medier i hele verden. I nogens øjne er han en helt, i andres en landsforræder. Selv ser IT-teknikeren Edward Snowden sig mest som en medarbejder, der fik nok og måtte ud med sandheden. Det betød, at han i USA er sigtet for spionage, tyveri og konvertering af statens ejendom, mere nøjagtigt hemmelige oplysninger, han havde adgang til som ansat i tjenesterne CIA og NSA, og som han i 2013 delte med omverdenen.
Hans rolle som whistleblower betød, at han måtte flygte og leve i eksil i Rusland. I dag står han til årtiers fængsel, hvis han vender tilbage til USA eller til et land, der har en udleveringsaftale med USA. Snowden lækkede oplysninger om USA's massive overvågning af internettrafik, og afsløringerne blev bragt i The Guardian og The Washington Post og blev straks efter forsidestof verden over. Siden har han deltaget i flere debatter og interview over videoopkald fra sin hemmelige adresse.
Svensk forfatter afslørede tophemmelig efterretningsenhed
Forfatter og journalist Jan Guillou afslørede i samarbejde med kollegaen Peter Bratt i 1973 den såkaldte IB-affære. Arbejdet, som den tophemmelige og private efterretningsenhed Informationsbyroet (IB) udførte for det svenske militær, var at udspionere Palæstina-bevægelsen i Sverige samt andre venstreorienterede kredse.
Guillou og Bratt afslørede, at IB’s leder, Birger Elmér, med overvejende sandsynlighed havde rapporteret direkte til højtstående medlemmer af den svenske regering herunder daværende forsvarsminister Sven Andersson og daværende statsminister Olof Palme. Når afsløringen af den uofficielle efterretningstjeneste stadig anses for at være kontroversiel, skyldes det, at Jan Guillou i perioden 1967-1972 var agent for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.
Kritikere mener derfor, at afsløringen af den svenske efterretningsenhed var bestilt arbejde, hvilket Jan Guillou dog aldrig har indrømmet.
Wikileaks afslørede CIA-metoder i Irak-krigen
De fleste kender navnet Wikileaks, en digital platform til udbredelse af hemmeligholdte dokumenter, som den australske journalist og aktivist Julian Assange etablerede i 2006.
I 2017 lækkede WikiLeaks tusindvis af dokumenter, der afslørede CIA's metoder til elektronisk overvågning og cyberkrigsførelse. Den daværende direktør for CIA, Mike Pompeo, sammenlignede efterfølgende Wikileaks med fjendtlige efterretningstjenester i diktaturstater. Andre ser helt anderledes på Wikileaks, som tidligere har lækket dokumenter om USA's, herunder CIA's, deltagelse i Irak-krigen.
I 2010 blev cirka 400.000 fortrolige dokumenter fra Irakkrigen offentliggjort. De mange dokumenter fra blandt andet det amerikanske militær gav ikke kun et nuanceret billede af, hvordan USA’s soldater - og CIA-agenter - ikke altid spillede efter reglerne i behandlingen af eksempelvis fanger. De gav også et uhyggeligt indblik i, hvordan USA’s militær har været bekendt med og vendt det blinde øje til, at soldaterne gennem en årrække dræbte tusindvis af civile irakere og torturerede tilfangetagne personer i deres varetægt.
Watergate-læk førte til præsidentkrise
En af de største og nok mest berømte læk skete for snart 50 år siden og havde flere sikkerhedstjenester i hovedrollen. Den 17. juni 1972 var der nemlig et indbrud i hovedkvarteret for Demokraternes Nationalkomité, som lå i det såkaldte Watergate-bygningskompleks, der snart skulle lægge navn til USA’s måske allerstørste politiske skandale om magtmisbrug, ulovlige aflytninger af politiske modstandere, valgsabotage, chikane og bestikkelse.
Historien blev afsløret af journalisterne Carl Bernstein og Bob Woodward fra Washington Post, hvis hemmelige hovedkilde meget senere viste sig at være en tidligere chef ved efterretningstjenesten FBI. En særlig undersøgelseskomité nedsat af Kongressen fandt snart ud af, at indbrudstyvene var tidligere agenter fra efterretningstjenesten CIA - der var trængt ind i Demokraternes hovedkvarter for at installere aflytningsudstyr - og at bagmændene havde tætte relationer til Det Hvide Hus.
Som efterforskningen skred frem, blev flere og flere af den republikanske præsident Richard Nixons medarbejdere anholdt. Det endte med, at 25 personer blev dømt i sagen, og med udsigt til en rigsretssag valgte Nixon at træde tilbage fra sit embede den 8. august 1974, hvor han modtog en benådning fra sin stedfortræder Gerald Ford.
Kilder: BBC, Den Store Danske, Dagbladet Information, Berlingske, AFP og Reuters